Pasning og pleje af nyfødte hvalpe

Hvalpenes første timer
Fødslen af et kuld hvalpe foregår som regel uproblematisk for en ung, sund og udvokset tæve. Fødslen bør foregå på et lunt sted, i en fødekasse. De nyfødte hvalpe er helt afhængige af tæven, der straks efter fødslen nærer omsorg for sine hvalpe.

Eventuelle fosterhinder slikkes af, og hvalpene slikkes rene og tørre. Dette stimulerer samtidig en udtømning af hvalpens affaldsstoffer; en proces, der fortsætter til hvalpen begynder at spise fast føde.

Det er normalt, at tæven spiser moderkagen. Kort tid efter fødslen vil hvalpene, bl.a. ved hjælp fra tæven, søge en brystvorte for at sutte den første mælk, råmælken, som er fyldt med næringsstoffer og antistoffer mod infektion.

Antallet af hvalpe varierer kolossalt. Generelt får små hunde få hvalpe, mens store racer kan føde et stort antal.

Pasning af tæven efter fødslen
Tæven er stærkt knyttet til hvalpene, og forlader dem nødigt. Det er derfor vigtigt, at der altid er frisk drikkevand samt foder ved fødekassen. Tæven soignerer sig selv efter fødslen.

Mælkekirtlerne er ofte spændte; dette aftager efterhånden som diegivningen kommer i gang. Hvalpene stimulerer mælkeproduktionen ved at massere kirtlerne med poterne. Det er vigtigt ikke at forstyrre tæven; diegivningen efter fødslen skal foregå i rolige og trygge omgivelser.

Normalt har tæven masser af mælk, til tider endda for meget, så kirtlerne bliver hårde og spændte. I så fald masseres mælkekirtlen, og de mest forslugne hvalpe lægges til den pågældende kirtel. Er der betændelsessekret fra kirtlen, bør dyrlægen kontaktes.

En diegivende tæve kan komme i akut kalkchok, som er et for lavt kalciumindhold i blodet. Dette indtræder oftest for de mindste racer, lige efter fødslen, og for de større racer efter 2-3 ugers diegivning. Symptomerne er uro, pusten og evt. krampe. Dyrlægen bør da kontaktes omgående.

I tiden frem til fravænning af hvalpene bør tævens spise- og drikkelyst observeres. Efterhånden som hvalpene vokser, øges mælkeproduktionen frem til ca. 4-5 uger efter fødslen. Tævens appetit og tørst er således stigende, og der bør i hele perioden være fodring ad libitum, samt adgang til frisk vand. Det er vigtigt, at tæven tilbydes et foder, som er rigt på energi og mineraler, da hun skal producere store mængder mælk. Diegivende tæver skal have hvalpefoder af høj kvalitet.

Kontroller tævens temperatur dagligt. Normaltemperatur er 38.0 – 39.0. Temperaturen er de første dage lidt forhøjet. Det er normalt med et brunligt udflåd de første uger efter fødslen.

Pasning af hvalpene efter fødslen
hvalpe-10-dage-wDen første tid efter fødslen er den “nemme” tid. Tæven passer som regel hvalpene uden problemer. Navlestrengen tørrer ind efter 1-3 dage.

Hvalpenes øjne er lukkede de første 10-12 dage, og kan have et halvmat skær, når de åbnes.

Alle hvalpe fødes med spolorm, som overføres fra tæven i slutningen af drægtigheden. Hvalpene smittes yderligere via modermælken, og derfor er smittepresset i en kennel meget højt.

Fra 2. leveuge, og herefter hver 14. dag frem til ejeskifte, skal hvalpene og tæven behandles mod spolorm.

Efter fødslen er det en god ide at veje hvalpene hver dag, og således følge med i deres udvikling. Fødselsvægt varierer efter kuldstørrelse og race. Der bør efter de første par dage være en konstant stigende vægtkurve for samtlige hvalpe. Hvis det ikke er muligt at skelne hvalpene fra hinanden, kan de enkelte hvalpe mærkes med f.eks. neglelak på halen. Er tilvæksten ikke tilfredsstillende, eller er der tale om et meget stort kuld, kan der evt. gives mælkeerstatning. Dyrlægen kan være behjælpelig med vejledning.

Ved 3 ugers alderen kommer der mere liv i hvalpene. De kan se og høre, og begynder at søge udfordringer uden for fødekassen. Det er godt med legetøj til stimulering. Det er nu tid til den første ormekur og klipning af hvalpenes spidse kløer.

socialisering-Ved 3 ugers alderen begynder den vigtige prægningsperiode, der strækker sig frem til 12 ugers alderen. Det er vigtigt, at hvalpene opholder sig i samme rum som familien, f.eks. i en “kravlegård”. Der bør dagligt være kontakt til menneskehånd og almindelige hverdagslyde som f.eks. støvsugning, radio/TV, snakken mv.

Efterhånden begynder hvalpene selv at tage fast føde til sig, og på det tidspunkt holder tæven op med at slikke deres urin og afføring op. Renlighedstræning på aviser mv. kan nu begynde.

Ved 7-8 ugers alderen er hvalpene ved at være salgsklare. Det er nu tid til at få dem øretatoveret, hvis de er stambogsført. ID mærkning kan dog også foretages senere hos dyrlægen ved at anbringe en mikrochip under huden på venstre side af halsen. ID mærkning er lovpligtig, og skal foretages inden hvalpene er 4 måneder gamle.

Det er en god idé at få hvalpene vaccineret, samt at få udfærdiget en sundhedsattest, således at de er klar til salg. Det er ligeledes en god idé at samle alle informationer om den enkelte hvalp i en hvalpemappe til den nye hundeejer. Dyrlægen kan også være behjælpelig med dette.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

En eller flere hvalpe ikke dier.
En eller flere hvalpe dier, men ikke har den forventede tilvækst.
En eller flere af hvalpene har medfødte misdannelser, f.eks. hareskår.
Tæven får temperaturstigning.
Tæven ikke producerer tilstrækkeligt mælk.
Du har brug for rådgivning og vejledning om opflaskning af hvalpe.

Af dyrlæge Tune Aas Mortensen

på sin første køretur.

De fleste hunde kan godt lide at køre bil. Desværre kan man være uheldig, at ens hund bliver nervøs, savler eller kaster op. Det er utrolig synd for hunden og kan være svært at komme over.
Der findes et par ideer;
en er dem at lade hunden ligge i bilen, når bilen står stille hjemme i indkørslen. Giv hunden et kødben eller noget, den er glad for med i bilen, så vil den finde ud af, at det er rart i bilen.
muligheden kan også være en kørepille af den slags, vi giver børn mod køresyge. Dog er det ikke så anvendeligt, hvis hunden skal til træning eller lignende, da de bliver lidt sløve af medicinen.
Nej, prøv den første udgave; Også når I kører, skal hunden have sit kødben.
I nogle tilfælde vil et hundebur være godt. Det får hunden til at føle sig i sikkerhed. Et bur er også trafiksikkert, da hunden ikke vil flyve rundt i bilen ved en kraftfuld opbremsning men ligge trygt i buret.

Hvalpens første tid

Forårs tid er hvalpetid, og i løbet af sommeren afhenter hundredvis af forhåbningsfulde danskere netop den hvalp, de har gået og ventet på.
Som ny hundeejer bliver man bombarderet med informationer om, hvad man skal og ikke skal overfor sit nye “familiemedlem”. Naboer, venner og opdrætteren har alle råd de gerne giver med på vejen, nogle af rådene er rigtig gode og andre er arvegods fra tidligere tider, hvor forståelsen for hundens behov og indlæringspsykologi ikke var i højsæde. Her følger 10 tips, udledt af folks spørgsmål, der vil give dig og din hvalp en god start på tilværelsen sammen.

De første dage og nætter

Hvalpen bliver hurtigst tryg i sit nye hjem, hvis du lader den være i din umiddelbare nærhed de første par dage og nætter. Husk på, at hvalpen kommer fra trygge, kendte omgivelser, hvor den har haft selskab af både sin mor og sine søskende, og nu er den pludselig alene et fremmed sted.
Lad derfor hvalpen sove ved siden af sengen, eller læg dig på en madras, der hvor du siden hen ønsker, at hvalpen skal sove.

Når hvalpen efter en tid er faldet til, kan du trinvis flytte kurven ud af soveværelset og ud i gangen eller der hvor du ønske at hvalpen skal sove.
Denne metode virker hver gang og er ikke stressende for hverken dig eller hvalpen.

Skrøne: Det er altså en gammel skrøne, at den eneste måde hvalpen lærer at sove alene på er, at lade den hyle sig i søvn bag en lukket dør. Metoden er både stressende for hvalp
og ejer, start derfor som beskrevet overfor.

Sikkerhed og sund fornuft

Hvis man ikke allerede har gjort sig tanker om hvalpens sikkerhed i og udenfor hjemmet, er det med at komme i gang. Ejerens ubetænksomhed kombineret med stejle trapper, blottede el-ledninger, div. kemikalier, huller i hegnet og swimmingpools med høje kanter, er hvert år skyld i at mange hunde mister livet. Gennemgå derfor hjemmet for steder hvor hvalpen potentielt kan komme galt af sted.

Luk dørene til “roderum” og andre rum du ikke p.t. behøver at have adgang til. Det gør det trods alt mere overskueligt at holde øje med hvalpen. Sørg også for at fjerne nipsgenstande, dyre italienske lædersko og arvestykker du ikke kan tilgive, at hvalpen sætter tandmærker i.

Hvalpens nye verden

Når hvalpen kommer til sit nye hjem, bliver dens verden på en måde udvidet. Det vil i praksis sige, at hvalpen skal lære at venlige, fremmede mennesker, andre hunde og dyr også er en del af dens verdens billede. Denne vigtige træning bør starte hos opdrætteren og skal fortsætte når du får hvalpen hjem.

Hemmeligheden bag en vellykket socialisering af hvalpen, er at forsøge at se omgivelserne med hvalpens øjne! Begynd med korte, positive møder med mennesker og dyr, samt ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpens naturlige nysgerrighed gør at den gerne vil udforske omgivelserne og det skal du støtte den i. I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig hvor du går.

Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdigvaccineret (altså før efter den er ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen så vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan man trygt tage den med ud efter den 8. uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er uerstattelige og fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er for at hvalpen kan blive smittet og syg.

Ren besked om renlighed

Det er egentlig meget enkelt: det, der ind, skal også ud! Ved at huske nogle simple regler, kan du hjælpe din hvalp til at blive renlig på rekord tid.

Du skal vide, at hvalpen skal besørge eller tisse, når den har sovet (straks når den vågner), kort tid efter at den har spist og drukket, har leget og været i bevægelse mere end nogle få minutter, når der kommer gæster, når den bliver opstemt og ca. én gang i timen i dagtimerne.

Indledningsvis skal du ikke vente på, eller forvente, at hvalpen signalerer til dig at den vil ud og besørge. Den vil blot søge lidt væk fra sove- og opholdsområdet og forrette sin nødtørft. Boligen er ofte så stor, at et afsides rum forveksles med hvalpens forestilling om “at være uden for hulen”. Det er i stedet vores ansvar at sørge for at tage hvalpen udenfor på de førnævnte tidspunkter. Tag hvalpen ud og bliv ude til den har besørget. Ros hvalpen når det sker (og giv evt. signalet “tis så”). På denne måde får hvalpen ikke succes med at besørge inde og erfarer hurtigt, at den bliver rost for at besørge udenfor. Meget snart vil den selv begynde at gå mod den døren og pibe, når den skal besørge.

Hvis uheldet er ude, så sørg for at rengøre området godt og gå tilbage til at sørge for at få hvalpen til at gå ud, når du forventer at den skal.

Hvis hvalpen har besørget om morgenen når du står op, så fodr den lidt tidligere end du plejer at gøre og sæt vækkeuret til at ringe en halv time tidligere end normalt. På den måde kan du vække hvalpen og sørge for at den kommer ud i tide (og så kan l jo altid gå i seng igen).

Skrøne: Det er en skrøne at det hjælper at straffe hvalpen for at besørge inde – også selv når du ser den gøre det. Afstraffelse vil kun tjene til at få hvalpen til at blive usikker overfor dig og evt. lære den, at den ikke skal besørge ved din tilstedeværelse – heller ikke når den er udenfor!

Hvile og god beskæftigelse

Når man betragter sin hvalp, vil man bemærke, at den veksler mellem aktivitet og hvile. Begge dele er vigtige for hvalpens udvikling. Har man børn i huset skal også de lære at respektere, at hvalpen skal have fred og ro, når den er træt. Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser der styrker dens mentale udvikling. Man bør stimulere hvalpen i at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans. Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fratager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen, I naturen ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet. Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde.

Vejen til godt lederskab

Godt lederskab er fundamentalt for at trives i familien. Hunden er et flokdyr, der har behov for god social struktur for at trives. Når hundens kender sin plads i flokken, vil den være tryg og glad. Det vil også medføre at hunden ikke konstant vil udfordre lederne (os). Positivt lederskab får man ikke ved at håndtere hunden hårdhændet, men i stedet ved at vise hunden, at vi mennesker er de mest egnede ledere. Det gør vi bl.a. ved at vise hunden, at vi træffer gode beslutninger, at vi er hundens “nøgle” til sjove, behagelige og spændende oplevelser, er konsekvente i vores forventninger til hunden og at vi altid er til at stole på. Husk på, at respekt er ikke noget man tager, det er noget man får tildelt af andre – også hunden.

Gode vaner gi’r venner

At gø, grave, springe op, bide, løbe væk, tigge om mad, bide i ting osv. er al sammen helt naturlig hundeadfærd, altså ting alle hunde gør i et eller andet omfang. Når hunden flytter ind hos os bliver det så vores opgave at lære hvalpen hvor, hvornår og hvor meget vi ønsker af den forskellige adfærd.

I den forbindelse gælder et par grundregler:

1. Det er nemmere at give hvalpen gode vaner end at vænne den af med de dårlige. Ros for ønsket adfærd og sig “Nej!” og ignorer eller afled hundens opmærksomhed, når den gør noget du ikke ønsker. Mange gør – fejlagtigt – det, at de kun irettesætter hunden for de ting de ikke vil have at den skal gøre. Altså skælder ud når den bider, springer op, gør m.m. Det er en svær og stressende måde at lære på for hvalpen. Ofte gentager hunden de ønskede ting fordi den dog opnåede én ting, at få din opmærksomhed! Alle hunde søger naturligt at gentage de ting der resulterer i noget positivt – opmærksomhed, kontakt, ros. I praksis vil det sige, at du, i stedet for at bruge en masse energi på at irettesætte hunden hele tiden, skal give den opmærksomhed og ros når den gør det du gerne vil have. Her gælder det også om at se efter de små ting:
Ligger hunden roligt? Hilser den uden at springe op? Går der folk forbi hækken uden af den gør? Følger den dig i slap line når du går? Leger den roligt uden bide hårdt? Osv. Osv.

2. Begynd denne træning med hvalpen når du får bunden hjem. Man glemmer ofte at starte denne indlæring når hvalpen er lille. Små hvalpepoter er jo mere charmerende at mærke på kroppen, end poterne på en udvokset, og snavset, hund der hopper op ad gæsterne. Så selv om man ikke finder adfærden problematisk for en nuttet hvalp, skal man lave regelsættet og håndhæve det fra hvalpen er lille.

Alene hjemme træning

Når hvalpen, efter nogle dage, er faldet godt til i de nye omgivelser, er det tid til starte alene-hjemme træningen. Hunden er et flokdyr, og det er derfor unaturligt for den at blive ladt alene. Begynd træningen når hvalpen er træt og har været ude og besørge. Det er vigtigt at du placerer hvalpen, med dens kurv og legetøj, et sted den er tryg ved og vant til at være. Afled dens opmærksomhed med en tyggepind og forsvind ud af syne nogle få minutter. Lad gerne radioen spille og lidt lys brænde, som om du stadig er der. Tag ikke afsked med hunden, men gå blot væk. Ideelt skal du returnere før hunden bliver urolig. Hvis hvalpen piber, venter du med at gå retur, til hunden har været i ro i ca. 2 min. Ignorer hvalpen når du genser den (det er svært, men det er med til ikke at dramatisere oplevelsen for hunden). Gentag alene-hjemme træningen i få minutter flere gange dagligt. Udvid gradvist tidsrummet hunden er alene, men gå ikke for hurtigt frem. Man kan med stor fordel anskaffe sig et “børnegitter” (bør forefindes i et hvert hundehjem). Det kan eksempelvis indkøbes i IKEA til ca. 275,-kr. Gitteret kan placeres på en måde så hvalpen ikke kan komme i direkte kontakt med dig, men at hunden en gang imellem kan høre og måske se, at du er i nærheden. På den måde kan adskillelse langsom indøves og gøres mere behagelig for hunden. Gitteret kan også afskære hvalpen ad- gang til farlige trapper, holde den væk fra et travlt køkken eller ude af gulvspanden når man vasker gulv.

Glæden ved samarbejde

Hvis man træner hunden med motivation og belønner ønsket adfærd, kan man lave små samarbejdsøvelser med hvalpen straks man får den hjem. Når hvalpen er vaccineret bør man deltage på et hvalpemotivationskursus med den, også selv om man tidligere har haft hund. På et hvalpemotivationskursus lærer du og hvalpen glæden ved at samarbejde, hvalpen Tærer fornuftig omgang med både mennesker og andre hunde. Den lystbetonede indlæring og træning styrker tilliden og lederskabet til dig som hundens fører. Og med tillid og lederskab kommer evnen til at samarbejde, en uundværlig grundsten uanset om man har anskaffet sig hund som familie- og/eller brugshund.

Skrøne: Nogle hævder, at hunden først kan tåle at modtage træning, når den er fyldt ét år. Den træning, der i det tilfælde er tale om er meget hårdhændet træning, der ikke er baseret på motivation og belønning. Denne form for træning fordrer ikke tilliden mellem hund og ejer og bør for en hver pris undgås. Brug derfor ovenstående træningsmetode i stedet.
Arven fra ulven

Uanset med hvilken bevæggrund vi har anskaffet hunden, om det er som familiehund, brugshund, en ny bedste ven eller som erstatning for børn man ikke har, skylder man hunden, at huske på, hvad, det er, vi har anskaffet os – altså en hund. Vi tillægger ofte hundene menneskelige egenskaber og behandler dem også som sådanne. Vi siger, at vi “forkæler hunden” og gør ting for hunden som vi mennesker holder af og ser som privilegier; men det er misforstået godhed oftest ikke i hundens interesse. Vil man sin hund det godt, skal man lære at forstå sin hund, dens store arv fra ulven og de medfølgende behov. Man bør sætte sig ind i hvordan hunden opfatter verden samt forstå dens mimik og kropssprog. Gør du det og tilbringer du masser af tid sammen med hunden, vil du ikke bare få menneskets bedste ven, du vil også være hundens bedste ven!

Skrevet af Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent