Svulster i mælkekirtlerne

Sidst opdateret af .

Tumorer (svulster) i mælkekirtlerne er den mest almindelige form for tumorer hos tæver. Amerikanske undersøgelser viser, at tumorer diagnosticeres hos ca. 2 promille af alle tæver. Omkring 50 % af disse tumorer er godartede mens resten kategoriseres som værende ondartede. Ondartede tumorer (også betegnet som cancer eller kræft har potentialet til at sprede sig til andre organsystemer, typisk de regionale lymfeknuder eller lunger. En sådan spredning betegnes som en metastasering.

Tumorer opdages typisk hos ældre tæver som hævelser eller uregelmæssigheder i mælkekirtlerne. Der findes flere forskellige tilstande, der giver anledning til hævelser af mælkekirtelvæv, så for at være sikker på, at det skyldes tumor bør der foretages forundersøgelser. Er der tegn på cancer, altså en ondartet tumor bør man desuden have foretaget en røntgenundersøgelse samt eventuelt en scanning af bryst- eller bughulen eller begge. Hvad dyrlægen vælger af undersøgelser afhænger af tumorens placering. Grunden til at man foretager sig dette er selvfølgelig, at man gerne vil være sikker på der ikke er sket en spredning af tumoren. Man skal dog huske, at selv om man ved disse undersøgelser eventuelt intet unormalt finder, ja så kan de ikke udelukke en spredning. Tumorer under 3-5 millimeter kan nemlig ikke erkendes på røntgenoptagelser eller scanning.

Kirurgisk fjernelse af disse tumorer er den bedste løsning, både hvad angår de godartede men også ondartede tumorer forudsat, at sidstnævnte ikke har spredt sig. De fleste patienter med godartede tumorer bliver helbredt efter kirurgisk behandling. Hos patienter med ondartede tumorer er helbredelsesprocenten lavere men undersøgelser viser, at ca. 50 % bliver helbredt efter operation. Dette mener man hænger sammen med, at nogle af de ondartede knuder hos tæver spreder sig meget langsomt, og derfor vil en hurtig diagnosticering og operation forhindre eventuel spredning.
Kemoterapi er også en mulighed og i udlandet benyttes desuden strålebehandling.

Som slutbemærkning er det værd at vide at:

Sterilisation har en forebyggende effekt på opståelsen af tumorer i mælkekirtlerne. Undersøgelser har vist, at bliver tæven steriliseret før 1. løbetid er risikoen for at udvikle mælkekirteltumorer 0.05%, sker sterilisationen efter 1. løbetid men før 2. løbetid, er risikoen 8% og sker sterilisationen først efter 2. løbetid, er risikoen helt oppe på 26% (tal baseret på amerikanske undersøgelser). Selvom det måske måtte lyde kynisk bør man altså overveje, at få sin tæve steriliseret tidligst muligt, hvorved risikoen for dannelse af tumorer i mælkekirtlerne minimeres. Men husk, man skal være helt sikker på, at man ingen hvalpe ønsker før indgrebet foretages. Der er ingen fortrydelsesret bagefter.

Behandling med p-sprøjter forøger risikoen for dannelse af sygdom i mælkekirtlerne, for eksempel tumorer. Desuden vil langvarig behandling med p-sprøjter forøge risikoen for:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.