Lederskabsøvelser

Sidst opdateret af .

Når en døråbning skal passeres, går du altid først igennem. Lederen går altid først. Få evt. hunden til at “sitte” eller brug “NEJ”, for at få ro på hunden (giv dig tid til at få ro). Før en gåtur, vil hunden altid være meget ivrig og urolig, så du skal være tålmodig, og bruge den tid, der skal til. Du skal være indstillet på, at netop i denne situation, vil der gå lang tid, før du ser det færdige resultat, fordi luftture er noget af det allermest spændende i hundens liv, og den vil have svært ved at styre sin glæde.
Prøv at trykke håndtaget ned uden at åbne døren. Når hunden går frem mod døren siger du “NEJ” i et bestemt tonefald. Hvis hunden tøver/slapper af skal den roses, og I kan gå ud. Hvis ikke den reagerer, bliver du stående med dørhåndtaget trykket ned og gentager kommandoen I SAMME TONEFALD. På denne måde bliver du ved, indtil (Hovawart)hunden giver op (også selv om det kan tage lang tid). Den gode leder har kontrol, og hidser sig ikke op – han fastholder stædigt sit krav, indtil hunden giver sig. Du kan også vælge at tie helt stille, og hver gang hunden bevæger sig mod døren, lukker du døren og slipper håndtaget.
Når du lufter hund uden line, skal du ofte gemme dig, både når hunden er opmærksom og uopmærksom på, hvor du er. Lad hunden finde dig. Du skal også kalde på hunden ind imellem og samtidig løbe væk fra den – gerne i skjul. Når hunden tager kontakt, skal du rose/belønne den. På alle ture kalder du ofte på hunden, belønner den for at komme, og lader den løbe igen. KUN HVER 10-ENDE GANG DU KALDER KOMMER HUNDEN I SNOR. Ofte kalder vi kun på hunden, når den skal i snor og hjem, og det er for kedeligt. Hunden lærer hurtigt, at friheden er forbi, når du kalder.
Når I kommer til et sted, hvor stien deler sig, og hunden løber for eksempel til højre, går du til venstre. Hunden skal nemlig følge dig, og ikke omvendt. Når hunden har passeret dig, kan du altid vende om, hvis du har mere lyst til at gå den vej, som hunden først havde valgt; det giver bare en øvelse mere. Ros/beløn ALTID din hund, når den kommer imod dig.
Det er ikke altid en god idé at dele seng og sofa med hunden. En stærk hund vil have tendens til at føle sig mere “på lige fod” med dig, og dermed blive opmuntret til at udvide sine grænser. En meget blød hund, kan opbygge et unaturligt stort behov for kontakt ved at komme i møblerne som kælehund, og det kan udvikle usikkerhed og problemer i forbindelse med, at hunden bliver efterladt alene. Men har man en hund, som hverken viser tegn på dominans eller usikkerhed, er der ikke noget i vejen for at dele møbler med hunden.
Hunden skal være i ro, når I møder nogen, I kender, eller når I får gæster. Hundens gensynsglæde kan være stor, men det er dig som leder, der hilser først. Hunden skal vente, til du har sagt goddag. Også her kræves megen træning og utrolig meget konsekvens, men hvis du fortæller venner og bekendte, hvad du træner med, vil de med garanti have tålmodighed til at vente, og dermed hjælpe dig med træningen. Fremgangsmåde som ovenfor ved yderdøren.
Hunden skal sidde ned og vente, til den får lov til at spise. Brug “NEJ” og “SIT” i roligt tonefald for at få ro, og giv så hunden lov til at spise. I starten er det fint, at hunden bare sidder, medens du står med skålen. Lad den spise straks du har sat skålen ned. Først når hunden har lært, hvad øvelsen går ud på, kan du begynde at kræve, at hunden stadig sidder, efter at du har sat skålen. Øvelsen sluttes altid med en kontrakommando – for eksempel “værs’go’.
Og lad det være slået fast en gang for alle: Hvis din hund knurrer, fordi du nærmer dig madskålen, må du ALDRIG, ALDRIG straffe den. Den knurrer på grund af utryghed og manglende tillid, og straf vil forværre problemet, i det du bekræfter hunden i, at der er grund til at forsvare sig. Lad som om, du ikke har hørt hunden knurre og gå roligt væk. Problemet vil så forsvinde af sig selv med tiden. Samme regler gælder ved kurven.
Alle øvelser, du laver med din hund, er med til at forstærke din position som leder. Træn stille og roligt med masser af belønning og “NEJ”. Give pote, rulle rundt, ligge død, balancere på væltede træstammer, kravle på maven o.s.v. har lige så stor værdi for hunden, som egentlige lydighedsøvelser har. Du bliver automatisk leder, fordi du lærer fra dig, du får god kontakt med din hund, og den bliver aktiveret. Der er mange gode ideer i Marie Hanssons bog – se under Litteratur og links

Alle former for søgeøvelser er guld værd for din hund. Start indendørs. Luk hunden væk og gem så noget af dens bedste legetøj. Hent hunden, og hjælp den hen til legetøjet de første gange. Brug “FIND BOLDEN” eller “SØGE” som kommando. Når hunden finder legetøjet, skal du rose den og lege med den. På samme måde kan du gemme godbidder rundt om i huset. Når hunden bliver god til at søge godbidder, kan du med fordel sprede hundens mad ude på græsplænen i stedet for at servere det i en skål. At lade hunden selv opsøge sin mad i “naturen” ligger meget nærmere hundens naturlige adfærd end bare at få det serveret. Det er bedre for hunden, da den får sine sanser stimuleret og bliver træt.
Når hunden er god til at finde ting inde, kan du tage legetøj, gamle handsker osv. med på lufteturen. Vent til hjemturen, så hunden er godt luftet, gem det et sted uden hunden opdager det, og kald på den. Send den hen mod det sted, hvor du har gemt genstanden med “SØGE”. Hjælp hunden de første gange – gå evt. helt hen til genstanden og peg på den. Hunden vil hurtigt lære, hvad det drejer sig om, og hvis du har en hund, der kan lide at søge, vil du snart erfare, at det bliver sværere og sværere at gemme genstanden, så hunden ikke finder den med det samme.
Hvis du dagligt bruger aktiveringsøvelser, lederskab og konsekvens over for din hund, vil du få en velafbalanceret og velfungerende hund. Hunden vil få indhold og ro i sin hverdag, og sandsynligheden for, at du får problemer med den, vil være meget lille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.