Sidst opdateret af .

Kennel Kaarup avl

Kennel Kaarup avl

Kennel Kaarup og vores avl

Vores opdrætsmetoder og principper tager udgangspunkt i formålet om at opdrætte fysisk sunde og mentalt velfungerende Hovawart, som kan leve længe.

Jeg ønsker kort sagt at opdrætte gode familiehunde, hvor ejeren efter hundens lange liv kan se tilbage på det og sige det er den bedste hund, jeg nogensinde har haft”.
Sundhed hos hunden :

At kunne lave de mest sunde hunde kræver målrettet indsats. Det involverer en lang række områder under hundehvalpens tilblivelse og opvækst.
Parringen :

Inden parringen er både faderen og moderen til hvalpene undersøgt for HD (hofte dysplasi) og de arvelige sygdomme, der kan ramme Hovawarten. Der er heldigvis hos Hovawarten faste regler for, at hundene skal være fri for disse sygdomme, hvis de skal kunne bruges i avl Især HD er et vanskeligt område. Det er populært sagt en sygdom med misdannelser i hofteled, som i slemme tilfælde kan være smertefulde og invaliderende for hunden, men ikke behøver at være det. Det er dog under alle omstændigheder en tilstand, man bør undgå hos sin hund.

Desværre er arveligheden af HD ret kompliceret. Dels er HD tilstanden hos den enkelte hund en kombination af den arvelige disponering og hundens opvækst vilkår (hvor arveligheden i virkeligheden er den mindst betydende af de to faktorer), og dels er der mange gener involveret, så arvegangen ikke er entydig og helt forudsigelig. Det betyder faktisk, at en korrekt fodring og god opvækst for hunden er de vigtigste faktorer for at få en hund uden HD.

Drægtigheden :

I tævens drægtighedsperiode og de første 3 uger efter fødslen, skal der være ro og fred omkring tæven, og der må helst ikke være for mange udefra kommende ting, som stresser tæven, og derved giver hvalpene et medfødt højt stressniveau. Derfor ligger Kennel Kaarup i et stille villakvarter,så der absolut ikke er nogen forstyrrelser fra naboer eller unødvendig gennemkørende trafik.

Når tæven skal nedkomme, flytter hun ind i sin egen private afdeling, hvor hun har fred og ro, og ikke behøver at være på vagt overfor trusler mod hvalpene.

Hvalpenes fødsel :

Hvalpenes fødsel foregår i et speciel indrettet føderum for at sikre de optimale forhold under fødslen og i hvalpenes første tid. Føderummet er indrettet, så der kan holdes en meget høj hygiejnestandard og nøjagtig temperaturregulering.Herved forebygger man infektioner hos tæve og hvalpe, så hvalpene kan udvikle sig optimalt, uden at blive hæmmet i væksten af forskellige problemer.

Føderummet har gulvvarme, og det er overvåget med temperatur og luftfugtighed. I hvalpekassen ligger de små hvalpe på Vetbed (kunstigt lammeskind), som skiftes og vaskes hver dag for at holde den gode hygiejnestandard. Vetbed holder hvalpene helt lune og tørre, og giver dem samtidig en høj grad af tryghed lige fra fødslen.

Fodring :

Tæven og de små hvalpe bliver både under drægtighedsperioden og efter fødselen fodret med foder fra Acana. Dette Canadaske producerede premium foder er baseret på frisk kylling/fisk og indeholder ikke konserveringsmidler, farvestoffer og soyaproteiner. Nogle hunde kan blive allergiske overfor disse ting, og det vil vi gerne forebygge ved at fodre med et optimalt kvalitetsfoder fra starten af.

Dyrlægekontrol :

Snarest muligt efter fødslen kontrolleres både tæve og hvalpe for sundhedstilstand og helbredsproblemer. Når hvalpene er 4 og 7 uger behandles de rutinemæssigt mod orm (som desværre er medfødt hos alle hvalpe). Ved 7 ugers alderen får hvalpene et grundigt sundhedscheck med helbredsattest fra dyrlægen, samtidig med at de checkes for øjensygdommen CEA. Når hvalpene checkes på dette tidspunkt, er man sikker på at de er fri for sygdommen resten af livet.

En mentalt velfungerende hund

En velfungerende hund er en tryg hund, som er blevet godt socialiseret i sin første hvalpeperiode og som bliver godt behandlet hos sine nye ejere.

Vi gør hvad vi kan, for at sikre hvalpene en god mental baggrund. I deres første levetid bliver de og tæven beskyttet mod unødig stress, og de bliver så gradvist vænnet til omgang med andre hunde og mennesker.

Når hvalpen er mellem 4 og 8 uger har den sin primære prægningsperiode. Alle de indtryk / oplevelser hvalpen får på dette tidspunkt, vil den huske / være præget af resten af sit liv, så den accepterer disse oplevelser som en naturlig del af tilværelsen. Derfor skal hunden i denne alder udsættes for alle de ting, som den ellers ville have svært ved senere i tilværelsen, og frem for alt vænnes til god kontakt med mennesker og andre hunde.

I denne periode lærer hvalpene også at gå udenfor, når de skal besørge. På denne måde udnytter man hvalpenes medfødte renlighedsgen, så de næsten er helt renlige, når de flytter hjemmefra som 8 uger gamle. I det omfang vejret tillader det, opholder de sig udenfor på græs, så de lærer at besørge på dette underlag.

Når hvalpene er 6 uger gamle, bliver de testet, så vi sikrer at hver enkelt hvalpekøber får en hvalp, som passer godt til dem og deres livsstil. Efter hvalpenes første vaccination kommer de på intensiv sprogskole i hundesprog. De får i vidt omfang lov til at være sammen med alle de øvrige hunde, og her lærer de hurtigt reglerne for korrekt flokadfærd, og kommunikation med andre hunde.

Desuden får alle hvalpekøbere en instruktionsbog til Hovawarten med. Den rummer bl.a. gode råd om, hvordan man behandler og opdrager sin Hovawart, så man får en harmonisk og velfungerende hund.
Lang levetid

Når først hunden er sund og rask og uden adfærdsproblemer, så er man godt på vej til en lang levetid. Det kræver imidlertid, at man passer hunden godt og fx sørger for at give hunden et godt foder og de rigtige tilskud.

Mange hunde udvikler i dag allergier og andre overfølsomhedssygdomme, som dels giver ejerne mange dyrlægeudgifter og også forkorter mange hundes liv unødigt. Det er min opfattelse (ganske videnskabeligt udokumenteret), at mange af disse problemer stammer fra en for ensidig sammensætning af kosten, og mangel på komplet ernæringsmæssig dækning af mineraler og vitaminer, specielt i hundens opvækst. Selv i de dyreste mærker af hundemad gennemgår ingredienserne en ret brutal proces for at blive til hundemad, så det er vigtigt at give de rette kosttilskud. I hvalpekøbernes instruktionsbog til Hovawarten er dette emne uddybet, og den indeholder præcise anvisninger på god fodring af hvalpen.

>Man bliver hvad man spiser – og dette gælder også hunde !

Når hvalpen flytter hjemmefra får de følgende materiale med :
DKK samlemappe med stamtavle og ejerinformationer,
Kennel Kaarups hvalpemappe med vaccinations- og sundhedsattest, informationer om hvalpetræf, hvalpetest og ormebehandlinger,
Kennel Kaarups købsaftale, bruger DKKs købsaftale
Kennel Kaarups instruktionsbogen med foderplan, råd om pasning og pleje samt retningslinier for god opdragelse af Hovawart.

Målsætning

Vores målsætninging er at, opdrætte sunde og raske Hovawarter, med gode brugsegenskaber og det dejlige temperament, som netop kendetegner denne race.

Selvfølgelig lægger vi også et stort stykke arbejde i, at opdræte smukke og race-typiske hunde.
Vi bruger meget tid på en god socialisering og prægning af hvalpen fra de bliver født og til hvalpene forlader vores hjem.

Hunde bor sammen med familien, og er således vant til alle de situationer som høre dagligdagen til.
Ved køb af hvalpe fra KennelKaarup får man udover en DKK. stambog, også en betryggende garanti i henhold til købeloven. Gode råd og tips udleveres til vores hvalpekøber omhandlende hvalpens første tid, så du for det optimale udbytte af tiden sammen med din nye hund/familiemedlem.

I er altid meget velkommen til at kontakte os, for at få en snak om Hovawarter, eller at besøge os for at se vores hunde, så kan ved selvsyn kan se hvorfor vi er så glade for denne race.
Vi forsøger at opdrætte og præge vores hvalpe på en sådan måde, at de ved afleveringen er sunde og raske, og har fået udviklet og lagt grunden til en god og stabil psyke, der kan bygges videre på i hvalpens nye hjem.

Jeg ønsker at finde den helt rigtige hvalp til hver enkelt
hvalpekøber og jeg medvirker derfor i udvælgelsen af hvalpe, udfra mit kendskab til kuldet og mangeårige erfaring med hunde.

Hvalpene bliver løbende testet, når de er 6 uger gamle og bliver her vurderet, hvilken type hund hvalpen vil udvikle sig til.

Dette er et vigtigt redskab når jeg skal matche hvalpen og dens kommende ejer.

Udover testen bruger vi meget tid på at snakke med hvalpekøberne om deres ønsker og om hvilke forhold der skal danne rammen om hvalpens fremtidig hjem, samt hvad hundens skal bruges til.

Hovawart hvalpene er:

* Stambogført i DKK
* De er chipmærkede.
* De har fået ormekure.
* De er vaccinerede mod parvo virus, hundesyge samt
leverbetændelse.
* De er dyrlægekontrollerede, og der udfærdiges en
sundhedsattest på hver enkelt hvalp.
* Tidspunkter hvornår de fik klippet negle første gang, spiste første gang, gik første gang, medfølger på et stykke papir vi har på hver hvalp.

Med hver hvalp der forlader Kennel Kaarup følger en stor hvalpemappe med nogle gode råd til den første tid med hvalpen, og løsninger vis der skulle opstå problemer med det nye familie medlem.
Billeder fra de første 8 uger af deres liv brændt ned på en cd, 300-500 stk.
Herudover får hver hvalp en start pakke med det foder, som jeg har anvendt, samt en foderings plan, på hvornår vi har foderet hvalpen.

Skulle der opstå spørgsmål, er jeg aldrig længere væk end et telefonopkald eller en email.
Dette gælder også i årene fremover.

For at jeg kan præge mine hvalpe bedst muligt, er det meget vigtigt, at de får fred og ro til at udvikle sig.

Der vil derfor ikke være mulighed for at se hvalpene de første tre uger af deres liv, men jeg sender meget gerne billeder af hvalpene pr. mail.

Jeg er helt bevidst om, at hvalpekøbere har et stort ønske om at se deres hvalp mest muligt. Helst en gang om ugen, og efter den 3 uge af hvalpens liv, er i mere en velkommen til at besøge jeres lille nye dejlige hvalp.

Kennel Kaarup

Omkostninger

Der er arbejde forbundet med at have hund. Ikke blot med hensyn til  opdragelse, fodring, luftning og motion, pelspleje osv., men ud over dette  skal man – helst hver dag -give sig tid til at gå hunden efter »i sømmene«.
Der skal fjernes søvn fra øjnene, madrester fra pels og skæg. Pelsen omkring   endetarmsåbningen skal ses efter for afføringsrester, der skal holdes øje   med hud, negle og tænder, og pelsen skal gåes efter for tæger o.l.
Det daglige eftersyn behøver bestemt ikke at være en plage -hverken for hund  eller ejer. Hunden skal fra hvalp vænnes til behandlingen, til at forbinde  noget rart med den. Man skal kærligt, men bestemt, lade hunden forstå, at  »det her, det er altså noget, vi to skal sammen… Under seancen skal man  snakke med hunden og rose den. Foruden den nærkontakt, der herved opstår, vænner hunden sig til at blive berørt overalt, og det kan blive til gavn for   dyrlæge – og evt. også hundefrisør – som så har meget nemmere ved at få lov til at røre ved hunden og behandle den.

Der er endvidere den fordel ved regelmæssigt at undersøge sin hund, at man  kan blive opmærksom på eventuelle sygdomstegn, det være sig hudproblemer,  øjenkatar, mælkekirtel- knuder osv., og derved hurtigere få sat en dyrlægebehandling i gang.

Hvor lang tid, man skal bruge på hundens daglige soignering, afhænger – især hvad angår pelspleje naturligt nok af racen.En Hovawart er nem at passe, da den ikke har noget underuld. Ellers er resten af arbejdet det samme, hvad enten hunden er stor eller lille, korthåret eller langhåret.

Det er bedst, hvis man kan stå samme sted, hver gang behandlingen foregår.  Har man en lille hund, kan man med fordel sætte den på et bord på et skridsikkert underlag, fx en bademåtte eller en tæpperest med gummibagside. Løft hunden op og ned i stedet for at lade den hoppe selv. En stor hund må ifølge sagens natur stå på gulvet.

Hvad er det så, man skal gøre? Hvad skal man være opmærksom på? Hvad består   arbejdet i? Ja, man begynder simpelthen i den ene ende af hunden og slutter i den anden, så enkelt er det.

Snude
Skal være blank. En hundenæse kan godt »løbe« lidt, men det skal være klar væske, ikke pusblandet.

Øjne
Skal være klare, og det »hvide« hvidt.
Fjern eventuel søvn fra øjenkrogene med lidt øjenbadevand eller kamillete på en tot vat. Er der øget flåd fra øjnene og/eller rødme i bindehinden (den slimhinde, der beklæder øjeæblet i forhold til dets omgivelser), kan  dette skyldes en irritation forårsaget fx af træk -hvis  hunden har siddet med hovedet ude af vinduet under bilkørsel -eller det kan skyldes et fremmedlegeme, fx et hår eller lign. Igen kan man bade øjet med  borvand eller kamillete, men er der ikke sket en bedring i løbet af ganske  få dage, skal man kontakte dyrlægen.
Kommer der stærkt pusblandet flåd fra hundens øjne, bør dyrlægen omgående
opsøges.

Tænder
Hunde kan i lighed med mennesker få tandsten, som, hvis den ikke fjernes,  kan give tandkødsbetændelse med løse tænder til følge.
For at holde tandstensdannelser nede kan man ca. 1 gang om ugen børste  hundens tænder (man kan få en speciel tandpasta til hunde). At få lov til  at børste sin hunds tænder er nok noget af det besværligste for en  hundeejer, men med tålmodighed og megen ros kan det dog lykkes – for nogle.  Ellers anbefaler min dyrlæge, Viggo Mortensen, Aalborg, at man daglig  dypper en tot vat i 3 % håndkøbsbrintoverilte og »kører« -ikke gnider – 1 gang hen over tændeme. Nogle hunde har så svære tandstensdannelser, at det må overlades til  dyrlægen at foretage en regulær tandrensning. Denne foregår næsten altid i  fuld narkose, så dyrlægen kan udføre arbejdet grundigt, mens hunden er helt i ro.

Man kan bidrage til at holde sin hunds tænder sunde og rene ved at undlade at give den slik og andre søde sager. Giv den i stedet en marvknogle og/eller tyggeben af bøffelhud at gnave i.

Ører
Man kan fjerne eventuelt snavs og ørevoks i de ydre folder i ørerne med en vattot på en finger, dyppet i olivenolie, men ellers bør man som hundeejer holde sig langt væk fra ørerne og overlade dette område til dyrlægen. Har man mistanke om, at hunden har dårlige ører, fx hvis den slår meget med  hovedet, viser tegn på ømhed ved berøring af ørerne, har en grim lugt fra
ørerne, eller hvis huden er rød og hævet, så er det af sted til dyrlægen!

Negle
Det er vigtigt at holde øje med. at hundens negle ikke bliver for lange. Byhunden, der går på asfalt, slider til dels selv sine, mens hunde, der kun  færdes på bløde underlag, ikke har samme mulighed. For lange negle kan give smerter, når hunden går, og kan endda deformere tæerne. Ejere, hvis hunde  regelmæssigt kommer til frisør for at blive trimmet eller klippet, kan som regel nøjes med at få klippet hundens negle ved disse lejligheder.
Man kan få dyrlægen til at klippe hundens negle ved de regelmæssige vaccinationsbesøg, men ud over disse kan man naturligvis – mod betaling – altid få dyrlægen til at udføre arbejdet. Nogle dyrlæger har en særlig rabatordning med hensyn til negleklipning.

Mange hundeejere vælger selv at klippe hundens negle. Hertil bruges en  særlig klo- eller negle-saks. Som regel kan man regne med. at den del af  kloen, der vokser neden for trædepudens slidflade kan klippes af, men man skal være meget varsom og påpasselig, for nerver og blodårer går langt ud i kloen, og man kan nemt komme til at gøre fortræd. Særlig hos hunde med »sorte« negle er det svært at se, hvor man skal klippe. Det må stort set anbefales at lade professionelle ordne hundeneglene.

Trædepuder
Ru og ømme trædepuder kan behandles med levertransalve eller vaseline.
Nogle racer har under tæerne og mellem trædepuderne en kraftig hårvækst, og  fx pudler får disse hår klippet.
Hvis is- og sneklumper sætter sig fast, kan man klippe disse hår også på
andre hunde, men ellers er det bedst at lade hårene slides naturligt.

Kønsorganer
Mange hanhunde er plagede af forhudsbetændelse, og man skal med mellemrum   undersøge hunden for dette ved forsigtigt at trække forhuden let tilbage. Man kan således kontrollere, om der er irritation eller betændelse.  Behandling kan eventuelt udføres af en selv efter dyrlægens anvisning.
For hunhundens vedkommende skal man holde øje med udflåd fra skeden, idet
dette er tegn på sygdom.

Endetarm
Eventuelle afføringsrester skal fjernes fra pelsen ved endetarmsåbningen. Får resterne lov til sidde og tørre ud, kan de blokere åbningen, så hunden ikke kan komme af med næste afføring. Er skaden sket, kan man opbløde knoldene med bløde klude, vredet op i lunkent vand tilsat brun sæbe eller sæbespåner. Når alt er renset væk, kan man duppe tarmåbningen med lidt paraffinolie på en tot vat.
De langhårede hunde er særligt udsatte for, at afføringsrester sætter sig fast. Man kan med fordel klippe nogle af hårene væk omkring endetarmen på
disse hunde.

Analkirtler
Hunde har en analkirtel på hver side af endetarmsåbningen. Disse kirtler indeholder et sekret, som udtømmes samtidig med afføringen.Det kan ske, at udførselsgangene fra kirtlerne tilstoppes – ofte på grund af en betændelsestilstand – og sekretet ophobes i kirtlerne. Det giver irritation og kløe, som hunden søger at afhjælpe ved at »køre« rundt på enden.
Behandlingen er at tømme kirtlerne, men det er absolut ikke tilrådeligt selv at forsøge det.

Pelspleje
De »nemme« hunde
De kort- og glathårede racer er generelt nemme hunde, hvad pelspleje angår. En gang om ugen med en børste – og til de glathårede desuden en gnubbe-handske og vaskeskind – er som regel nok. Dog kan en daglig omgang med børsten i fældetiden forhindre alt for mange løse hår i stuerne. Det er nemlig forkert at tro, at glat- og korthårede hunde fælder mindre end
langhårede. Til den »nemme« hundegruppe hører: Basset, beagle, boxer, dobermann, glathåret foxterrier, kort- og ruhåret hønsehund, labrador retriever m.fl.
Dog kræver glathårede hunde som fx blodhund, bulldog og mops næsten daglig
pleje på grund af den rynkede og folderige hud.

De »krævende« hunde
Til denne gruppe hører stort set resten af racerne.
Nogle skal foruden børstning m.m. trimmes eller klippes, men fælles for dem alle er, at passer ejeren ikke hundens pels på behørig vis, kan man risikere en dag at stå med en filtret, uplejet og trist hund, som det vil  blive særdeles svært – og dyrt – at få tilbage til naturligt og velplejet
udseende igen.
Hvor tit? Og hvor længe? Man kan vælge en daglig omgang (ca. 5-15 min afhængig af pelstype og ejerens håndelag), eller man kan ca. en gang om ugen give hundepelsen en grundig behandling, men så må man  indstille sig på at bruge fra en halv time (hvis man fx har en boxer) til  en hel time (hvis man fx har en collie).

Hvilke redskaber
Udvalg og fabrikater er mangfoldige – tal evt. med en dygtig hundefrisør  men investerer man i en karte og en metalkam, skulle disse være effektive til alle racer, bortset fra de glathårede (til disse bruges som tidligere nævnt en børste, gnubbehandske og evt. et vaskeskind).

Trimning/klipning
Trimmehunde (bl.a. schnauzere og næsten alle ruhårede terriere).

Klippehunde (bl.a. pudler, bedlington og kerry-blue terriere m.fl.).
Mange hundeejere – deriblandt jeg selv – kunne ikke drømme om selv at trimme eller klippe hunden, men overlader det til en hundefrisør 2-3 gange om året. Pris: 300-800 kr. pr. gang.

Bad
Hvor tit bør man bade sin hund? Eller bør man helt lade være?
Bruger man de rigtige kvalitetspræparater – lad hundefrisør, dyrlæge eller specialforretning råde herom tager pels og hud ingen skade af selv hyppige bade. Behovet er dog forskelligt hos de forskellige hunderacer. Mange  langhårede hundepelse fx afghanere, yorkshire terriere og maltesere – kræver ofte hyppig vask, hver 3.-5. uge. Mange andre hunde kræver næsten
aldrig vask, med mindre de har trillet sig i et ådsel eller en mødding, så en »liflig« duft breder sig i hele huset -eller hvis dyrlægen har ordineret  et medicinsk bad på grund af hudproblemer, eller hvis hunden er blevet invaderet af lopper.

Mange trimmehunde, deriblandt mine schnauzere, har i øvrigt en dejlig vand- og snavsskyende pels, som sjældent lugter grimt ret længe, uanset hvad de har fundet af lækre sager at vælte sig i. Når man bader sin hund, er det vigtigt at skylle pelsen meget grundigt, dernæst frottere med håndklæder og evt. til sidst bruge en hårtørrer.En hund, der trimmes, bør ikke bades i ugerne omkring trimningen.
Det er ens pligt som hundeejer at sørge for, at ens hund er velplejet, og som det forhåbentlig fremgår af denne artikel, er det ikke megen tid, man behøver at bruge.

Ros hunden
Man må aldrig glemme at sludre med hunden, mens man arbejder med den, så den vænner sig til at forbinde noget rart med behandlingen. Ros den, når den står pænt, og forman den til ro, hvis den får et hysterisk anfald  undervejs eller vil bide i børsten. Giv den gerne en godbid som belønning, når seancen er overstået. Så har De en tryg og tillidsfuld hund, som i tilgift er
glad, fordi den er velplejet.
Ved den mindste mistanke om, at noget er galt, så kontakt dyrlægen. Hellere
en gang for meget end en gang for lidt – hellere for tidligt end for sent.

Af Vibeke Brisson
Fra Dyrefondets blad, Hunde-Journalen.