monstring dansk spids 2011

mønstring dansk spids 2011

Danske spids ejerMønstring af den Danske spids den. 27-08-2011 forgik i Gilleleje i Nordsjælland, der kom 12 Danske spidser, her blev de bedømt efter hvor tæt de var på standarten, 5 er den perfekte Danske Spids, vores fik 4, så det var flot, der var dommer på fra Dansk Kennel Klub, som står for bedømmelsen, det regnet desværre rigtig meget, men det var sjovt at se alle de dejlige Danske Spidser, vi takker alle dem der mødte op, for en dejlig dag, det var sjovt at få en snak med andre Danske Spids ejer.

Vedlagt billeder fra mønstringen. kommer snart.

Udgivet i mønstring dansk spids 2011 | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Vedtaegter dansk spids

Vedtægter dansk spids

Vedtægter for Selskabet for Dansk Spids:

§  1.

Selskabets navn er Selskabet for Dansk Spids ( SDS ) Selskabets hjemsted er hos
den til enhver tid siddende formand.

§  2.

Selskabets formål er bevarelse af den  Danske Spids. At fremme hensigtsmæssig
avl i samarbejde med DKK.

§  3.

Som medlemmer kan optages enhver, der opfylder betingelserne for optagelse i
DKK. Medlemskab indtræder først, når kontingent er betalt. Kontingentet fast-
lægges af bestyrelsen. Kontingentet erlægges årsvis forud. Opkrævning udsendes
i december/januar med forfaldsdag 1. februar. Er indbetaling ikke sket inden den
20. februar, slettes medlemskabet uden varsel. Ved senere betaling betragtes
vedkommende som nyt medlem, hvad angår stemmeret og valgbarhed. Ved ind-
meldelse efter 1. juli betales halvt medlemskontingent.

§  4.

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Den ordinære general-
forsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Indkaldelse til generalforsamlingen
foretages af bestyrelsen. Indkaldelsen skal ske ved brev eller medlemsblad,
og med mindst 6 ugers varsel. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der
vælges af forsamlingen. På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen
indeholde følgende:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Bestyrelsens beretning.
4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
5. Forslag fra bestyrelsen /medlemmer
6. Valg af bestyrelse og suppleant
7. Valg af revisor g suppleant.
8. Eventuelt.

§  5.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen skønner det er formåls-
tjenstligt, eller mindst 25 % af stemmeberettigede medlemmer skrift-
ligt fremsætter ønske herom til bestyrelsen. Den ekstraordinære generalforsam-
ling skal holdes senest 6 uger efter begæringen er fremsat. Senest 14 dage
efter modtagelsen af begæringen, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær  generalforsamling med mindst 14 dages varsel.

§  6.

Lovændring kan kun foretages ved afstemning blandt selskabets stemmeberettige-
de medlemmer på en generalforsamling.

§  7.

Alle valg afgøres ved simpel flertal på generalforsamling.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Hvert medlemskab giver én stemme.
Man har stemmeret efter 3 måneders medlemskab.

§  8.

Bestyrelsen består af 3 medlemmer.
Bestyrelsen vælges for 3 år ad gangen.
Der afgår hvert år 1 bestyrelsesmedlem på skift. Genvalg kan finde
sted. Bestyrelsen konstituerer sig ved formand, kasserer og sekretær,
og fastsætter selv sin dagsorden.
Bestyrelsesmøder finder sted, så ofte formanden finder det nød-
vendigt, eller et bestyrelsesmedlem forlanger det.
Der føres protokol over bestyrelsesmøderne, der underskrives af alle
bestyrelsesmedlemmerne.
Protokollen føres af sekretæren.
Formanden leder bestyrelsesmøderne.

§  9.

Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet, dog kan der, dersom det af besty-
relsen skønnes rimeligt, ydes kompensation for de med bestyrelsesarbejdet for-
bundne udgifter. Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte ud-
valg.

§ 10.

Selskabets regnskaber er kalenderåret.
Kassereren er ansvarlig for rengskabet.
Regnskab med bilag skal være revisoren i hænde senest 31. januar.
Revisor og revisorsuppleant vælge på generalforsamlingen for 1 år
ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
Medlemskartotek føres af bestyrelsen, eller af én af dem udpeget person.

§ 11.

Det er DKK, eller en person valgt af DKK, der bestemmende om avl. Be-
vidst eller ubevidst tilsidesættelse af avlsudvalgets retningslinier kan, udover af
avlsudvalget selv, også påtages af selskabets bestyrelse. Ejer af en Dansk Spids
forpligter sig til at acceptere en af avlsudvalget truffen afgørelse.
§ 12.
Ophæves eller ændres selskabet, må selskabets formue kun bruges til gavn for
den Danske Spids. Ophævelse eller ændring kan kun ske ved simpel flertal på
generalforsamling.

Udgivet i dansk spids vedtaegter | Tagget , , | Skriv en kommentar

Dansk spids historie

Dansk spids historie

Spidshunde anses for at være en af de mest “primitive” eller oprindelige tamhundetyper. Den danske variant af spidshundene er en lille smuk og kærlig hund, der forener sit dekorative udseende med naturlige og robuste egenskaber, som man finder det hos “primitive” racer.

Den danske Spids har gennem årene haft mange navne. Nogle af dem er grønlænderspids, samojedspids og ulvespids.
Den har været kendt helt tilbage i 1700-tallet. På Jens Juels berømte maleri fra 1796-97 af familien Ryberg ses den faconklippet. Der findes mange gamle billeder af spidshunden.
I gamle dage blev spidsen brugt til at passe på gården og som “barnepige”, før man fik fjernsyn. Idag er den en dejlig familiehund, som er lærenem, hvilket bliver brugt både til lydighed og agillity.

Spidsens genopdagelse
Arbejdet med at få racegodkendt Den danske Spids, startede i 1988. Det var Jytte Weiss, dengang formand for Dansk Kennel Klubs “Udvalg for Nationale og glemte racer”, der startede det store arbejde med at samle billedmateriale sammen, og opspore typiske avlsdyr.
Målet med dette arbejde er at få racegodkendt Den danske Spids på såvel nationalt som internationalt plan, og derved sikre dens bevarelse og renavl.
Der blev fundet så mange individer af de danske Spidshunde, at den første mønstring kunne holdes den 11. januar 1992.
Formålet med mønstringen var især oprettelsen af et X-register i Dansk Kennel Klub. Dette register indeholder oplysninger om, hvilke af de mønstrede hunde, der ud fra en foreløbig standard,  er godkendt til avl i forbindelse med standardisering og registrering af racen.
Hundene blev bedømt af Ole Staunskjær og Leif Lehmann Jørgensen.
Ud af 19 fremmødte hunde, blev 12 godkendt.
De godkendte hunde kom i Dansk Kennel Klubs X-register, og antallet er vokset meget siden.
I dag er der 165 hunde i X-registeret. Alle er dog ikke avlsgodkendt. Man kan godt se, at da samojeden kom til Danmark, lånte man naboens samojed-han, når den lille spidstæve skulle have hvalpe. Der er stadig nogle store spidser imellem, som jo selvfølgelig ikke kan bruges i avlen.

Den danske Spids er en lille, typisk spidshund. Hannerne må højest være 43- 49 cm. i skulderhøjde og tæverne noget mindre 39 – 46 cm.
Pelsen er ikke kridhvid, men bisquitfarvet uden nogen form for aftegn af andre farver. Nogle kan endda have et rosa skær i pelsen. Pelsens farve
bliver mørkere med alderen. Gamle hunde kan blive næsten brune.Den har halvlang pels med lidt manke og flot busket hale, der bæres oprullet på ryggen. Halen hænger dog ofte ned, når hunden ikke er i bevægelse. Dette er ikke nogen fejl, men næsten et særligt kendetegn på Den danske Spids. Pelsen må ikke stritte ud fra kroppen. Ansigtet og benene er korthåret, bortset fra faner på bagsiden af benene.
Benene er ikke kraftige, men heller ikke spinkle, den er godt vinklet med lige og parallele ben. Den har lette og effektive bevægelser.
Øjnene er brune, og snuden er brun, sommetider næsten lysebrun. Den brune snude kommer med alderen. Som hvalpe har de sorte snuder, men de fleste får den brune farve.
Som helhed er hundens bygning rektangulær, lidt længere en den er høj. Dens danske Spids er en livlig, venlig og klog hund, som er meget børneglad. Den passer godt på sit hjem og sin familie. Den kan være reserveret overfor fremmede, men det er spidshunde jo tit.

Den registrerede bestand af Danske Spidshunde er baseret på en temmelig snæver genetisk base, derfor er Selskabet for Dansk Spids også stadig interesseret i komme i kontakt med ejere af originale  Danske Spidshunde, der stadig lokalt kan være kendt under den gamle betegnelse “grønlænderspids”

Udgivet i historie Dansk spids | Tagget , , | Skriv en kommentar

Dansk Spids Racestandart

Dansk Spids Racestandart

DKK-Standard Uden nr
NOVEMBER 2003
DANSK SPIDS
Oprindelsesland: Danmark
Anvendelse: Gårdhund, vagthund, selskabshund.
Klassifikation: FCI Gruppe 5
Uden brugsprøve.
Racen er ikke anerkendt af FCI.
Historie: Dansk Spids er en gammel, dansk race, som har haft mange navne, som f eks Grønlænderspids, Ulvespids og Samojedespids. Den var selskabshund hos den jævne borger.
Dansk Kennel Klub indledte i 1988 med hjælp fra kendte hundefolk et opsøgende arbejde for at tilvejebringe et grundlag for et videre avlsarbejde med denne herlige spidshund.
Helhedsindtryk: Dansk Spids er en typisk spidshund lidt under middelstørrelse, rektangulært bygget og med opretstående ører. Bevægelsen er let og effektiv. Kønspræget er udtalt.
Proportioner: Kropslængden er lidt større end skulderhøjden. Næsepartiet har samme længde som skallen.
Temperament: Livlig, venlig, nysgerrig og modig. Udmærket som vagthund, men må ikke have udpræget jagtinstinkt.
Hoved: Middelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.
Skalle : Let hvælvet, med godt markerede øjenbrynsbuer.
Stop : Tydeligt markeret.
Næse : Sort eller brun.
Næseparti : Svarer til halvdelen af hovedets længde, godt aftagende i bredde og dybde udefter. Næseryggen er lige.
Læber : Stramme.
Kæber, bid : Stærke kæber med veludviklet, fuldt tandsæt. Saksebid.
Øjne: Middelstore og klare, med et roligt, energisk blik. Øjenfarven er mørk. Øjnene må ikke være udstående.
Ører: Opretstående, trekantede og brede ved basis. De er smidige og til stadighed i bevægelse.
Hals: Middellang, kraftig og tør, med godt buet nakke. Hovedet bæres højt. Uden løs hud ved struben.
Krop: Lidt længere end skulderhøjden, kraftigt bygget uden at være grov.
Overlinie : Vandret.
Manke : Markeret.
Ryg : Middellang og lige.
Lænd : Kort.
Side 1 af 2
DANSK SPIDS Side 2 af 2
Kryds : Kort og afrundet.
Bryst : Rummeligt, ikke alt for bredt, med tydeligt forbryst. Ret langt og med dybde ned til albuerne.
Underlinie : Bugen noget opkneben.
Hale: Højt ansat, båret oprullet ind over ryggen eller let hældende til siden. Når hunden er i ro, kan halen bæres hængende.
Lemmer:
Forpart: Forbenene er lige, muskuløse og tørre. Vinklerne tillader fri bevægelse.
Forpoter : Let ovale, med godt hvælvede og sluttede tæer. Veludviklede trædepuder.
Bagpart: Bagbenene er kraftige og muskuløse, med normal vinkling, som tillader fri bevægelse og yder kraftigt fraskub.
Bagpoter : Som forpoterne.
Bevægelse: Let og effektiv. Meget udholdende.
Pels:
Hårlag : Middellang dækpels med blød og tyk underuld. Lidt længere pels ved ørerne. På halen er pelsen godt busket. Dækpelsen er tilliggende og må ikke stå ud fra kroppen.
Farve : Fra hvidlig over i bisquit (gullig-cremefarvet). Kan også virke svagt rosa, men må ikke give et lysebrunt indtryk.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner 43 til 49 cm, for tæver 39 til 46 cm.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Løse øjenrande.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af DKK i NOVEMBER 2003.
DKK’s Standard Komité, NOVEMBER 2003
¤ ¤ ¤ Denne standard har ikke tidligere været udgivet af DKK ¤ ¤ ¤

Spidshunde anses for at være en af de mest “primitive” eller oprindelige tamhundetyper. Den danske variant af spidshundene er en lille smuk og kærlig hund, der forener sit dekorative udseende med naturlige og robuste egenskaber, som man finder det hos “primitive” racer.

Den danske Spids har gennem årene haft mange navne. Nogle af dem er grønlænderspids, samojedspids og ulvespids.
Den har været kendt helt tilbage i 1700-tallet. På Jens Juels berømte maleri fra 1796-97 af familien Ryberg ses den faconklippet. Der findes mange gamle billeder af spidshunden.
I gamle dage blev spidsen brugt til at passe på gården og som “barnepige”, før man fik fjernsyn. Idag er den en dejlig familiehund, som er lærenem, hvilket bliver brugt både til lydighed og agillity.

Spidsens genopdagelse
Arbejdet med at få racegodkendt Den danske Spids, startede i 1988. Det var Jytte Weiss, dengang formand for Dansk Kennel Klubs “Udvalg for Nationale og glemte racer”, der startede det store arbejde med at samle billedmateriale sammen, og opspore typiske avlsdyr.
Målet med dette arbejde er at få racegodkendt Den danske Spids på såvel nationalt som internationalt plan, og derved sikre dens bevarelse og renavl.
Der blev fundet så mange individer af de danske Spidshunde, at den første mønstring kunne holdes den 11. januar 1992.
Formålet med mønstringen var især oprettelsen af et X-register i Dansk Kennel Klub. Dette register indeholder oplysninger om, hvilke af de mønstrede hunde, der ud fra en foreløbig standard,  er godkendt til avl i forbindelse med standardisering og registrering af racen.
Hundene blev bedømt af Ole Staunskjær og Leif Lehmann Jørgensen.
Ud af 19 fremmødte hunde, blev 12 godkendt.
De godkendte hunde kom i Dansk Kennel Klubs X-register, og antallet er vokset meget siden.
I dag er der 165 hunde i X-registeret. Alle er dog ikke avlsgodkendt. Man kan godt se, at da samojeden kom til Danmark, lånte man naboens samojed-han, når den lille spidstæve skulle have hvalpe. Der er stadig nogle store spidser imellem, som jo selvfølgelig ikke kan bruges i avlen.

Den danske Spids er en lille, typisk spidshund. Hannerne må højest være 43- 49 cm. i skulderhøjde og tæverne noget mindre 39 – 46 cm.
Pelsen er ikke kridhvid, men bisquitfarvet uden nogen form for aftegn af andre farver. Nogle kan endda have et rosa skær i pelsen. Pelsens farve
bliver mørkere med alderen. Gamle hunde kan blive næsten brune.Den har halvlang pels med lidt manke og flot busket hale, der bæres oprullet på ryggen. Halen hænger dog ofte ned, når hunden ikke er i bevægelse. Dette er ikke nogen fejl, men næsten et særligt kendetegn på Den danske Spids. Pelsen må ikke stritte ud fra kroppen. Ansigtet og benene er korthåret, bortset fra faner på bagsiden af benene.
Benene er ikke kraftige, men heller ikke spinkle, den er godt vinklet med lige og parallele ben. Den har lette og effektive bevægelser.
Øjnene er brune, og snuden er brun, sommetider næsten lysebrun. Den brune snude kommer med alderen. Som hvalpe har de sorte snuder, men de fleste får den brune farve.
Som helhed er hundens bygning rektangulær, lidt længere en den er høj. Dens danske Spids er en livlig, venlig og klog hund, som er meget børneglad. Den passer godt på sit hjem og sin familie. Den kan være reserveret overfor fremmede, men det er spidshunde jo tit.

Den registrerede bestand af Danske Spidshunde er baseret på en temmelig snæver genetisk base, derfor er Selskabet for Dansk Spids også stadig interesseret i komme i kontakt med ejere af originale  Danske Spidshunde, der stadig lokalt kan være kendt under den gamle betegnelse “grønlænderspids”

Udgivet i Dansk Spids Racestandart | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Standard Australsk Kelpie

Race Standard

fci-logo

FCI Standard Nr 293
21.04.1997 (GB) (ORG 11.09.1989)
AUSTRALSK KELPIE
Oprindelsesland: Australien
Anvendelse: Hyrdehund (fårehund).
Klassifikation: FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde)

kelpie-billedet
Helhedsindtryk:

Helhedsindtrykket skal vise en smidig, aktiv hund af høj kvalitet. Den skal være i hård
muskelkondition, have stor smidighed i lemmerne og give indtryk af evnen til at arbejde
utrætteligt. Den må ikke udvise nogen antydning af svaghed.
Temperament:

Kelpien er særdeles vågen, arbejdsivrig og yderst intelligent, med et venligt og
lærvilligt væsen og en næsten uudtømmelig energi. Den er udpræget pålidelig og tro
over for sine opgaver. Den har naturligt instinkt for at arbejde med får, både i det åbne
land og i folden. Enhver fejl i bygning eller temperament, som ikke passer sig for en
brugshund, skal betragtes som utypisk.
Hoved:

Hovedet er proportioneret efter hundens størrelse. Hovedets hele form og omrids giver
et nærmest ræveagtigt udtryk, som blødgøres af de mandelformede øjne.
Skalle : Let rundet og bred mellem ørerne. Pandens profil forløber i en lige linie til stoppet.
Stop : Udtalt.
Næse :

Næsens farve svarer til kroppens pelsfarve.
Næseparti :

Tørt, fintmejslet og rent i linierne, foretrækkes en smule kortere end skallen.

Læber :

Stramme og tørre, uden nogen form for løshed.
Kæber, bid : Tænderne skal være sunde og stærke og placeret regelmæssigt. Underkæbens
fortænder skal gå op tæt bag de øverste, som de netop berører (saksebid).
Kinder :

Hverken grove eller fremtrædende, men afrundet mod næsepartiet.
Øjne: Øjnene er mandelformede, middelstore og med klart markerede øjenkroge. De har et
intelligent og ivrigt udtryk. Øjenfarven skal være brun, afstemt efter pelsfarven. Hos blå
hunde er en lysere øjenfarve tilladt.
Ører:

Ørerne er opretstående og løber ud i en fin spids. Ørelappen er tynd, men kraftig ved
basis. Ørerne er bredt ansat på skallen og hælder udefter. De er let rundede i den
yderste kant og er moderat store. Indersiden er godt beklædt med hår.
Hals: Halsen er af moderat længde, stærk og let buet. Den glider blødt over i skulderpartiet
og er uden løs halshud, men med en ret fyldig pelskrave.
Krop:

Forholdet mellem kropslængden (fra forbrystet i lige linie til baglåret) og skulderhøjden
er som 10 til 9.
Overlinie : Fast og vandret.
Lænd : Stærk og godt muskuløs.
Kryds : Ret langt og skråtstillet.
Bryst : Snarere dybt end bredt, med godt hvælvede ribben.
Flanker :

Med god dybde.
Hale: I ro skal halen hænge ned i en ganske let bue. Under bevægelse, eller når hunden er
opildnet, kan halen løftes, men den må under ingen omstændigheder komme foran en
lodret linie gennem haleroden. Halen er godt busket og ansat sådan, at den fortsætter
linien fra det skrånende kryds. Den skal kunne nå cirka til haseleddet.
Lemmer:
Forpart: Forbenene skal være muskuløse, med stærke og dog letbyggede knogler. De er lige
og parallelle set forfra.
Skuldre : Tørre, muskuløse og godt skråtstillede, således at skulderbladene når tæt sammen
ved manken.
Overarm :

Danner en ret vinkel mod skulderbladet.
Albuer :

Hverken ind- eller udaddrejede.
Mellemhånd :

Set fra siden skal mellemhånden være let skråtstillet for at sikre smidigheden i
bevægelsen og evnen til hurtige vendinger.
Bagpart:

Med god bredde og kraft. Set bagfra er bagbenene fra haseled til poter lige og stillet
parallelt, hverken for snævert eller for bredt.
Knæ :

Velvinklede.
Haseled : Passende lavt ansat.
Poter:

Poterne skal være runde og stærke, med tykke trædepuder, tæt sluttede, godt
hvælvede tæer og kraftige, korte kløer.
Bevægelse: For at kunne præstere den næsten ubegrænsede udholdenhed, der kræves af en
arbejdende fårehund i det åbne land, skal Kelpien være fuldkommen sund både i sin
bygning og bevægelse. Enhver tendens til kohaser eller hjulben, stiv, trippende gang,
løse skuldre, bunden, vævende eller flettende bevægelse er alvorlige fejl. Bevægelsen
skal være fri og utrættelig, og hunden skal kunne foretage pludselige vendinger, selv i
høj fart. I trav ses en tilbøjelighed til at træde mere snævert når farten øges, men når
hunden standser op, har stillingen igen den rette bredde.

Pels:
Hårlag : Dobbelt pels med en kort og tæt underuld. Dækpelsen ligger godt til, og de enkelte hår
er lige, hårde og fladtliggende, så pelsen modstår regn. På kroppens underside og bag
på benene er pelsen længere og danner ved lårene en mild form for ”bukser”.
På hovedet (herunder ørernes inderside) og på forsiden af ben og poter er pelsen kort.
Ned over halsen er den længere og tykkere og danner en krave. Halen skal være godt
busket. Både for lang og for kort pels er en fejl. Som et gennemsnit skal hårene på
kroppen være fra 2 til 3 cm lange.
Farve :

Sort, black and tan, rød, rød og tan, fawn, chokoladebrun og røgblå.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner 46 til 51 cm, for tæver 43 til 48 cm.
Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Udgivet i Standard Australsk Kelpie | Tagget , , | Skriv en kommentar