Sidst opdateret af .

kennel kaarup opdræt.

Vores opdrætsmetoder og principper tager udgangspunkt i formålet om at opdrætte fysisk sunde og mentalt velfungerende Hovawart, som kan leve længe.

Jeg ønsker kort sagt at opdrætte gode familiehunde, hvor ejeren efter hundens lange liv kan se tilbage på det og sige det er den bedste hund, jeg nogensinde har haft”.
Sundhed hos hunden :

At kunne lave de mest sunde hunde kræver målrettet indsats. Det involverer en lang række områder under hundehvalpens tilblivelse og opvækst.
1) Parringen :

Inden parringen er både faderen og moderen til hvalpene undersøgt for HD (hofte dysplasi) og de arvelige sygdomme, der kan ramme Hovawarten. Der er heldigvis hos Hovawarten faste regler for, at hundene skal være fri for disse sygdomme, hvis de skal kunne bruges i avl.
Read more

Pasning og pleje af nyfødte hvalpe

Hvalpenes første timer
Fødslen af et kuld hvalpe foregår som regel uproblematisk for en ung, sund og udvokset tæve. Fødslen bør foregå på et lunt sted, i en fødekasse. De nyfødte hvalpe er helt afhængige af tæven, der straks efter fødslen nærer omsorg for sine hvalpe.

Eventuelle fosterhinder slikkes af, og hvalpene slikkes rene og tørre. Dette stimulerer samtidig en udtømning af hvalpens affaldsstoffer; en proces, der fortsætter til hvalpen begynder at spise fast føde.

Det er normalt, at tæven spiser moderkagen. Kort tid efter fødslen vil hvalpene, bl.a. ved hjælp fra tæven, søge en brystvorte for at sutte den første mælk, råmælken, som er fyldt med næringsstoffer og antistoffer mod infektion.

Antallet af hvalpe varierer kolossalt. Generelt får små hunde få hvalpe, mens store racer kan føde et stort antal.

Pasning af tæven efter fødslen
Tæven er stærkt knyttet til hvalpene, og forlader dem nødigt. Det er derfor vigtigt, at der altid er frisk drikkevand samt foder ved fødekassen. Tæven soignerer sig selv efter fødslen.

Mælkekirtlerne er ofte spændte; dette aftager efterhånden som diegivningen kommer i gang. Hvalpene stimulerer mælkeproduktionen ved at massere kirtlerne med poterne. Det er vigtigt ikke at forstyrre tæven; diegivningen efter fødslen skal foregå i rolige og trygge omgivelser.

Normalt har tæven masser af mælk, til tider endda for meget, så kirtlerne bliver hårde og spændte. I så fald masseres mælkekirtlen, og de mest forslugne hvalpe lægges til den pågældende kirtel. Er der betændelsessekret fra kirtlen, bør dyrlægen kontaktes.

En diegivende tæve kan komme i akut kalkchok, som er et for lavt kalciumindhold i blodet. Dette indtræder oftest for de mindste racer, lige efter fødslen, og for de større racer efter 2-3 ugers diegivning. Symptomerne er uro, pusten og evt. krampe. Dyrlægen bør da kontaktes omgående.

I tiden frem til fravænning af hvalpene bør tævens spise- og drikkelyst observeres. Efterhånden som hvalpene vokser, øges mælkeproduktionen frem til ca. 4-5 uger efter fødslen. Tævens appetit og tørst er således stigende, og der bør i hele perioden være fodring ad libitum, samt adgang til frisk vand. Det er vigtigt, at tæven tilbydes et foder, som er rigt på energi og mineraler, da hun skal producere store mængder mælk. Diegivende tæver skal have hvalpefoder af høj kvalitet.

Kontroller tævens temperatur dagligt. Normaltemperatur er 38.0 – 39.0. Temperaturen er de første dage lidt forhøjet. Det er normalt med et brunligt udflåd de første uger efter fødslen.

Pasning af hvalpene efter fødslen
hvalpe-10-dage-wDen første tid efter fødslen er den “nemme” tid. Tæven passer som regel hvalpene uden problemer. Navlestrengen tørrer ind efter 1-3 dage.

Hvalpenes øjne er lukkede de første 10-12 dage, og kan have et halvmat skær, når de åbnes.

Alle hvalpe fødes med spolorm, som overføres fra tæven i slutningen af drægtigheden. Hvalpene smittes yderligere via modermælken, og derfor er smittepresset i en kennel meget højt.

Fra 2. leveuge, og herefter hver 14. dag frem til ejeskifte, skal hvalpene og tæven behandles mod spolorm.

Efter fødslen er det en god ide at veje hvalpene hver dag, og således følge med i deres udvikling. Fødselsvægt varierer efter kuldstørrelse og race. Der bør efter de første par dage være en konstant stigende vægtkurve for samtlige hvalpe. Hvis det ikke er muligt at skelne hvalpene fra hinanden, kan de enkelte hvalpe mærkes med f.eks. neglelak på halen. Er tilvæksten ikke tilfredsstillende, eller er der tale om et meget stort kuld, kan der evt. gives mælkeerstatning. Dyrlægen kan være behjælpelig med vejledning.

Ved 3 ugers alderen kommer der mere liv i hvalpene. De kan se og høre, og begynder at søge udfordringer uden for fødekassen. Det er godt med legetøj til stimulering. Det er nu tid til den første ormekur og klipning af hvalpenes spidse kløer.

socialisering-Ved 3 ugers alderen begynder den vigtige prægningsperiode, der strækker sig frem til 12 ugers alderen. Det er vigtigt, at hvalpene opholder sig i samme rum som familien, f.eks. i en “kravlegård”. Der bør dagligt være kontakt til menneskehånd og almindelige hverdagslyde som f.eks. støvsugning, radio/TV, snakken mv.

Efterhånden begynder hvalpene selv at tage fast føde til sig, og på det tidspunkt holder tæven op med at slikke deres urin og afføring op. Renlighedstræning på aviser mv. kan nu begynde.

Ved 7-8 ugers alderen er hvalpene ved at være salgsklare. Det er nu tid til at få dem øretatoveret, hvis de er stambogsført. ID mærkning kan dog også foretages senere hos dyrlægen ved at anbringe en mikrochip under huden på venstre side af halsen. ID mærkning er lovpligtig, og skal foretages inden hvalpene er 4 måneder gamle.

Det er en god idé at få hvalpene vaccineret, samt at få udfærdiget en sundhedsattest, således at de er klar til salg. Det er ligeledes en god idé at samle alle informationer om den enkelte hvalp i en hvalpemappe til den nye hundeejer. Dyrlægen kan også være behjælpelig med dette.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

En eller flere hvalpe ikke dier.
En eller flere hvalpe dier, men ikke har den forventede tilvækst.
En eller flere af hvalpene har medfødte misdannelser, f.eks. hareskår.
Tæven får temperaturstigning.
Tæven ikke producerer tilstrækkeligt mælk.
Du har brug for rådgivning og vejledning om opflaskning af hvalpe.

Af dyrlæge Tune Aas Mortensen

på sin første køretur.

De fleste hunde kan godt lide at køre bil. Desværre kan man være uheldig, at ens hund bliver nervøs, savler eller kaster op. Det er utrolig synd for hunden og kan være svært at komme over.
Der findes et par ideer;
en er dem at lade hunden ligge i bilen, når bilen står stille hjemme i indkørslen. Giv hunden et kødben eller noget, den er glad for med i bilen, så vil den finde ud af, at det er rart i bilen.
muligheden kan også være en kørepille af den slags, vi giver børn mod køresyge. Dog er det ikke så anvendeligt, hvis hunden skal til træning eller lignende, da de bliver lidt sløve af medicinen.
Nej, prøv den første udgave; Også når I kører, skal hunden have sit kødben.
I nogle tilfælde vil et hundebur være godt. Det får hunden til at føle sig i sikkerhed. Et bur er også trafiksikkert, da hunden ikke vil flyve rundt i bilen ved en kraftfuld opbremsning men ligge trygt i buret.