Hårsækmider

Man kan inddele hårsækmideangreb i en godartet (lokaliseret) og en ondartet (udbredt) form.

Lokaliseret (godartet) hårsækmideangreb ses typisk hos unge hunde under 1 år. På grund af midernes aktivitet nede i hårsækkene vil hårene brække af, og der opstår een til flere hårløse pletter typisk i ansigt eller på forben.

Udbredt (ondartet) hårsækmideangreb starter hos unge hunde, men vil ofte videreudvikles og fortsætte resten af hundens liv. Tilstanden kan have flere former, men der vil være hårløse forandringer på store dele af kroppen og ofte vil poterne og huden mellem tæerne være ekstra hårdt angrebet. Disse hunde vil som en følge af hårsækmiderne ofte få problemer med dybe bakterieinfektioner (furunkulose), hvor miderne findes i hårsækkene.
Read more

Rovmider

Det rigtige navn for disse mider er Cheyletiella mider. De lever hele deres livscyklus på dyret og har svært ved at overleve borte fra dyret. Man regner dog med, at der i cirka 30% af tilfældene sker en smitte til ejeren. Hos mennesker kan rovmiderne give kløe og udslæt med fine røde knopper især under tætsiddende beklædning.

Det mest karakteristiske symptom ved angreb af rovmider er tørre, fine melede skæl langs med ryggens overside. I nogle tilfælde kan midernes æg være fastlimede til hårene. De fleste dyr vil klø sig. Hos hunde kan der opstå en fugtig hudbetændelse, hvor hunden ved at bide og slikke sig laver et hårløst væskende hudparti. Read more

Orm

Ormemidler er receptpligtige, og kan kun købes på apoteket eller hos en dyrlæge.
Som grundregel skal man kun behandle mod orm når man kan konstatere at der er orm.

Det er dog en god ide at give hvalpe  ormekur 2 gange inden vaccinationsalderen. Desuden bør man behandle drægtige tævehunde.

Man kan ikke forebygge smitte med bændelorm og bliver derfor nødt til at behandle når ormene ses. Bændelorm er typisk 1-1½ cm lange, hvide, lidt flade og bevæger sig ved sammentrækninger og udstrækninger. De ses oftest i pelsen omkring halen på hunden, idet ormene selv bevæger sig ud ad endetarmsåbningen. Hvis de falder af hunden tørrer de ret hurtigt ind og man finder dem som tørre “risengryn” på gulvet.