Sidst opdateret af .

Ansvarsforsikring af hunde

I medfør af § 8, stk. 3, i lov om hunde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, fastsættes herved efter forhandling med assurandørsocietetet følgende regler vedrørende pligten til at holde en hund ansvarsforsikret: § 1. Forsikringspligten omfatter alle hunde med undtagelse af hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. De i § 2, sidste pkt., nævnte forsikringsselskaber dækker under en hundeansvarsforsikring tillige ansvaret for hvalpe, der ikke er 4 måneder gamle, så længe de forbliver hos moderdyret. Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade på indtil 5.000.000 kr. og tingsskade på indtil 2.000.000 kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade. § 2. Forsikringen skal tegnes i et forsikringsselskab, der er medlem af »Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde«. Ethvert ansvarsforsikringsselskab, der er registreret i overensstemmelse med lov nr. 630 af 23. december 1980 om forsikringsvirksomhed, har adgang til at blive medlem af foreningen. Ansvarsforsikringsselskaber, der er medlemmer af foreningen, er forpligtet til at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, der henvender sig om forsikring til selskabet og vil underkaste sig selskabets almindelige forsikringsbetingelser. § 3. Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert erstatningsansvar i forhold til trediemand påhviler selskabet, og at den omstændighed, at forsikringstageren på noget punkt handler imod eller ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke berettiger dette til over for en erstatningsberettiget at nægte betaling. Stk. 2. Såfremt selskabet udbetaler erstatningsbeløbet til forsikringstageren, sker det på selskabets egen risiko, således at det over for den erstatningsberettigede er ansvarligt for ethvert tab, som denne måtte lide ved, at erstatningen som følge heraf ikke måtte komme den pågældende til gode. Stk. 3. Har flere skadelidte krav på erstatning i anledning af samme under forsikringen faldende skade, og overstiger deres krav tilsammen, hvad selskabet er pligtig at yde, skal de, for så vidt kravene er anmeldt til selskabet eller på anden måde kommet til dets kundskab, fyldestgøres forholdsmæssigt. § 4. Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde har over for justitsministeret påtaget sig forpligtelse til at erstatte skader, der må antages forvoldt af ukendt hund, og til – mod regres over for den ansvarlige – at udrede erstatningsydelsen i tilfælde, hvor skade er forvoldt af en hund, for hvilken forsikring ikke er tegnet, eller for hvilken forsikring vel er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft. Erstatning ydes ikke ud over de i § 1 angivne beløb. For de i § 1 nævnte hunde, der holdes af statsmyndigheder m.v., hæfter foreningen dog ikke. § 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1984. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 564 af 19. december 1969 om ansvarsforsikring af hunde.

Købeloven køb/salg af hunde.

Aftalen

Udgangspunktet for ethvert køb er undgåelse af en aftale imellem køber og sælger. Der foreligger en aftale, når sælgeren har afgivet et tilbud, og køberen har accepteret dette. En sådan aftale er normalt bindende for begge parter, uanset om den er indgået skriftligt eller mundtligt. Konsekvensen af aftalen er, at den, der er bundet af aftalen, ad rettens vej kan tvinges til at opfylde sin del af aftalen, eller at han skal betale erstatning til den anden part, hvis han ikke opfylder aftalen, og hvis den anden lider et økonomisk tab derved.

Mundtlige aftaler er – som nævnt- lige så gyldige som skriftlige. Men de kan være svære at bevise, så derfor må jeg tilråde, at man indgår en skriftlig aftale om køb af familiedyr – eller bekræfter den mundtlige aftale ved et efterfølgende brev.

Nogle aftaler er ugyldige, fordi de fx er afgivet under trussel om vold, afpresning o. lign., eller fordi modparten bevidst har givet urigtige oplysninger eller fortiet sandheden. Endelig kan aftaler være ugyldige, hvis de har et sådant indhold, at det ville stride imod almindelig hæderlighed at fastholde aftalen.

Købeloven

Hvis ikke opdrætters og købers gode viljer kan løse en uenighed i mindelighed, træde købelovens regler til.

Købeloven gælder altid!
I og med man indgår en handel – også hvis den kun er indgået mundtligt – træder købeloven i kraft. Opdrætter og køber kan herudover lave specielle aftaler for netop deres hvalpehandel.

Også når der ikke laves specielle aftaler – mundtligt eller skriftlig – har både opdrætter og køber rettigheder og pligter. Hvis intet særligt er aftalt, følger man blot de almindelige regler i købeloven. Købeloven har en almindelig reklamationsfrist på 2 år (“garantiperiode”).

Aftalen er bindende.
Hvis der laves en købsaftale, er den selvfølgelig bindende. Begge parter bør derfor være helt enige om, hvad der er aftalt. Der findes ikke nogen almidelig returret i Danmark.

Man kan stort set aldrig fortryde en aftale efterfølgende – hverken med hensyn til selve aftalen eller med hensyn til enkelte vilkår i denne. Lever hvalpen op til det, der er aftalt eller forudsat, kan man ikke efterfølgende fortryde købet.

DKK anbefaler, at man handler én gang for alle. Dvs. at man ikke lader spørgsmål om fremtiden stå ubesvarede hen. Opdrættere har f.eks. indimellem et ønske om en gang i fremtiden at kunne trække et kuld hvalpe på en tæve. I så fald bør man, allerede når tævehvalpen nu sælges, have aftalt, hvordan, hvornår, hos hvem osv. dette skal foregå.

Fejl og mangler.
Ikke enhver fejl ved hunden er en mangel. Det kan være afgørende, om hunden er købt som familiehund eller til bestemte formål for øje, f.eks. jagt. Opdrætter er også ansvarlig for skjulte fejl, men til gengæld ikke for fejl, som køber kendte ved købet.

Hvad er en mangel?
Ikke enhver fejl ved hunden er en mangel. Nogle fejl er mangler hos enhver type hund, nogle er det kun, hvis det er aftalt, at hunden skal bruges til bestemte formål. F.eks. er skønhedsfejl (tandmangel, fejlfarvning m.v.) normalt ikke en mangel ved en familiehund, mens disse fejl er mangler ved en udstillingshund. Derimod er det altid en mangel, hvis hunden har fejl, som generer eller måske ligefrem invaliderer den.

Hundens brug.
En aftale om en bestemt brug af hunden kan være af betydning for, om en fejl ved hunden er en mangel. Opdrætter og køber bør derfor også få klarlagt, hvad køber vil bruge hunden til. Og hvis man som køber har et særligt formål med hunden, f.eks. udstilling, jagt eller brugshundearbejde, skal dette præciseres i aftalen.

Som opdrætter skal man på samme måde være klar over konsekvenserne af, at hvalpen sælges med et særligt formål for øje. Det er altid en god idé ikke at love for meget om hvalpen.

Manglen skal kunne føres tilbage til opdrætteren.
En mangel skal kunne føres tilbage til opdrætteren, som regel enten som noget arveligt eller noget medfødt. Opdrætteren er ansvarlig, selv om han eller hun ikke kendte til manglen på købstidspunktet (skjulte fejl). På den anden side må køber selv bære ansvaret, hvis fejlen skyldes købers egne forhold, f.eks. forkert fodring, for sen eller utilstrækkelig dyrlægebehandling el.lign.

Oplysnings- og undersøgelsespligt.
En opdrætter skal gøre køber opmærksom på væsentligere fejl, som er konstateret hos hvalpen. Gør opdrætter dette, kan køber til gengæld ikke efterfølgende rejse krav mod opdrætter. Køber har jo netop kendt fejlen ved købet.

Ligeledes skal køber udvise påpasselighed ved købet. De fejl, som er åbenlyse hos hvalpen – og som dermed bør kunne ses af enhver fornuftig køber – kan køber ikke efterfølgende klage over.

Hvis hunden har en mangel?
Hvis det viser sig, at hunden har en mangel, har køber krav på et nedslag i prisen, eller – hvis mangel er alvorlig – alle pengene retur, mod at hunden leveres tilbage til opdrætter (ophævelse af handlen).

Prisnedslaget ligger normalt mellem en tredjedel og halvdelen af prisen, afhængigt af hvor alvorlig manglen er. Hvis manglen er så alvorlig, at hunden ikke kan leve et rimeligt liv eller slet ikke kan bruges til det formål, der er aftalt (f.eks. jagt eller avl), kan køber normalt ophæve handlen.

Opdrætter har i visse situationer ret til at lade hunden operere for egen regning fremfor at give et nedslag i prisen. Opdrætter har normalt også ret til at få hunden undersøgt hos en anden dyrlæge end købers.

Garanti og ansvarsfraskrivelse.
Opdrætter og køber kan aftale, at bestemte typer af fejl skal vurderes på en bestemt måde, ved at opdrætter giver en særlig garanti eller modsat fraskriver sig ansvaret for bestemte fejl.

En garanti giver mere, end købeloven bestemmer, f.eks. en forsikring mod fejl, som ellers ikke er mangler (f.eks. skønhedsfejl hos en familiehund). En ansvarsfraskrivelse giver mindre, f.eks. at opdrætteren ikke giver mere end en tredjedel nedslag i prisen ved mangler, uanset hvilke mangler der er tale om.

Opdrætter og køber skal selvfølgelig sikre sig, at man er enige om indholdet af en garanti eller en ansvarsfraskrivelse, og disse forhold skal skrives ind i købsaftalen.

Reklamation.
Køber skal reklamere hurtigt over eventuelle mangler og under alle omstændigheder senest 2 år efter handlen. Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis der er givet garantier på mere end 2 år.
Hvis der ikke er tale om forbrugerkøb, kan Forbrugerklagenævnet ikke behandle sagen, og man må derfor anlægge almindeligt civilt søgsmål imod sælgeren, hvis man ikke på anden måde kan komme overens om sagen.
Husk Dyrefondets medlemsservice: Juridiske spørgsmål – også vedrørende køb og salg af dyr – kan sendes til Dyrefondet og besvares vederlagsfrit.

Valg af hund

At købe en hund må aldrig være et resultat af en pludselig indskydelse – et impulskøb. Anskaffelse af et nyt familiemedlem bør altid være velovervejet og gennemtænkt – ellers risikerer man i stedet for usigelige glæder, at få skuffelser og problemer.

Det er en dårlig idé, at vælge race ud fra hundens udseende alene. Det er meget bedre at vælge en race ud fra egne eller andres erfaringer med hundens temperament og psyke. En bestemt race kan have en størrelse og et udseende, som kan virke appellerende, men hunden er måske avlet frem med særlig vægt lagt på f.eks. jagtegenskaber og vil derfor egne sig dårligt som almindelig familiehund.

Hvilken race skal jeg vælge.

Opstil dine krav og ønsker til din nye hunds egenskaber. Tag hensyn til hvad hunden skal “bruges” til (jagt/brugs/familiehund). Tag hensyn til dine boligforhold, tid til pasningen og dine familieforhold (børn). Hunden er ikke en modegenstand, men et individ, som skal tilpasses dine specielle behov, forhold og ønsker.

Temperament, sundhed og egenskaber er vigtigere end udseendet. Det er derfor klogt at sætte sig grundigt ind i hunderacernes specielle temperament, inden du træffer dit valg. De fleste opdrættere vil helt naturligt fremhæve de gode egenskaber ved netop den race de opdrætter. Det er derfor bedre at søge et uvildigt råd hos din dyrlæge, som har stor erfaring med hundenes egenskab den race de opdrætter. Det er derfor bedre at søge et uvildigt råd hos din dyrlæge, som har stor erfaring med hundenes egenskab den race de opdrætter.

Tæve eller hanhund.

Har man ikke haft hund tidligere, skal man nok ikke lige vælge en stor dominerende hanhund. Tæver er gennemgående lidt nemmere at “styre”. Men valget beror naturligvis også på, hvad man ønsker sig af hunden.

Hvordan anskaffes hunden?

I Dansk Kennel Klub  kan man rekvirere en hvalpeliste, som fortæller hvor man lige nu kan købe racehunde. Man kan også se efter annoncer i dagspressen. Mange gode familiehunde formidles på denne måde. Men pas på “hundehandlerne”, som blot opdrætter hundene for pengenes skyld. Vær altid kritisk og forlang at se begge forældrene eller i det mindste moderen. Forlang også at se hele kuldet og forhør dig hvordan opvækstbetingelserne har været.

Hvalpene præges på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Den familieopdrættede hund kan have nogle væsentlige fordele frem for en hvalp, som er “produceret” i en storkennel. For eksempel kan det betyde meget, at hvalpen har haft tæt kontakt med børn og i øvrigt har haft tæt omgang med mennesker de første 8 leveuger. Jo mere isoleret hvalpen har levet sine første måneder, jo større er risikoen for tilpasningsproblemer senere i livet.

Økonomi

Ud over foderudgiften, som svinger fra nogle få til 10-20 kr. om dagen – afhængig af hundens størrelse, er der udgifter til mærkning og registrering, evt. klipning eller trimning,  lovpligtig ansvarsforsikring, forskelligt udstyr og sygdomsforebyggelse (vaccinationer, tandrensninger m.v.) og dyrlægebehandlinger i tilfælde af sygdom. Det kan tilrådes at tegne en sygeforsikring til dækning af uventede dyrlægeudgifter. Det vil være tilrådeligt, at følge et hvalpekursus, hvor hund – og ikke mindst ejer – lærer de mest basale færdigheder i opdragelsen. Alt i alt må man påregne mindst 100 kr. om måneden som et gennemsnit til alle disse formål.

Jura

Det er vigtigt at sikre sig en god købekontrakt. Den almindelige købelov gælder dog altid. En del sælgere giver garanti mod visse lidelser. Ofte går garantien ud på, at sælger i tilfælde af bestemte lidelser tilbyder en ny hund, men hvem vil skifte et familiemedlem ud efter et halvt eller helt års tilknytning? Sørg i stedet for at få en garanti, som giver en tilbagebetaling af en del af købesummen.

Bind dig aldrig til særlige forpligtelser overfor sælger (bestemt fodring, udstillinger o.l.). Kontakt evt. din dyrlæge inden du skriver under.

Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen