Lær din hund at bakke

Niveau 1. Find et roligt sted – gerne indendørs – og hav 5 godbidder i venstre hånd og en i højre. Få hunden til at stå foran dig. Hold godbidden foran hundens snude, og før hånden med godbidden ind under hundens brystkasse. Sig “Bak”. Når hunden går ET skridt baglæns, sig DYGTIG. Prøv nogle gange og hold så en pause på 10 til 20 sekunder og prøv igen.

Niveau 2. Nu kræver du af din hund, at den skal gå flere skridt baglæns, før du siger “Dygtig” og giver din hund godbidden.

Niveau 3. Nu begynder du at lave øvelsen forskellige steder. Inde i huset, ude i haven, og når du er ude og lufte din hund. På den måde lærer den at gøre det forskellige steder. Du kan også begynde at tage hånd-signalet væk og kun bruge lydsignalet “Bak”.

Hold din hund i snor

I en artikel i HUNDE-JOURNALEN hævder Dyrefondet, at  løse hunde på gader og stræder er forbudt. Det er ikke rigtigt. De hævder også, at  man ikke har fuld kontrol over løse hunde.  Mange  hundeejere har dog fuldt herredømme over deres hund. I stedet for at opfodre til at holde hunden i snor, hvor løse hunde er tilladt, bør Dyrefondet opfordre til at opnå fuldt herredømme over (hovawart) hunden, samt anvise hundevenlige metoder hvormed dette kan opnås.

Af Hanne Hjelmer Jørgensen

LØSE HUNDE ER IKKE FORBUDT PÅ GADER OG STRÆDER

 

 

På bagsiden af sidste nummer af HUNDE-JOURNALEN (nr. 1, 2005) findes et tryk af Dyrefondets plakat/pjece(“Hundeejer vis hensyn! Hold din hund i snor…den lystrer dig ikke så godt som du tror!”), som opfordrer til at holde hunden i snor. På plakaten er der 8 små tegninger med undertekster så som :”Løse hunde jager instinktivt alt, der bevæger sig”. På side 2 i samme nummer af HUNDE-JOURNALEN er der en artikel, som opfordrer til at holde hunden i snor. Artiklen indleder med at  konstatere, at man desværre stadig møder mange løse hunde på gader og stræder. ” Hunde der bliver luftet ved, at ejerne lader dem løbe løse” (HUNDE-JOURNALEN nr. 1, 2005, side 2). Det hævder Dyrefondet er forbudt. De skriver :”Ifølge §3 i “Lov om hunde” er det da også forbudt. I loven står der direkte:” I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.m., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i snor eller er ifølge med en person, der har fuldt herredømme over dem” ( HUNDEJOURNALEN, nr. 1, 2005, side 2). Jeg forstår ikke, hvordan Dyrefondet kan udlægge denne tekst som at løse hunde er forbudt. Der står jo da højt og tydeligt UDEN at de føres i snor ELLER er ifølge med en person, der har fuldt herredømme over dem. Altså må hunde godt være løse på gader og stræder, hvis de er ifølge med en person, der har fuldt herredømme over dem.

LØSE, IKKE-MENNESKELEDSAGEDE HUNDE

Men det kan være, at de løse hunde, som Dyrefondet hentyder til, er løse hunde som IKKE er ledsaget af mennesker. Og det er ganske rigtigt forbudt, idet det fremgår af “Lov om hunde” § 3, stk. 1, at hunde som færdes løse på gader, veje, stier eller pladser m.v.,  uden at være ifølge med en person, der har fuldt herredømme over dem, bliver optaget af politiet, som underretter besidderen.

HVAD SIGER POLITIVEDTÆGTERNE ?

 

Men en hund, der er ifølge med en person, der har fuldt herredømme over den, må  godt gå løs på gader og stræder. Ifølge “Lov om hunde” §3, stk. 2, kan der dog i  politivedtægterne optages bestemmelser om, at hunde, på de i §3, stk. 1 nævnte steder, altid skal føres i bånd. Her må man ind og se de politivedtægter som gælder for den  politikredse man hører under. Jeg kan se på retsinfo.dk at de politivedtægter, som gælder for den politikreds jeg hører under, IKKE har  optaget bestemmelser om, at hunde på de i §3, stk. 1, nævnte steder altid skal føres i bånd. Der er  kun  en bestemmelse om, at løbske hunhunde på gader altid skal føres i bånd.  Altså må jeg gerne gå med Puma løs på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, i  byer og bymæssig bebyggelse i den politikreds, som jeg hører under, hvis jeg vel at mærke har fuldt herredømme over ham.

“HUNDE I SNOR” SKILTE

 

I  byer og områder med bymæssig bebyggelse kan man støde på skilte med teksten “Hunde i snor”. Det gælder også for den by, som jeg bor nærmest ved. Her er der f.eks. en sti, som går rundt om en sø. Et stykke af stien går nedenfor en række villahaver samt alment boligbyggeri. Og på den strækning af stien er der opsat  “Hunde i snor” skilte. Disse skilte er i konflikt med §3, stk. 1 i “lov om hunde” og med den politivedtægt, som gælder for den politikreds jeg hører under. Derfor har jeg henvendt mig til kommunen og spurgt, hvor der er lovhjemmel for “Hunde i snor” skiltene på stien rundt om søen. Jeg fik det svar, at det er kommunalbestyrelsen, der i henhold til “lov om offentlige veje”, er vejmyndighed på området. Ifølge § 108 i “Lov om offentlige veje” ser det da også ud til, at kommunalbestyrelsen har myndighed til at opsætte  skilte med angivelse af vejnavne samt færdselstavler med henvisningsskilte og således antagelig også har myndighed til at opsætte forbuds- og påbudsskilte. Man må dog antage, at der skal være lovhjemmel for såvel de forbuds- som påbudsskilte, som kommunalbestyrelsen opsætter. For eksempel må man antage, at forbudsskilte så som knallertkørsel forbudt, har lovhjemmel i færdselslovens § 51, stk.3 :”Tohjulet knallert skal trækkes over fortorv eller gangsti. Knallert kan dog køres over fortorv eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej”. Altså er knallertkørsel på gangstier, ifølge færdselsloven, forbudt. Og forbudsskiltene med knallertkørsel forbudt på stien rundt om søen har altså lovhjemmel i færdselsloven. Men hvor er der lovhjemmel for påbudsskiltene med “hunde i snor” på stien rundt om søen ? Det er ikke i “Lov om hunde” og heller ikke i politivedtægten. Det er heller ikke – så vidt jeg kan se – i de andre love som omfatter dyr/hunde : Dyreværnsloven, Naturbeskyttelsesloven, Mark- og vejfredsloven samt færdselsloven. Altså er min konklusion, at der ikke er lovhjemmel for “hunde i snor” skiltene på stien rundt om søen.

HVAD INDEBÆRER “FULD KONTROL/HERREDØMME”?

 

Dyrefondet hævder, at man ikke har fuld kontrol over løse hunde (HUNDE-JOURNALEN, nr. 1., 2005, side 2).  Dyrefondet gør dog ikke rede for, hvad de forstår eller hvad der forstås ved begrebet “fuld kontrol”. På www.retssal.dk har jeg læst mig til, at retspraksis har fastslået, at det afgørende for om man har “fuld herredømme” over hunden er, at ejeren vil kunne standse hunden, hvis den for eksempel angriber andre dyr. De henviser til et eksempel fra 1959, hvor en løsgående hund angreb og dræbte en kat på trods af at ejeren (til hunden) forsøgte at gribe ind. Østre landsret fastslog, at ejeren ikke havde fuldt herredømme over hunden, da den på trods af ejerens indgriben alligevel angreb en omstrejfende kat.
Ifølge “Lov om hunde” § 6, stk. 2 må hunde ikke forulempe mennesker og dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem. Så hvis man kan standse hunden, hvis den farer imod eller forfølger mennesker og dyr på gader, veje, stier eller pladser m.v., eller  man kan forhindre den i overhovedet at begynde at fare imod eller forfølge mennesker og dyr, så har man fuld kontrol/herredømme over hunden.

FULD  KONTROL/HERREDØMME KAN OPNÅS

 

Jeg er ikke enig med Dyrefondet i, at man ikke har/kan have fuld kontrol/herredømme over løse hunde. Der er bestemt mange hundeejere, som har fuld herredømme over deres hund. Eller deres hund er “artig” (af sig selv) og løber ikke hen og truer en lille hund, som er i snor,  løber ikke efter kondiløbere og løber ikke hen og forskrækker et lille barn i klapvogn (situationer  som tre af tegningerne på DYREFONDETS plakat illustrerer). Dem, der har hunde, som ikke er “artige” (af sig selv)og som ikke har fuld kontrol/herredømme over deres hund, vil kunne opnå  fuld kontrol/herredømme.

OPFORDRE TIL AT OPNÅ FULD KONTROL/HERREDØMME
I stedet for at opfordre til at holde hunden i snor, hvor løse hunde er tilladt, bør Dyrefondet opfordre til at opnå fuld herredømme over hunden, samt anvise hundevenlige metoder hvormed dette kan opnås. For eksempel i bladet HUND & træning (se www.dogtraining.dk)  er der anvisning på sådanne hundevenlige metoder i nr. 6, 2. årgang, 2004 og nr. 1, 3. årgang, 2005.

Referencer:

Dyreværnsloven 6.juni 1991
Færdselsloven
HUNDE-JOURNALEN  nr. 1, 2005
Lov om hunde (hundeloven) 28. maj 2003
Mark- og vejfredsloven 11.december 1987
Naturbeskyttelsesloven 1.oktober 2004
Politivedtægter for politikredse

Problemer med hunden

I Danmark aflives der årligt mellem 12000 og 15000 unge og raske hunde.
Det er rystende tal, særlig fordi mange af disse hunde aflives på grund
af problemer. Værre endnu, fordi der meget sjældent er noget galt
med hundene – fejlen ligger hos os mennesker. Emnet problemhunde kan ikke behandles
grundigt på en hjemmeside, så jeg vil beskrive nogle generelle
ting omkring problemer. Der er oprettet hyperlink til de enkelte emner. Emnet
problemer vil ofte medføre, at første løsning er et dyrlægebesøg.
Det skyldes, at omkring 40% af alle problemer bunder i sygdom
og smerte. En pludselig ændring i hundens adfærd kan ofte forklares
med et besøg hos dyrlægen. En svensk undersøgelse påpegede,
at for hunde der havde problemer med aggression, var ca. 60 % belastet
af rygsmerter
. Det vil sige mere end hver anden hund!!!

Jeg vil her på siderne forsøge at komme med generelle beskrivelser
af nogle typiske problemer, og der er altid mulighed for at hente råd og
vejledning hos DcH’s hundekonsulenter, hos adfærdsbehandlere eller hundepsykologer.

Dette problem, er hos de rigtige opdrætter af racen Hovawart, ikke et problem vi kender til, med vores race.