Sygdomme

Sidst opdateret af .

Diarré
De fleste hunde får på et tidspunkt i deres liv tynd mave eller diarré. Det er meget almindeligt og kan skyldes flere ting.

Allergi
Rigtig mange hunde er allergiske. For eksempel har 15 ud af 100 hunde i USA en inhalationsallergi (atopi)

Øregangsbetændelse
Øregangsbetændelse er en hyppig lidelse hos hunde. Har du mistanke om, at din hund har fået øregangsbetændelse bør du søge dyrlægehjælp hurtigst muligt.

Slidgigt hos hunde
Slidgigt er en meget almindelig sygdom hos ældre hunde, som kan have forskellige årsager.

Som en hovedregel er det altid en god idé at tale med din dyrlæge, hvis du tror, din hund er blevet syg. Men det er oftere lidt nemmere at håndterer situationen, når du ved, hvad du skal se efter – og hvordan du selv kan hjælpe til med at lindre din hunds symptomer. 
   
Symptomer

Listen herunder beskriver nogle af de symptomer, der kan være tegn på, at din hund er syg. Ofte vil du også selv kunne se, om din hund ikke har det godt og har brug for at komme til lægen. Kontakt altid dyrlægen, hvis du har mistanke om, at din hund er syg.
Det kan være tegn på sygdom, hvis din hund:

ikke har lyst til at spise eller drikke
pludselig taber sig eller tager på
tisser mere/mindre end normalt
har diarré
kaster op over en længere periode
ikke gider lege eller løbe
får mat pels
savler mere end normalt

Diarre – et hyppigt symptom hos hunde

Diarre er egentligt ikke en sygdom, men et symptom på, at der er noget andet galt. Hunde med diarre er en af de hyppigste årsager til dyrlægebesøg. En diarre kan enten være akut eller kronisk.

Akut diarre opstår pludseligt og forsvinder igen efter den rette behandling. En akut diarre kan f.eks. skyldes, at hunden:
er stresset
har spist fordærvet foder
har spist noget ikke spiseligt
pludselig har ændret foder
har fået meget fedt
har forædt sig
har fået mælk
har fået rå æg
er inficeret med bakterier, virus, indvoldsorm eller coccidier.

Kronisk diarre varer længere og lader sig ikke behandle effektivt. Kronisk diarre skyldes ofte:
længerevarende irritationer af tarmen pga. infektion
celleindlejringer
allergi
ødelagt evne til at optage føde
forstyrret fordøjelse
nedsat funktion i bugspytkirtel, nyre eller lever
kræft

Hvad bør du holde øje med, hvis din hund får diarre?

Det er vigtigt at konstatere, om hunden med diarre har blod i afføringen – blod viser sig ved røde pletter eller trevler. Og det er også vigtigt at holde øje med, om hunden kaster op. Hvis din hund har blod i afføringen eller kaster op, vil det være en god ide at søge dyrlæge, da der kan være tale om en sygdom, som kræver behandling med medicin eller måske operation.

Sådan kan du selv behandle din voksne hund mod diarre

Hvis der hverken er blod eller opkastninger, kan du selv prøve at kurere din hund. Hjemmebehandling af diarre er bedst egnet til voksne hunde, og består i 12 til 24 timers faste, hvor hunden kun må have adgang til frisk, tempereret vand. Efter fasten skal hunden have diætfoder i små portioner med et par timers mellemrum. Diætfoder kan enten være en hjemmelavet blanding af udkogt ris, evt. kogt i bouillon, med kogt kylling uden skind og ben eller mager fisk som sej eller torsk – eller foder specielt til hunde med diarre, som kan købes hos dyrlægen.

Når din hund kommer sig over diarreen, kan du begynde at blande dens normale foder i den lette kost, så den over 5 dage er tilbage på normalt foder. Supplér evt. skånekosten med tilskud af tarmbakterier, der er med til at fremme en naturlig fordøjelse.

Pas godt på din hvalp, hvis den får diarre

Har du en lille hvalp med diarre, skal du være mere på vagt, da hvalpe lettere kommer til at lide af energi- og væskemangel. Hvalpe kræver ofte intensiv og meget omhyggelig pleje. Derfor er det en gode ide at kontakte din dyrlæge, så hvalpen ikke bliver for svækket, inden du søger hjælp.

I den første levetid er hvalpe temmelig udsatte for at få diarre, fordi de ikke har så effektivt et immunforsvar mod f.eks. indvoldsorm, bakterier og virus, som voksne hunde har. Desuden smager de ofte på alt, hvad de møder på deres vej – hvad enten det er planter, døde dyr eller afføring. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at hvalpens mor har været vaccineret, så hun har dannet immunstoffer til hvalpene, og at både tæve og hvalpe er blevet behandlet mod orm flere gange. Som ejer bør du sørge for, at din hvalp bliver ordentligt vaccineret, bliver behandlet mod orm, og at den færdes i et rent og hygiejnisk miljø. På den måde kan du forebygge, at din hvalp får en alvorlig diarre, mens den er lille.

Ældre hunde får ofte diarre og har svært ved at komme over det

Nogle hunde får problemer med diarre, når de bliver ældre. Det kan skyldes organer, der ikke fungerer som de skal, kroniske infektioner i tarmen – eller nedsat evne til at optage næringsstoffer. Disse hunde skal undersøges grundigt for at finde årsagen til diarreen. Kan dyrlægen ikke finde en direkte årsag, er der ikke andet at gøre end at prøve sig frem med forskellige typer skånekost og tilskud af gode tarmbakterier og fibre eller langvarig antibiotikabehandling. 
   
Allergi

Rigtig mange hunde er allergiske. For eksempel har 15 ud af 100 hunde i USA en inhalationsallergi (atopi). Derfor er det en lidelse, mange hundeejere kommer til at stifte bekendtskab med før eller siden. Ved allergi overreagerer din hunds immunforsvar mod visse stoffer (allergener) i omgivelserne, som den kan komme i kontakt med på tre måder:

1. gennem luften

2. via dens mad

3. ved direkte kontakt med huden

Din hunds hud afslører allergi

Når vi mennesker har astma eller høfeber, får vi ofte røde øjne og løbende næser. For hunde er det helt anderledes. Deres allergi viser sig næsten altid ved symptomer i huden. Det skyldes, at immunsystemet hos allergiske hunde aktiverer immunceller i deres hud, som frigør en masse forskellige stoffer, som blandt andet giver kløe. Har din hund allergi, vil den derfor næsten altid klø sig – specielt i hovedet, lysken, armhulen og på poterne. Herudover kan den få hårløshed omkring øjnene, som ligner briller samt øregangsbetændelse og øjenbetændelse.

Nogle racer er mere udsatte end andre

Allergi er arveligt, og visse racer har større tendens til at udvikle allergi end andre. Blandt de mest udsatte racer er:

shar Pei

små terriere (West Highland White, fox, skotsk, cairn)

lhasa apso

schæfer

dalmatiner

irsk og engelsk setter

golden retriever

boxer

Alle racer kan dog få allergi. Undersøgelser har også vist, at hunhunde har større risiko for allergi end hanhunde, og at hvalpe født om foråret – i pollensæsonen – skulle have flere allergiudbrud end hvalpe, der er født resten af året.

Hvad er allergener?

Allergener er de proteinstoffer, som din hund kan blive allergisk over for. De kan stamme fra forskellige kilder. For eksempel pollen fra træer og græs, støv, støvmider, lopper, svampesporer og skæl (fra mennesker, katte og endda andre hunde).

Særlige tidspunkter for allergi

Nogle former for allergi er sæsonbetonede som for eksempel pollenallergi, der typisk bryder ud om foråret eller hen over sommeren for så at forsvinde igen. Hvorimod for eksempel foderallergi kan opstå hele året. Er din hund kun allergisk over for pollen, vil dens symptomer altså forsvinde igen, når pollensæsonen er overstået. Men ofte er hunde med allergi allergiske over for flere stoffer i deres omgivelser. Derfor vil symptomerne være tilstede hele året, hvis de først er slået igennem. Får din hund allergi, vil de første symptomer ofte vise sig, når den er mellem 1 og 4 år gammel – og inden den er 7 år.

Dyrlægens diagnose

Det volder ofte en del problemer for dyrlægen at stille diagnosen allergi, fordi symptomerne kan være meget uspecifikke. Derfor er det ofte nødvendigt med yderligere undersøgelser, som kan være at tage:

en blodprøve fra din hund og undersøge den for antistoffer mod forskellige antigener

en priktest på din hund, hvor dyrlægen sprøjter små mængder af forskellige allergener ind i din hunds hud og ser, om den reagerer mod de enkelte stoffer.

en hudbiopsi på din hund, hvor dyrlægen tager en prøve fra de generede hudområder og sender den til en specialist, der kan se om din hund har allergi.

Desværre er disse tests ikke altid lige gode. Specielt fordi en del hunde er allergiske over for flere stoffer samtidigt eller har andre former for allergi (fødemiddelallergi, loppeallergi), som man ikke kan konstatere ved den metode. Så man kan ikke være sikker på at få den fulde forklaring ved hjælp af tests. Vælger du at få din hund testet, er det en god idé at væbne dig med tålmodighed. Det kan nemlig blive både tidskrævende og dyrt. Og er du uheldig, finder din dyrlæge måske aldrig årsagen til din hunds allergi.

Sådan behandler du selv din hunds allergi

Har din hund fået allergi, afhænger dens videre behandling af, hvor alvorlige symptomerne er, og hvor kompliceret dens allergi er. Men som udgangspunkt bør du fjerne de stoffer, der udløser allergien. Er din hund for eksempel allergisk over for husstøvmider, kan du lade den sove udendørs i et isoleret hundehus – som du holder grundigt rent. På den måde kan du sørge for, at din hund bliver mindst muligt udsat for det, den ikke kan tåle.

Da allergiformer som loppeallergi og foderallergi, ofte ses hos hunde med andre former for allergi, er det en god idé samtidig at behandle din hund effektivt mod lopper og fodre den med lavallergent foder.

Dyrlægens behandlinger

Er din hund kun allergisk over for højst to allergener, kan du få dyrlægen til at give den en behandling med hyposensibilisering. Her bruger dyrlægen indsprøjtninger med helt små mængder allergener for at forhindre den ukontrollerede allergiske reaktion. Din hund skal have indsprøjtningerne med nogle ugers mellemrum og i stadigt større mængder, indtil dens immunsystem har lært at acceptere de stoffer, den før var allergisk over for. Op til 70 % af de hunde, der lider af “simple” allergier, skulle kunne blive raske på denne måde.

I milde tilfælde kan en blanding af fiskeolie og antihistaminer være nok til at holde symptomerne væk. Er det ikke tilstrækkeligt, kan du vælge at supplere din hunds behandling med binyrebarkhormon, som har en kraftig kløestillende virkning. Det vil som regel kunne holde symptomerne under kontrol.

Sådan forebygger du allergi

Vil du forebygge, at din hund får allergi, skal du stort set tage de samme forholdsregler som, hvis den allerede er allergisk:

1)Fjern så mange allergener fra din hunds omgivelser som muligt

2)Gør ofte grundigt rent, luft ud dagligt og vask/støvsug dine møbler

3)Anskaf en luftaffugter, som kan hjælpe med til at gøre luften mere tør, end den er i vores fugtige klima.

4)Tag din hund med ud i den friske luft så ofte som muligt.

Indret et godt isoleret hundehus i en stor hundegård, så din hund kan opholde sig ude, når du ikke er hjemme og eventuelt sove ude om natten.

Lider din hund mere af græs- eller pollenallergi, skal du undgå, at den kommer for meget i kontakt med græs og pollen. Hold dig orienteret om pollentallene gennem medierne og sørg for ikke at lufte din hund unødvendigt på en brakmark eller blomstrende græsmark i de værste pollenperioder.

   
Øregangsbetændelse

Øregangsbetændelse er en hyppig lidelse hos hunde. Udover betændelse i sin øregang får hunden ofte også betændelse i indersiden af selve øreflappen. Tilstanden er til stor gene for hunden, som har smerter og klør sig. Har du mistanke om, at din hund har fået øregangsbetændelse bør du derfor søge dyrlægehjælp hurtigst muligt.
Symptomer

Uanset hvilken årsag der er til øregangsbetændelsen, er symptomerne næsten ens hver gang. Øret udsættes for en irritation som for eksempel avner, parasitter, hudlidelser, tumorer, badevand osv. Herefter bliver huden i øregangen irriteret, rød og hæver – lige som et myggestik. Øregangen begynder at klø eller gøre ondt, og hunden reagerer ved at ryste på hovedet og klø “igen”. Dette forværrer dog kun situationen, fordi det øger produktionen af ørevoks og får huden i øregangen til at blive endnu tykkere. Den snævre øregang og den forøgede mængde ørevoks giver et perfekt miljø for bakterier og svampe, som trives og er med til yderligere at forværre situationen. Din hund kan enten have øregangsbetændelse i et eller begge ører – afhængig af årsagen.
TIP

Tegn på at din hund har ondt i ørene:
den ryster på hovedet
den har kløe eller smerte i øret
mængden af ørevoks stiger
øregangen og/eller øreflappen er rød og “tyk”
det lugter stærkt fra øret

Årsager til øregangsbetændelse
Der er flere årsager til, at hunde får øregangsbetændelse. Dem kan du læse mere om herunder.
Parasitter

Øremider er parasitter, der giver mange hunde øregangsbetændelse. Specielt hvalpe og kennelhunde er udsatte for øremider, da de har størst chance for at overleve i miljøer med mange hvalpe, og hvor hunde lever tæt sammen. Øremider kan smitte mellem hunde og mellem katte og hunde.
Allergi

Allergi  er også en hyppig årsag til øregangsbetændelse. Det kan være allergi over for eksempelvis fødevarer, lopper, husstøvmider eller kemikalier. Er allergi årsagen til betændelsen, kan det være et besværligt og tidskrævende projekt at finde lige præcis det, som hunden ikke kan tåle.
Fremmedlegemer

Hvis din hund for eksempel får en avne fra korn – eller andre fremmedlegemer – ned i øret, kan det udvikle en meget akut øregangsbetændelse.
Svulster og polypper

Svulster og polypper i øregangen, autoimmune sygdomme eller endokrine sygdomme kan også i sjældne tilfælde være årsag til øregangsbetændelse hos hunden.
Uforklarlige øregangsbetændelser

En stor del af de øregangsbetændelser, som bliver behandlet, findes der aldrig en direkte årsag til. En række forstærkende årsager kan spille sammen. For eksempel:

hængeører
snæver øregang
meget hår i øregangen
forøget produktion af ørevoks

Hvis din hund svømmer ofte, kan det også være en medvirkende årsag. Er der først sket en skade på øret, vil tilstanden næsten altid forværres med en bakterie- og/eller svampeinfektion, fordi miljøet i øregangen ændrer sig, så de trives godt.
Når dyrlægen stiller diagnosen

Diagnosen øregangsbetændelse er nem at stille. Dyrlægen ser ned i hundens øre med et specielt instrument – et otoskop – som er udviklet til at se i øregangen med. Med otoskopet kan dyrlægen også se, om trommehinden er beskadiget. Det har stor betydning for, hvilken videre behandling din hund skal have. Men selvom diagnosen er forholdsvis nem at stille, er årsagen til den ikke altid lige så nem at finde. Øremider kan ofte ses med det blotte øje eller ved at se på lidt ørevoks under et mikroskop. Fremmedlegemer og svulster kan ofte ses med otoskopet, mens allergi og de mere “uforklarlige” årsager kan være vanskelige eller umulige at finde.
Behandling af øregangsbetændelse hos dyrlægen

Når dyrlægen behandler øregangsbetændelse, starter han eller hun med en ordentlig oprensning af øregangen. Nogle gange er det nødvendigt at give hunden en beroligende eller bedøvende indsprøjtning for at kunne rense øret ordentligt. Når øret er renset, anbefaler dyrlægen behandlingen afhængig af, hvorfor hunden har fået betændelsen. Nogle gange skal hunden bare have øredråber. Andre gange skal den have en indsprøjtning og tabletter. Behandlingen retter sig altid mod årsagen, hvis dyrlægen kan finde den – samt mod den bakterie- og/eller svampeinfektion, som ofte opstår. Har hunden stærke smerter, kan den eventuelt få lidt smertestillende medicin.
Sådan forebygger du øregangsbetændelse

Du kan selv gøre en del for at forebygge øregangsbetændelse hos din hund. Sørg for at holde hundens ører rene , fri og tørre ved en gang imellem at rense dens ører med lidt ørerensemiddel. Brug altid kun en tot vat eller en vatrondel på en finger – aldrig vatpinde da de kan skade den sarte hud i øret. På den måde fjerner du bedst det voks og skidt, der sider yderst i øret.

Har din hund mange hår i ørene, skal du fjerne dem ved at rykke dem af. Vil du ikke selv gøre det, kan du få en hundefrisør eller din dyrlæge til det. Svømmer din hund ofte, bør du altid tørre dens ører godt efter hver svømmetur. Vær altid opmærksom på din hund og tjek løbende, om den viser tegn på at have fået øregangsbetændelse.

   
Slidgigt hos hunde

Slidgigt er en meget almindelig sygdom hos ældre hunde, som kan have forskellige årsager. Dyrlæger inddeler slidgigt i to grupper:

1. Slidgigt, som opstår efter mange års brug af et led
2. Slidgigt som følge af en alvorlig sygdom
Slidgigt på grund af mange års brug af leddene

Når din hund løber, svømmer, går på trapper eller leger med bolde, belastes dens led konstant. Det er i sig selv ikke usundt for leddet. Men med årene bliver brusken ofte slidt, ledvæsken mindre smørende og ledkapslen mindre elastisk. Hvis der herudover er kommet småskader på hundens led, vil der kunne opstå knogleforandringer i og omkring leddet – og det vil yderligere reducere leddets bevægelighed. På et tidspunkt vil disse forandringer kunne give smerter, når din hund bevæger sig – og din hund vil enten blive halt eller vise andre tegn på smerte. Et typisk tegn på ledsmerter er, hvis din hund pludselig ikke længere har lyst til at gå sin daglige tur og løbe/snuse rundt, som den plejer, men i stedet begynder at lunte bagved dig.

Er slidgigten endnu ikke så alvorlig, vil din hund have svært ved at rejse sig efter et hvil, eller den halter først på dagen, og kan gå senere på dagen, når den er blevet “varm”. Har din hund en mere alvorlig slidgigt i begge hofter – og er smerterne lige store fra begge sider – viser det sig ikke kun ved halten. I stedet vil din hund have stærke smerter og stor uvilje mod at rejse sig og gå ture.
Slidgigt som følge af en alvorlig sygdom

Den anden gruppe af gigt opstår som følge af alvorlige sygdomme såsom hoftedysplasi. Hoftedysplasi er en delvist arvelig sygdom, hvor de to dele i hofteleddet – hofteskålen og lårbenshovedet – ikke passer til hinanden. Derfor vil leddet blive belastet forkert, og det fører med tiden til forandringer i leddet, som giver slidgigt. Andre årsager til udvikling af slidgigt er f.eks. bruskfejl i albuen, sprængt korsbånd i knæet, løse knæskaller, medfødte misdannelser eller ledinstabilitet efter en skade.
Store hunde er hårdest ramt

Uanset hvilken årsag der ligger til grund for slidgigten, er den oftest en lidelse hos store hunderacer (undtagen løse knæskaller, som hyppigst ses hos mindre racer). På grund af de store hundes høje vægt belaster de nemlig deres led mere end små hunderacer. De mest udsatte racer er f.eks.:

Hovawart

Retrievere
Schæfere
Berner sennen
New foundlændere

Behandling hos dyrlægen

Har du mistanke om, at din hund har gigt, bør du kontakte din dyrlæge. Han eller hun vil kunne stille diagnosen ud fra det, du fortæller samt en klinisk undersøgelse af din hund. Ofte vil dyrlægen også tage røntgenbilleder for at se efter forandringer i leddene. Har din hund tegn på slidgigt i et eller flere led, er der en række muligheder for at behandle den. Ofte vil dyrlægen prøve en behandling med smertestillende medicin, eventuelt kombineret med et ledopbyggende fodertilskud. Er det ikke nok, har dyrlægen også mulighed for at lægge guld ind i nogle akupunkturpunkter omkring leddet. Det har vist sig at kunne reducere smerterne for en del hunde. Endelig er der mulighed for at løse problemet med forskellige kirurgiske indgreb eller egentlige kunstige led, som sættes ind i stedet for de gigtramte. Fælles for de kirurgiske metoder er, at de er meget dyre og derfor sjældent bruges.
Det kan du selv gøre for at hjælpe din hund

Da gigt er en kronisk, uhelbredelig sygdom, kan den ikke helbredes. Det vigtigste, du kan gøre som hundeejer er derfor at sikre din hund en acceptabel livskvalitet. For det første er det vigtigt, at din hund kommer i den rette smertebehandling, så den kan føle sig godt tilpas og ikke går rundt med konstante smerter. Når medicinen virker – og smerterne forsvinder – vil du sikkert opleve, at din hund liver op og bliver “flere år yngre”.

En anden lige så vigtig ting er, at din hund ikke må være overvægtig. Hvis din hund vejer for meget, vil det belaste de ømme led unødvendigt, og overflødige kilo er endnu sværere at komme af med, når det gør ondt at røre sig. Så selvom din hund har slidgigt, er motion stadig vigtigt, så dens helbred og muskulatur holdes ved lige. Men lange løbe- eller cykelture vil nemt kunne overbelaste de skadede led. Derfor er det vigtigt, at du nøje kontrollerer din hunds motion. Det bedste er daglige gåture, der ikke overbelaster leddene unødigt, og som passer til din hunds formåen. Gå for eksempel korte ture, hvis din hund har en “dårlig” dag.

Det er også vigtigt, at din hund får så gode sovebetingelser som muligt. Den skal kunne ligge forholdsvis blødt samt kulde- og trækfrit. Det bedste er derfor en god hundekurv, som du placerer et lunt sted – væk fra åbne vinduer og døre.

Tal med din dyrlæge, hvis den svære beslutning skal tages
Har din hund gigt, vil du ofte kunne hjælpe den i lang tid ved at kombinere medicin og kærlig pleje. Men nogle gange kan hverken medicin eller pleje fjerne smerterne, og her kan det være nødvendigt at afgøre, om hunden skal aflives, inden lidelsen bliver for stor. Det er en stor og svær beslutning, som du heldigvis kan hente god støtte til hos din dyrlæge.

Klik her, for at komme til ordbog om sygdomme hos hunde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.