Kastration og lykkepiller

Sidst opdateret af .

En hund, der optræder konsekvent aggressivt over for andre hunde, er uanvendelig til stort set alle former for jagt og prøver, hvor der deltager andre hunde. Derfor må man forsøge at forhindre, at aggressivitet nogensinde slår rod i hunden. – Træning er den bedste metode til at kurere en aggressiv hund, mener Jan Ladewig. – Tidligere var man mere indstillet på at kue hunden. Ofte afstraffede man den ret hårdt, når den prøvede at være dominant over for ejeren. I almindelige hundekredse har denne indstilling heldigvis ændret sig. Man skal give kommandoer og sørge for, at hunden udfører dem. Hvis man giver 20-30 kommandoer hver dag, og hunden bliver belønnet, er det en fin indirekte metode til at lære hunden, hvem der bestemmer. Tidligere adlød hunden af frygt, hvorimod mere moderne dressur bygger på et tillidsforhold. Dog har vi enkelte hunde, der ikke er modtagelige for denne træning. I så fald må vi overveje kastration. Vi har også hørt beretninger om aggressive hunde, der er blevet behandlet ved hjælp af lykkepiller. Her på stedet kan vi dog ikke se logikken i denne metode. Omvendt har vi ikke prøvet det i tilstrækkeligt omfang til helt at afvise det, slutter Jan Ladewig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.