RABIES (hundegalskab)

Sidst opdateret af .

Rabies er den vigtigste og farligste virussygdom der kan smitte hunde og ræve. Sygdommen er ikke så udbredt i Danmark,. Sygdommen kan også smitte til mennesker, katte, får, heste, rensdyr og moskusokser. Dyr eller mennesker, der får rabies, dør af sygdommen.
Virus findes i spyttet hos syge dyr. Hvis spyt fra syge dyr kommer ind i sår på andre dyr eller mennesker, f.eks. ved bid, kan virus efter nogen tid angribe nervesystemet og hjernen. Virus påvirker hjernen, så dyret ændrer adfærd. Fredelige dyr kan blive aggressive, og omvendt kan aggressive eller sky dyr blive fredelige og imødekommende. Samtidig med at dyret ændrer adfærd, begynder der også at komme virus i spyttet. Dyret har derefter virus i spyttet indtil det dør.

Behandling
Sygdommen kan ikke behandles. Dyr, der er mistænkt for at være smittede med rabies, skal aflives. Dyret bør aflives ved et skud i brystet, så man senere har muligheden for at undersøge dyrets hjerne.

Vaccination
Da sygdommen kan smitte til mennesker, og da sygdommen er så alvorlig og ikke kan behandles, er det lovpligtigt at lade sine hunde og katte vaccinere mod rabies. Alle hunde og katte skal vaccineres når de er mellem 4 og 6 måneder gamle. Derefter skal de vaccineres hvert andet år resten af deres liv.  Man skal henvende sig til dyrelægen, der sørger for, at hunden får den rigtige vaccination. Denne vaccine dækker også mod Parvovirus og Hundesyge.

Bemærk at nogle af symptomerne er ens for de tre virus-sygdomme; Parvovirus og Hundesyge kan ligne hinanden pga. diaréen ! Hundesyge og Rabies kan ligne hinanden pga. kramper, lammelser og aggressivitet !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.