Mavedrejning

Sidst opdateret af .

Mavedrejning, også kaldet ventrikel-torsion eller GDV-syndrom (Gastric Dilatation-Volvulus Syndrome) er en akut lidelse, der kræver omgående og intensiv behandling. Kommer patienten ikke hurtigt under kyndig behandling er der stor risiko for, at den dør hurtigt. Fra man observerer symptomerne og til, at patienten eventuelt dør kan der gå mindre end 2 timer.

Den reele årsag til lidelsen er ukendt, men hos de patienter der udvikler lidelsen sker der en udspiling af mavesækken ,på grund af luft/gas efterfugt af en drejning af mavesækken omkring blandt andet de bindevævsdrag, der er med til at fastholde mavesækken på dens plads i bughulen. Er drejningen 360 grader vil der ske en fuldstændig afsnørring af mavesækken således, at den luft og gas, der er i mavesækken ikke kan frigives. Den forstørrede mavesæk vil presse på mellemgulvet/brystkassen således, at patienten vil have problemer med vejrtrækningen. Desuden vil mavesækkens størrelse og drejning blandt andet have en kompromitterende effekt på kroppens blodcirkulation således, at patienten hurtigt vil går i en hypovolæmisk chock tilstand.

Derfor er det meget vigtigt, at man som ejer af de hunderacer, der har tilbøjelighed til at udvikle denne lidelse, kender de relevante symptomer:

Akut udvidelse af bugomfanget. Hvis bugen bliver spændt som et trommeskind skal man starks ringe til sin dyrlæge.
Hyppige opkastninger af både foder og vand.

Halsen og vejrtrækningsbesvær.

Patienten vil/kan ikke gå men sidder/står med spredte forben og hiver efter vejret.

Urolig.

Kollaps.

Behandlingen består i massiv intravenøs væsketerapi (indgivelse af væske via vener i forben og eventuelt bagben),dekomprimering af mavesækken enten ved hjælp af en sonde eller kanyle og igangsættelse af den medicinske behandling. Når patienten er stabiliseret kan man overveje at igangsætte den kirurgiske behandling, en fastsyning af mavesækken, en såkaldt “gastropexi”. Hvis man undlader den operative behandling er risikoen for recidiv helt op til 80%. Perioden efter en sådan operation er meget kritisk. Komplikationer som hjerteforstyrrelser, sår/huller i mavesækken og tarmene, bugspytkirtel- og leverbeskadigelser og systemiske infektioner er blot nogle få eksempler. Derfor vil patienten ofte været indlagt på dyreklinikken/-hospitalet i indtil flere dage eller uger efter operation til intensiv behandling.

Den egentlige årsag til mavedrejning er som beskrevet ikke kendt og derfor kan lidelsen være svær at forebygge. Dog er der flere forskellige risikofaktorer, der alle er med til at prædisponere for mavedrejning:

Race: Det er specielt de store hunderacer med dyb brystkasse, der er i farezonen. For eksempel Grand Danois, Sankt Bernard, Weimaraner, Irsk Setter, Doberman, Schæfer m.m.

Fodring: Fodring én gang daglig er, alt andet lige, med til udvide mavesækken maximalt og herved risko for drejning. Hunde, der ligeledes æder hurtigt eller har nervøst temperament menes også at have forøget risiko for mavedrejning.
Motionering:Det er vigtigt, at hunden ikke motioneres starks efter fodring. Voldsomme bevægelser med en fuld mavesæk kan være medvirkende årsagt til mavedrejning.
Stress: En del af de hunde, der har haft mavedrejning har været igennem en stressfuld periode lige før mavedrejningen. Derfor bør man holde ekstra godt øje med dem i sådanne situationer.

Klik her, for at komme til ordbog om sygdomme hos hunde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.