Sidst opdateret af .

Hvor lang tid lever min hund ?

Før i tiden mente man at hundens levetid, afhang af hvilken race hunden var. Men nu er man blevet klar over at levetiden i højgrad også er afhængig af hundens anvendelse, ernæring og dermed hundens sundhed, der spiller en stor rolle i dette spørgsmål.
Den gennemsnitlige levealder for en hund i dag anslåes til ca. 13 år.
Små og store hunde
Små hunderacer lever generalt længere end store. Man siger at alderen begynder således.
Små hunderacer “op til 7 kg. ” ældes ca. fra det 8 år.
Mellemstore hunderacer “op til 35 kg. ” ældes ca. fra det 7 år.
Store hunderacer ” over 35 kg. ” ældes ca. fra det 6 år.

Af de store racer, er Hovawart`en den af de store racer der bliver ældes, den bliver omkring ca. 12 år.

Familieliv eller hundeliv

Hunde der lever sammen med familien, lever generalt længre end hunden der lever i det fri i hundegården. er hunden kastreret, eller steriliseret mener man at den lever længere end hvis den har forplantningsevnen i behold. Endvidre menes at blandningshunde uanset hvad racer de er blandet af, i reglen at lever længere end racerene hunde.
Hvornår er hunden gammel ?
En aldrende hund kendetegnes på følgende. :
Udholdenhed og bevæglighed.
Syn og hørelse.
Lugtesans og smagssans. er aftagende.
Endvire ses det ofte på pelsen, at den på snudeparti og benene bliver grå.Det skal siges, at lige som os mennesker, der lever længer hvis vi spiser sundt, for den rigtige motion, så gælder dette punkt også for hunde, der skal være indhold i deres liv.

Hundens sanser

Hunden udmærker sig ikke mindst ved en sublim lugte og høresans.

LUGTESANSEN

Hunden har en uovertruffen lugtesans. Det område i næsen, som gør den i stand til at identificere en lugt, er fjorten gange så stort som menneskets. Samtidig er det område i hjernen, som modtager signalerne, også betydeligt mere udviklet, hvilket gør hunden i stand til at opfange og identificere et bredt spektrum af lugte – selv i uhyre små koncentrationer.
Det er hovedsageligt via dufte, at hunden orienterer sig om sin omverden og markerer sit territorium. Det er derfor, hunden ofte går med snuden nede i jorden eller ruller sig i ting, som kun hunden selv synes lugter godt. Og hvad de færreste ved er, at en velfungerende lugtesans faktisk er en forudsætning for, at hunden har en god appetit.

Mennesker drager dagligt stor nytte af hundens unikke lugtesans. Gennem målrettet træning kan hunde bruges til at snuse sig frem til narko, sprængstoffer, såret vildt og forulykkede personer. Som det seneste har man også med held trænet hunde til at snuse sig frem til råd, svamp og termitangreb i bygninger samt til hudcanser og andre sygdomme, der endnu ikke er brudt ud.

Fakta: Lugtesansen er hundens vigtigste sans.

SYNSSANSEN

Hunden ser ikke så godt som mennesket i de lyse timer. Til gengæld ser de bedre, når lyset er svagt, og de er også mennesket overlegen, når det handler om at registrere bevægelser. De fleste racer har et større synsfelt end mennesker, hvilket gør dem i stand til at registrere genstande til siden og en smule bagud.
Før i tiden troede man ikke, at hunde var i stand til at se farver. I dag ved man, at det ikke er lige så veludviklet som menneskets, og at hunden har vanskeligt ved at skelne visse farver fra hinanden. Det gælder blandt andet farverne rød og grøn. Kaster man en rød bold på en græsplæne vil nogle hunde derfor foretrække at bruge sin næse frem for sine øjne.

Fakta: Hunden bruger synet til at aflæse ejerens humør og ønsker.

HØRESANSEN

Hunden hører langt bedre end mennesket. De hører toner på op til 35.000 Hz, mod menneskets 20.000 Hz, hvilket betyder at de tydeligt hører toner som mennesket end ikke ænser.
Hunde med spidse ører bruger dem som en slags tragt til at fange og forstærke lyde. Denne evne ses eksempelvis tydeligt hos de fleste hyrdehunde og slædehunde.
Hunde med hængeører har derimod sværere ved at opfatte og lokalisere en lyd. Den populære cocker spaniel, er med sine lange og pelsfyldte ører et godt eksempel på en fremavlet race, hvor høresansen har måttet vige pladsen for andre egenskaber.

Fakta: Hunden har så fin en hørelse, at den kan skelne mellem forskellige bilmotorers lyde, selv om det er biler af samme model.

 

 

P SPRØJTE

P sprøjte

P SPRØJTEforhindrer, at en tæve kommer i løbetid. Behandlingen skal gives inden løbetiden er begyndt. Det er bedst at give P-sprøjten 2-3 måneder efter, at tæven har fået hvalpe – eller 2-3 måneder efter sidste løbetid. En behandling virker i 4 måneder. Du må ikke behandle tæver, som allerede er i løbetid, og du må ikke behandle tæver, som er drægtige! P sprøjte er receptpligtig medicin og skal derfor ordineres af en dyrlæge.

Husk, at det ikke er sundt for hunden at man hele tiden giver den P-sprøjte, der skal være en pause, hvor man springer P-sprøjten over, ellers er der stor mulighed for at hunhunden for problemer med underlivet. Sådan giver du en P-sprøjte:

1. Omryst sprøjten med indhold grundigt.

2. Fjern beskyttelseshætten, men undgå at røre ved kanylen.

3. Løft op i hundens nakkeskind og stik kanylen helt i bund under huden.

4. Sprøjt stille og roligt indholdet ind. Træk kanylen ud og masser injektionsstedet let bagefter.