Sidst opdateret af .

P SPRØJTE

P sprøjte

P SPRØJTEforhindrer, at en tæve kommer i løbetid. Behandlingen skal gives inden løbetiden er begyndt. Det er bedst at give P-sprøjten 2-3 måneder efter, at tæven har fået hvalpe – eller 2-3 måneder efter sidste løbetid. En behandling virker i 4 måneder. Du må ikke behandle tæver, som allerede er i løbetid, og du må ikke behandle tæver, som er drægtige! P sprøjte er receptpligtig medicin og skal derfor ordineres af en dyrlæge.

Husk, at det ikke er sundt for hunden at man hele tiden giver den P-sprøjte, der skal være en pause, hvor man springer P-sprøjten over, ellers er der stor mulighed for at hunhunden for problemer med underlivet. Sådan giver du en P-sprøjte:

1. Omryst sprøjten med indhold grundigt.

2. Fjern beskyttelseshætten, men undgå at røre ved kanylen.

3. Løft op i hundens nakkeskind og stik kanylen helt i bund under huden.

4. Sprøjt stille og roligt indholdet ind. Træk kanylen ud og masser injektionsstedet let bagefter.

Hunden er angst for andre hunde

Angst for andre hunde skyldes som oftest en kombination af arv og miljø med overvægten på den tidligste miljøpåvirkning – prægning og socialisering. Visse avlslinjer viser udpræget tilbageholdenhed over for andre hunde, men langt de overvejende tilfælde af hunde, som er bange for deres egne artsfæller, kan føres tilbage til en mangelfuld prægning/socialisering.

    Hvalpe, som i en alder af 7-16 uger ikke omgås andre hunde og ikke lærer hundesprog at kende, herunder især under- og overlegenhedssprog, kommer aldrig til at få fuldt udbytte af deres forhold med artsfæller.

Det er vigtigt, at hunden har kontakt med andre hunde fra den er hvalp. Tal med dyrlægen om et fornuftigt vaccinationsprogram og om eventuelle steder i området, hvor hvalpen kan møde andre hunde.

Angstreaktioner hos hunde kan også fremprovokeres af ejeren, uden at denne er klar over det. Hundeejeren bør være meget opmærksom på egne reaktioner, når hans hund møder andre hunde. Ejeren bør som oftest holde sig i baggrunden. Lad hunden selv klare eventuelle problemer og grib kun ind, hvis der er alvorlig optræk til slagsmål.

Nervøse hundemødre eller ældre hunde i samme hjem kan også præge hvalpe og unghunde til at vise angst.

Det er svært at helbrede hunde, som viser angst over for andre hunde, især da man ikke rigtigt kan bruge figurant-hunde. Oftest er der intet andet at gøre end at lade hunden møde andre hunde, som man på forhånd kender som besindige hunde og sådan lade tiden arbejde for en. Svære tilfælde af angst helbredes aldrig helt.

 

Hilseøvelser med rolig hund: Hold hunden i line og lad den passere en anden hund/ejer, i begyndelsen på 6-8 meters afstand og gradvis nærmere. Sig intet til hunden. Beroligelse forværrer som regel tilstanden. Lad hunden selv finde ud af, at den anden hund ikke er farlig. Tager hundene kontakt, skal ejerne være passive. Sig intet.

Søgning af mad på et sted, hvor der er en besindig hund: Kast en håndfuld godbidder et roligt sted, hvor man på forhånd har aftalt at mødes med en ejer af en besindig hund, og lad hunden finde dem. Hunden skal helst være lidt sulten. Øvelsen introducerer hunden for andre hunde i forbindelse med mad, som opfattes som positivt. Der må ikke udvikles konkurrence om mad – den anden hund må være mæt. Dette kan øves 1-2 gange dagligt. Hunden må godt få 1/4 af den daglige ration på denne måde. Tal med dyrlægen om valg af foder.

Overbeskyt ikke hunden: Lad hunden selv tage kontakt med andre hunde. Tag den ikke op og stram ikke linen når en fremmed hund nærmer sig.

Udsæt ikke hunden for voldsomme hunde. Små hunde bør ikke udsættes for meget store hunde.

Medicinsk behandling: Medicinering har meget begrænset effekt på terapi.

 

Hunden er angst for mennesker

Angst for mennesker skyldes som regel en kombination af arv og miljø. Visse racer og visse avlslinjer viser udpræget tilbøjelighed til at udvikle angstsymptomer over for mennesker og ofte også over for andre hunde, lyd, ting, m.m.

Undertiden skyldes angstreaktioner hos hunde en forstærkning fra ejerens side, uden at denne er klar over det. Hundeejeren bør være meget opmærksom på egne reaktioner, når hvalpen møder fremmede. Ejeren bør holde sig i baggrunden, mens hvalpen hilser på. Viser hunden en smule tilbageholdenhed, lad den fremmede selv klare problemet, evt. ved at lade ham lokke hvalpen til med en godbid. Sig ikke “Han gør ingenting…” o.l., som ingen hund forstår, og som kun forværrer hundens betænkeligheder.

Nervøse hundemødre kan også præge deres hvalpe til at vise angst over for mennesker. Hvis man på forhånd har en hund, der reagerer ængsteligt, og man så får en hvalp, må man passe ekstra meget på, at den gamle hund ikke påvirker hvalpen negativt.

Svære tilfælde af angst har ikke store muligheder for helbredelse, dog er lidt bedring mulig. Mindre udprægede tilfælde af angst kan forbedres og undertiden helbredes helt.

Hilseøvelser med kendte personer: Forsyn en person, som hunden kender, med godbidder, og bed vedkommende om at sætte sig på hug. Gå fordi personen med hunden i line og når hunden opdager personen, skal denne række en godbid frem og ejeren skal sige hils. Lad hunden tage kontakt med personen. Spiser den ikke godbidden i første omgang, gør det ikke noget. Gentag øvelsen 2-3 gange og slut. Øv dette 4-6- gange dagligt i rolige omgivelser, gerne udendørs.

Hilseøvelser med fremmede personer: Det samme som før, men med en person, som hunden ikke kender. Denne øvelse må kun udføres efter den forudgående er udført med succes, og hunden reagerer positivt på signal hils.

Søgning af mad på fremmed område: Kast en håndfuld godbidder et sted hvor mennesker færdes, for eks. en rolig park, og lad hunden finde dem. Hunden skal helst være lidt sulten. Øvelsen introducerer hunden for fremmede mennesketegn, såsom lugt, i forbindelse med mad, som opfattes som positivt. Øves gerne 3-5 gange dagligt. Hunden må godt få 1/3 af den daglige ration på denne måde. Tal med dyrlægen om valg af foder.

Overbeskyt ikke hunden – Lad hunden selv gøre sine opdagelser. Bliver hunden lidt bange lad den selv afklare problemet.

Medicinsk behandling. Undertiden kan forbedring kun opnås ved at kombinere en medicinsk behandling med et nøje tilrettelagt terapiprogram. Giv aldrig hunden beroligende medicin uden at dette sker på dyrlægens anvisning.

Udsæt ikke hunden for påvirkninger, som kan forværre tilstanden af angst, som for eksempel at tvinge den til at færdes i overbefolkede områder.