Sidst opdateret af .

Fødsels og reproduktion

Den ideéle parringsalder (hvad angår frugtbarhed og færrest problemer med fødslen) er når tævehunden er to – tre år gammel. Hvor gammel en tæve maksimalt må være før den få sit første kuld hvalpe, er afhængig af tævens race, kondition og temperament. Det er bedst i hver enkelte tilfælde, at spørge din dyrlæge til råds.

Fastsættelse af parringstidspunktet
Det bedste parringstidspunkt er 48 timer efter ægløsning. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvornår ægløsningen sker. For de fleste hundens vedkommende klarer naturen opgaven selv.
Tævens adfærd (slår halen til siden, står for hanhunden og er villig til at blive parret) og hanhundens adfærd, samt de ydre tegn på “brunst” (hævede kønsdele, en ændring i karakteren af skedens udflåd fra ren blod til en lysere, tyndere udflåd) giver som regel ingen tvivl om, hvornår det rette parringstidspunkt er.
Når man er i tvivl, kan tævens parringstidspunkt fastsættes ved en eller flere af følgende undersøgelser:

et skedeskrab og en mikroskopisk undersøgelse af tævens skedeslimhindeceller, en direkte iagttagelse af tævens skede ved at kigge igennem et belyst rør og en måling af drægtighedshormonet progesterons stigning lige ved ægløsningen.
Fastsættelsen af tidspunktet for parring kan hjælpe meget med til at forbedre parringsresultater og drægtighedsprocenter.

Drægtighed
Målt fra ægløsningstidspunktet varer drægtigheden fra 61 – 63 dage. Sædceller og æg kan overleve mange dage i livmoderen, og datoen for nedkomst kan derfor variere, når der måles fra den første parringsdato.
I den første måned af drægtighedsperioden skal tæven fodres og motioneres normalt. I den sidste måned kan man begynde gradvist at give en mere protein- og energirig kost. En nem måde at gøre det på, er at give tæven hvalpefuldkost som tilskud. Andelen øges med 25% hver uge i de sidste fire uger af drægtigheden, således at tæven udelukkende får hvalpefuldkost lige inden fødslen og bagefter, så længe hvalpene dier.
I takt med at fostrene vokser, bliver det mere trangt i tævens bughule. Man kan kompensere for at mavesækken ikke kan indeholde så meget mad, ved at fodre tæven hyppigere og hyppigere når fødslen nærmere sig. Man skal dog undgå at overfodre tæven, da fedme er en af de hyppigste årsager til, at en fødsel går i stå. Sørg for at tævens vaccinationsstatus er ført ajour, og at tæven får en ormekur tre uger før den forventede fødsel.

Fødslen
Et tegn på, at fødslen er nært forestående er et temperaturfald hos tæven på ca. 1 grad ca. 1 døgn før. Der er derfor en god idé dagligt at måle tævens temperatur i den sidste uge af drægtigheden. I fødslens første fase begynder livmoderens rytmiske sammentrækninger, som tilpasser fostrenes placering i livmoderen og gør livmoderhalsen mere afslappet og åben. Tæven bliver mere urolig, mister appetitten, bygger rede og kan kaste op. Denne tilstand kan vare fra 0 – 48 timer (oftest 6 – 12 timer) alt afhængig af tævens erfaring og tævens og ejerens temperament. Såvel en nervøs ejer som en nervøs tæve kan forlænge den første fases varighed. Det er, når et foster har placeret sig i fødselskanalen, at den anden fase af fødslen begynder.
I den anden fase (uddrivningsfasen) begynder fødslen for alvor. Livmoderens sammentrækninger bliver kraftigere og kommer med større hyppighed. Den yderste af de to væskefyldte fosterhinder, der omgiver det enkelte foster, presser mod livmoderhalsen med det resultat, at livmoderhalsen udvider sig endnu mere. Hvis den første hvalp ikke er blevet født efter 1 times aktive presseveer, skal dyrlægen kontaktes. Hvis den efterfølgende hvalp ikke er blevet født efter 30 minutters aktive presseveer, skal man ligeledes søge dyrlægeassistance.
Som regel vil tæven hvile sig mellem to hvalpes fødsler. Hvileperioden kan vare op til tre timer, især når der er mange i kuldet. Hvis der går mere end tre timer, uden at tæven føder den næste hvalp, skal dyrlægen kontaktes.
Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den yderste af de to væskefyldte fosterhinder at briste. Hvalpen bliver således som regel født i den inderste af de to hinder. Efter fødslen plejer tæven at bide denne hinde itu, så hvalpens hoved er frit, men hvis den ikke har gjort det indenfor kort tid efter fødslen (1/2 – 1 minut), skal ejeren selv befri hvalpen (ejeren må ikke perforere hinden mens fosteren er i fødselsgangen, da den hjælper til i opblokningsfasen). Tæven plejer derefter at bide navlestreng over, og hendes slikning af hvalpen stimulerer reflekser, som fremmer hvalpens vejrtrækning.
Hvis tæven ikke selv passer hvalpen, kan navlestrengen klippes over 3 – 5 cm. fra hvalpens bugvæg, hvalpen tørres, og luftvejen frigøres for fostervand med en engangs- eller øresprøjte.
I fødslens tredje fase bliver fosterhinderne og moderkagerne udstødt samtidig med, at livmoderen trækker sig sammen. Moderkagen bliver ikke altid udstødt samtidig med en hvalps fødsel – der kan fødes et par hvalpe, før de respektive moderkager fødes. Man skal ikke give tæven lov til at spise alt for mange moderkager, da de kan give diarré.
Et grønt udflåd ses samtidig med, at moderkagen løsner sig fra livmoderen. Hvis det grønne udflåd kommer før den første hvalp er født, kan det være en tegn på, at en eller flere moderkager har løsnet sig. En hvalp skal fødes hurtigt derefter, ellers må dyrlægen straks kontaktes.

Efter fødslen
Hvalpenes dien udløser en refleksproduktion af et hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen, og får mælken til at falde til i mælkekirtlerne. Denne sammentrækning af livmoderen er vigtig for at hjælpe med til at standse blødninger fra de steder i livmoderen, hvor moderkagerne har siddet fast. Det er ikke unormalt at der er lidt blødning i op til 4 – 6 uger efter en fødsel. Det er først alarmerende, når der er større mængder blodigt udflåd, eller hvis udflådet er ildelugtende eller pusagtigt. Hvis udflådet desuden kommer samtidig med en ændring i tævens almenbefindende bør dyrlægen kontaktes.
Det er en god idé, at give tæven skånekost de første par dage efter fødslen. Derefter skal den fodres rigeligt med en god hvalpefuldfoder så længe hvalpene dier. Hvalpene skal vejes dagligt for at sikre at de spiser og tager på.
Det er ikke unormalt, at tæven har en forhøjet temperatur den første uge efter fødslen.

Hvis drægtigheden er forlænget til 65 – 70 dage, eller hvis der ses grønt udflåd fra skeden uden den første hvalp fødes, eller hvis fødslen ikke er startet 24 – 36 timer efter tævens temperatur er faldet en grad, skal dyrlægen kontaktes.
Det samme gælder, hvis et af følgende forhold optræder, efter fødslen er gået i gang:
Kraftige, konstante veer i mere end 30 minutter uden fødsel. Svage veer med jævne mellemrum i mere end to timer uden fødsel. Ingen veer eller fødselsaktivitet i 3 – 4 timer efter foregående hvalps fødsel. Ildelugtende, betændt eller blodigt udflåd. Tævens tilstand forværres: Nedstemthed, svaghed, feber.

Af Fagdyrlæge John Dee, Center Dyreklinik, Viborg

Børn og hunde – gode råd

* Det er vigtigt at optræde så naturligt som muligt i
alle situationer med barnet og hunden.
* Jag aldrig hunden væk fra barnet. Vejled den i stedet på en
bestem, men venlig måde.
* Hvis hunden har været “enebarn” må man ikke
ignorere den, fordi der er kommet en lille ny i huset, men lad den
snuse til barnet, så den føler, det er et medlem af familien,
den skal lære at kende.
* Er hunden jaloux og gemmer sig, så lad være med at trække
den hen til barnet. Den skal have lov at ignorere den lille.
* Hunden skal også have lov til at gøre de ting, den
plejer at gøre. F.eks. at komme op i sengen. Også når
barnet er der.
* Har man et godt forhold til sin hund, sker der ikke noget ved at
lade den være sammen med barnet – under opsyn. Hvorimod en hvalp
eller Unghund godt kan være lidt voldsom.
* Det værste man kan gøre, er at skrige op i stedet for
at tale i den tone, hunden er vant til.
* Bliver hunden usikker over for det nye familiemedlem, skal man ikke
overdrive og tage sig ekstra af den. Og ikke ynke den, for det vil
den bare benytte sig af.
* Det er klart at man må rette hunden, hvis den tager barnets
legetøj. Venligt men bestemt.
* Når barnet græder, så betragt det som en hjælp,
at hunden gø’r. Og fortæl den, at det er godt den passer
på.
* Det vigtigste er, at hunden ikke betragter barnet som en rival,
der skal bekæmpes, men som et nyt familiemedlem, der har brug
for beskyttelse og overbærenhed, fordi det er så lille
og hjælpeløst. En opgave enhver voksen hund vil forstå at
værdsætte.

HUSK OGSÅ

* At både barn og hund er forældrenes ansvar.
* At barn og hund ikke altid er en god kombination.
* At barnet aldrig må gå hen til en hund, der spiser
– eller forstyrre en hund der sover.
* At barnet ikke må bruge hunden som legetøj.
* At barnet aldrig må drille en hund (f.eks. trænge
den op i en krog) eller lege vildt med en hund.
* At barnet aldrig må gå hen til en fremmed hund.
* At barnet ikke må gøres bange for hunde.
* At små børn og hunde aldrig må være alene
sammen, og slet ikke i bilen hvor pladsen er snæver.
* At mange hunde har uheldige erfaringer med børn og reagerer
derefter.Dette gælder også hovawart