Min hund har dårlig ånde

Sidst opdateret af .

Dårlig ånde kan skyldes tandsten, paradentose, tandbylder, fremmedlegemer, læbefoldshudbetændelse samt nyrelidelser.

Dårlig ånde kan skyldes flere forskellige ting. Har hunden tandsten er det ofte årsagen, ligesom paradentose kan være årsag til, at hunden har dårlig ånde.

Infektioner, tandbylder og fremmedlegemer i mundhulen kan ligeledes medvirke til problemet. Hunde med folder i læberne kan få hudbetændelse de pågældende steder – det er ofte ret ildelugtende.

Sjældnere ses som årsag til dårlig ånde nyreproblemer. Hvad der er årsagen i de enkelte tilfælde kan afgøres hos dyrlægen.

Tandbørstning er godt til at forebygge tandlidelser/tandkødslidelser, men er problemet først opstået, er det ikke muligt at børste sig ud af problemet.

TIP: Væn din hvalp/hund til at få efterset tænder og mundhule jævnligt for at opdage eventuelle problemer i tide. Tandbørstning er godt til at forebygge forekomst af tandsten, men kan ikke fjerne eksisterende tandsten; disse fjernes f.eks. effektivt med ultralyd hos dyrlægen. Alternativt kan gives en specialkost, hvor fibrene har en struktur, der gør, at belægninger på tænderne gnides af.

Af dyrlæge Pia Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.