Sidst opdateret af .

Pas til hunde

Den 1. oktober 2004 blev det lovpligtigt at have pas til hunden hvis den skal med på rejse til EU-lande.

Hunden skal være vaccineret mod rabbies senest 3 uger før afrejse og kunne identificeres ved chipsmærke eller tatovering for at kunne få udstedt et pas.

Rejseregler for kæledyr
Id-mærke og rabiesvaccination
Som ejer af hund, skal man være opmærksom på, at der er kommet nye regler fra 1. oktober 2004, hvis kæledyret skal rejse med til EU-lande. Det betyder, at alle hunde, , skal have et pas, hvori det dokumenteres, at dyret er vaccineret mod rabies. Dyrene skal også kunne identificeres ved chipmærke eller tatovering. Senest tre uger før afrejse skal kæledyret været vaccineret for at kunne få udstedt et pas. De samme regler gælder, hvis dyret skal indføres i Danmark.
Dyr under 3 måneder
Det er op til hver enkelt medlemsstat, om de vil tillade indførsel af uvaccinerede dyr under tre måneder. Dyrene skal, hvis medlemsstaten tillader indførsel af et uvaccineret dyr stadig ledsages af et pas og de skal kunne identificeres med en chip eller en tatovering.
Sverige, Irland, England, Malta og Finland har særlige krav
Enkelte EU-lande har særlige krav, når det gælder indførsel af hunde,. Sverige kræver en blodprøve for måling af antistoffer mod rabies og behandling mod orm. Sverige kræver dog ikke rabiesvaccination og blodprøve ved transit gennem Sverige til Bornholm. Irland og England kræver udover blodprøver for antistoffer mod rabies, at dyret er behandlet mod orm og flåter. Malta har krav om blodprøve for måling af antistoffer og Finland kræver behandling mod orm højst 30 dage før indførsel.
Norske krav
Når de nye regler træder i kraft skal kæledyr også have pas med til Norge, selvom Norge ikke er medlem af EU. Norge kræver pas, identifikation, rabiesvaccination samt antitoftest 120 dage efter vaccinationen. Desuden skal man behandle dyret mod orm før og efter indrejse i Norge.