Sidst opdateret af .

Fødsler

Tæven er normalt drægtig (gravid) i 62 – 64 dage. Det er ikke ualmindeligt, at nogle hunderacer (mindre racer) føder tidligere end de større racer. Hvis hunden er drægtig, vil bugomfanget blive større. Det er dog ikke altid let at afgøre, om en tæve skal have hvalpe.

Ønsker man at få dette at vide, kan det lade sig gøre at få udført en ultralydscanning ca. 3 uger efter sidste parring. Fra ca. 40 dage efter parring kan man også få at vide, om tæven er drægtig ved en røntgenundersøgelse.

Når man har fået konstateret, om tæven er drægtig, kan man begynde at glæde sig til den forestående fødsel. Derfor bør man i god tid anskaffe sig en fødekasse, således at tæven er fortrolig med, at den skal føde dér. Fødekassen bør have en dimension således, at tæven kan ligge helt udstrakt.

Endvidere bør fødekassen være omgivet af en ca.10 cm høj kant, således at de nyfødte hvalpe ikke falder ud.

Tævens temperatur vil falde ca. 1 grad før fødslen. Når temperaturen begynder at stige, kan man forvente at fødslen vil indtræffe i løbet af et døgn.

Det mest almindelige er at se en grønlig fosterblære i skedeåbningen. Fødslen kan vare fra nogle få timer til ca. 1 til 2 døgn (se fødslen).

Fødselsforberedelse

Når man ved, at tæven er blevet parret og har fået konstateret, om den skal have hvalpe, er det en god idé at være klar til det tidspunkt, hvor tæven skal føde. Det vil være en god idé at bygge en fødekasse af passende størrelse til hunden i god tid, således at tæven er fortrolig med, at den skal føde i fødekassen.

Fødekassen skal have en dimension således, at tæven kan ligge helt udstrakt. Endvidere skal kassen have så høje sider, at hvalpene ikke falder ud. Kassen kan udmærket laves af træ, og det er praktisk at lægge aviser i bunden, således at disse er lette at skifte i forbindelse med fødslen.

Det er meget vigtigt, at tæven er fortrolig med fødekassen, således at den ikke virker fremmed for tæven, når fødslen går igang. Endvidere er det en god idé at anskaffe modermælkserstatning til hvalpene, hvis tæven ikke har så meget mælk til at begynde med. Modermælkserstatningen kan købes hos dyrlæge og apotek.

Hunden er normalt drægtig i 63 dage, og normal fødseltermin kan være fra 61 – 65 dage efter parring. Før fødslen starter, er det normalt, at legemestemperaturen falder fra det normale 38 – 39 grader til 37 – 38 grader. Man kan forvente, at fødslen går igang ca. 1 døgn efter, at temperaturen igen begynder at stige. Når fødslen går igang, vil tæven ofte virke urolig, puste mere end normalt og være rastløs.

Denne periode kan afhænge af, om det er en førstegangsfødende tæve eller en tæve, der har født flere gange. Det er dog ikke ualmindeligt, at denne indledende fase til fødslen kan vare 1 – 2 døgn.

Når selve fødslen starter, vil man ofte se en grøn fosterblære komme til syne i skedeåbningen. I sjældne tilfælde kan denne blære have et klart udseende. Når fosterblæren kommer til syne, kan man forvente, at hvalpen fødes i løbet af ca. 1 time. Hvis man er til stede, når hvalpen fødes, må man sørge for at lukke op for fosterhinderne (“posen”) således, at hvalpen kan komme til at trække vejret.

Herefter er det ganske normalt, at tæven slikker hvalpen, dels for at holde hvalpen ren og dels for at få hvalpens temperaturregulation til at fungere. Hvis tæven ikke vil slikke hvalpen, er det en god idé at frottere og gnide den med et håndklæde eller lignende, således at temperaturregulationen kommer igang.

Er der tale om svagfødte hvalpe, må man evt. forsøge at blæse luft ned i lungerne på hvalpen, således at vejrtrækningen bliver normaliseret. Som en tommelfingerregel kan man forvente, at der fødes 1 hvalp hver anden time.

Hvis man har på fornemmelsen, at veerne aftager og/eller hunden ikke kan føde en hvalp, må man naturligvis straks konsultere dyrlæge.

Fødselskomplikationer

Det mest almindelige er, at hunden får vesvækkelse. Denne lidelse kan behandles medicinsk af dyrlæge. Endvidere kan en hvalp kile sig fast i fødselsgangen. Der kan også være kollision mellem to hvalpe, således at der er en absolut fødselshindring.

Endvidere kan der være tale om et for stort foster, således at tæven ikke kan føde hvalpen.

I disse situationer er eneste mulighed for at hjælpe tæven at konsultere dyrlæge og få udført fødselshjælp og/eller kejsersnit.

Hvis man har et stort ønske om at få levende hvalpe, må man ikke vente for længe med at få udført kejsersnit, fordi der ellers kan være større risiko for, at hvalpene er døde.

Når fødslen er overstået, vil det være en god idé at konsultere dyrlæge for af få efterset hvalpe og tæve.

Efter fødslen kan man se et rødligt udflåd fra skedeåbningen i op til 10 dage, hvilket er normalt. Hvis tæven har et udflåd, der afviger fra det normale, må man konsultere dyrlæge for at få hunden undersøgt og behandlet.

Fødsels og reproduktion

Den ideéle parringsalder (hvad angår frugtbarhed og færrest problemer med fødslen) er når tævehunden er to – tre år gammel. Hvor gammel en tæve maksimalt må være før den få sit første kuld hvalpe, er afhængig af tævens race, kondition og temperament. Det er bedst i hver enkelte tilfælde, at spørge din dyrlæge til råds.

Fastsættelse af parringstidspunktet
Det bedste parringstidspunkt er 48 timer efter ægløsning. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvornår ægløsningen sker. For de fleste hundens vedkommende klarer naturen opgaven selv.
Tævens adfærd (slår halen til siden, står for hanhunden og er villig til at blive parret) og hanhundens adfærd, samt de ydre tegn på “brunst” (hævede kønsdele, en ændring i karakteren af skedens udflåd fra ren blod til en lysere, tyndere udflåd) giver som regel ingen tvivl om, hvornår det rette parringstidspunkt er.
Når man er i tvivl, kan tævens parringstidspunkt fastsættes ved en eller flere af følgende undersøgelser:

et skedeskrab og en mikroskopisk undersøgelse af tævens skedeslimhindeceller, en direkte iagttagelse af tævens skede ved at kigge igennem et belyst rør og en måling af drægtighedshormonet progesterons stigning lige ved ægløsningen.
Fastsættelsen af tidspunktet for parring kan hjælpe meget med til at forbedre parringsresultater og drægtighedsprocenter.

Drægtighed
Målt fra ægløsningstidspunktet varer drægtigheden fra 61 – 63 dage. Sædceller og æg kan overleve mange dage i livmoderen, og datoen for nedkomst kan derfor variere, når der måles fra den første parringsdato.
I den første måned af drægtighedsperioden skal tæven fodres og motioneres normalt. I den sidste måned kan man begynde gradvist at give en mere protein- og energirig kost. En nem måde at gøre det på, er at give tæven hvalpefuldkost som tilskud. Andelen øges med 25% hver uge i de sidste fire uger af drægtigheden, således at tæven udelukkende får hvalpefuldkost lige inden fødslen og bagefter, så længe hvalpene dier.
I takt med at fostrene vokser, bliver det mere trangt i tævens bughule. Man kan kompensere for at mavesækken ikke kan indeholde så meget mad, ved at fodre tæven hyppigere og hyppigere når fødslen nærmere sig. Man skal dog undgå at overfodre tæven, da fedme er en af de hyppigste årsager til, at en fødsel går i stå. Sørg for at tævens vaccinationsstatus er ført ajour, og at tæven får en ormekur tre uger før den forventede fødsel.

Fødslen
Et tegn på, at fødslen er nært forestående er et temperaturfald hos tæven på ca. 1 grad ca. 1 døgn før. Der er derfor en god idé dagligt at måle tævens temperatur i den sidste uge af drægtigheden. I fødslens første fase begynder livmoderens rytmiske sammentrækninger, som tilpasser fostrenes placering i livmoderen og gør livmoderhalsen mere afslappet og åben. Tæven bliver mere urolig, mister appetitten, bygger rede og kan kaste op. Denne tilstand kan vare fra 0 – 48 timer (oftest 6 – 12 timer) alt afhængig af tævens erfaring og tævens og ejerens temperament. Såvel en nervøs ejer som en nervøs tæve kan forlænge den første fases varighed. Det er, når et foster har placeret sig i fødselskanalen, at den anden fase af fødslen begynder.
I den anden fase (uddrivningsfasen) begynder fødslen for alvor. Livmoderens sammentrækninger bliver kraftigere og kommer med større hyppighed. Den yderste af de to væskefyldte fosterhinder, der omgiver det enkelte foster, presser mod livmoderhalsen med det resultat, at livmoderhalsen udvider sig endnu mere. Hvis den første hvalp ikke er blevet født efter 1 times aktive presseveer, skal dyrlægen kontaktes. Hvis den efterfølgende hvalp ikke er blevet født efter 30 minutters aktive presseveer, skal man ligeledes søge dyrlægeassistance.
Som regel vil tæven hvile sig mellem to hvalpes fødsler. Hvileperioden kan vare op til tre timer, især når der er mange i kuldet. Hvis der går mere end tre timer, uden at tæven føder den næste hvalp, skal dyrlægen kontaktes.
Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den yderste af de to væskefyldte fosterhinder at briste. Hvalpen bliver således som regel født i den inderste af de to hinder. Efter fødslen plejer tæven at bide denne hinde itu, så hvalpens hoved er frit, men hvis den ikke har gjort det indenfor kort tid efter fødslen (1/2 – 1 minut), skal ejeren selv befri hvalpen (ejeren må ikke perforere hinden mens fosteren er i fødselsgangen, da den hjælper til i opblokningsfasen). Tæven plejer derefter at bide navlestreng over, og hendes slikning af hvalpen stimulerer reflekser, som fremmer hvalpens vejrtrækning.
Hvis tæven ikke selv passer hvalpen, kan navlestrengen klippes over 3 – 5 cm. fra hvalpens bugvæg, hvalpen tørres, og luftvejen frigøres for fostervand med en engangs- eller øresprøjte.
I fødslens tredje fase bliver fosterhinderne og moderkagerne udstødt samtidig med, at livmoderen trækker sig sammen. Moderkagen bliver ikke altid udstødt samtidig med en hvalps fødsel – der kan fødes et par hvalpe, før de respektive moderkager fødes. Man skal ikke give tæven lov til at spise alt for mange moderkager, da de kan give diarré.
Et grønt udflåd ses samtidig med, at moderkagen løsner sig fra livmoderen. Hvis det grønne udflåd kommer før den første hvalp er født, kan det være en tegn på, at en eller flere moderkager har løsnet sig. En hvalp skal fødes hurtigt derefter, ellers må dyrlægen straks kontaktes.

Efter fødslen
Hvalpenes dien udløser en refleksproduktion af et hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen, og får mælken til at falde til i mælkekirtlerne. Denne sammentrækning af livmoderen er vigtig for at hjælpe med til at standse blødninger fra de steder i livmoderen, hvor moderkagerne har siddet fast. Det er ikke unormalt at der er lidt blødning i op til 4 – 6 uger efter en fødsel. Det er først alarmerende, når der er større mængder blodigt udflåd, eller hvis udflådet er ildelugtende eller pusagtigt. Hvis udflådet desuden kommer samtidig med en ændring i tævens almenbefindende bør dyrlægen kontaktes.
Det er en god idé, at give tæven skånekost de første par dage efter fødslen. Derefter skal den fodres rigeligt med en god hvalpefuldfoder så længe hvalpene dier. Hvalpene skal vejes dagligt for at sikre at de spiser og tager på.
Det er ikke unormalt, at tæven har en forhøjet temperatur den første uge efter fødslen.

Hvis drægtigheden er forlænget til 65 – 70 dage, eller hvis der ses grønt udflåd fra skeden uden den første hvalp fødes, eller hvis fødslen ikke er startet 24 – 36 timer efter tævens temperatur er faldet en grad, skal dyrlægen kontaktes.
Det samme gælder, hvis et af følgende forhold optræder, efter fødslen er gået i gang:
Kraftige, konstante veer i mere end 30 minutter uden fødsel. Svage veer med jævne mellemrum i mere end to timer uden fødsel. Ingen veer eller fødselsaktivitet i 3 – 4 timer efter foregående hvalps fødsel. Ildelugtende, betændt eller blodigt udflåd. Tævens tilstand forværres: Nedstemthed, svaghed, feber.

Af Fagdyrlæge John Dee, Center Dyreklinik, Viborg