Sidst opdateret af .

Med vand og sæbe

Renlighed kan overdrives

Renlighed er en god ting, sagde kællingen og vendte særken nytårsaften.
Det er et gammelt mundheld, men mon ikke de fleste kommer til at le og ryste
på hovedet, hver gang de hører denne sætning.

Renlighed, det er noget med omhyggelig vask med brug af

vand og sæbe. Alligevel kan vask, i hvert fald når det drejer
sig om vores firbenede ven hunden, overdrives.

Ikke sjældent bringer hundeejere deres hunde til dyrlægen, fordi
de er utilfredse med dens pels. – Og så har jeg endda badet “Fido” med
snart sagt alle former for bademidler. De første dage efter badet skinner
pelsen, men der går ikke ret lang tid, før den igen er mat og
fuld af skæl, – forklarer ejeren og forsætter: Så begynder
hunden at klø sig.

Lader man fingrene glide gennem en sådan hyppigt vasket hundepels,
får man en hel speciel fornemmelse i fingrene. Fornemmelsen er ejendommelig,
fordi fingrene føles både fedtede og tørre på en
gang. Skiller man hårene fra hinanden for at kigge ned i pelsens bund,
får man en forklaringen på fænomenet. Selve huden er som
overstrøet med et tyndt lag “talkum”. Selvfølgelig
er der ikke tale om dette toiletmiddel, men om afstødte, tørre
og døde hudceller. Selve pelsen er fra bunden og et lille stykke op
langs hårene som gennemdrysset med disse hudceller, mens hårspidserne
er knastørre og stive.

En sund pels er blank, og man vil altid opleve en behagelig fornemmelse ved
berøring. At hårene føles glatte og bløde skyldes
at de er indhyllet i et fint fedtlag. Dette fedt stammer fra den samling små fedtkirtler,
der er knyttet til hver eneste hårsæk under huden. Når hunden
bliver badet og gnubbet med sæbe og shampoomidler, fjernes dette naturlige
fedtlag. Kirtlerne arbejder til stadighed med deres fedt-produktion.

Under normale omstændigheder bevarer hårene deres elasticitet,
fordi fedtsekretet i jævn, langsom strøm atter skydes ud langs
hårene. Gentages shampoo for hyppigt, kan fedtkirtlernes produktionsevne
ikke holde trit med “forbruget”. Hud såvel som hår tørrer
ud.

De tørre, døde hudceller afstødes og hårene får
tilbøjelighed til at knække eller hunden kommer i konstant fældning.

Det er forståeligt, at der bliver kløe og ubehagelig uro i sådan
en hårbund. Enhver husmor ved at uldent tøj skal vaskes varsomt
og med vaskemidler, der ikke virker affedtende, hvis tøjet skal bevare
sit smukke udseende og sin varmeevne.

Da uld er spundet af dyrehår er sammenligningen med hundepels ligetil. Erfaringen
har da også vist at badning af hunde med mildt sæbevand af brun
sæbe eller sæbespåner ikke er så tosset endda.

Men enten pelsen bades med gammeldags sæbe eller moderne shampootyper,
bør pelsen efter sæbebehand-lingen skylles grundigt – og det tager
længere tid end man tror.

Når den synlige sæbe er skyllet af, bør pelsen skylles
igennem med lunkent vand, hvori der er kommet lidt eddike for at fjerne eventuelle
ikke synlige sæberester.

Endelig er det en god ide at blande en portion neutral badeolie i det sidste
hold skyllevand.

Olien kan fås i håndkøb på apoteket. Der bruges
en spise-skefuld olie til 4 liter vand., herved har man en chance for at kompensere
hud og hår for det naturlige fedtstof, man fik fjernet under badningen.

Selvom disse forholdsregler bliver overholdt, kan det ikke anbefales at bade
hunden i tide og utide. Det naturlige fedtlag beskytter netop pelsen mod urenheder.

Kommer hunden hjem godt mudret til efter en tur i pløret område,
er det mere skånsomt at skylle pelsen ren med lunkent vand med efterfølgende
frottering. Når pelsen er blevet tør kan den børstes ren
for eventuelle minder fra lufteturen.

Den daglige pelshygiejne består i jævnlig omhyggelig børstning.
Derved fjernes døde, afstødte hår samt snavs og samtidig
stimuleres blodomløbet så fedtkirtlerne via blod og lymfesystemet
får næring til at kunne klare arbejdet.

Er hud og hår først udtørret og fyldt med skæl skal
pelsens naturlige balance genvindes ved hjælp af medicinske bade-midler.

Alene hjemme

Alene hjemme

Visse problemtyper dukker op gang på gang,
og mange hunde har problemer med at være alene hjemme. Fælles
for alle alene-hjemme problemer er, at de skyldes angst, savn, utryghed
og i enkelte tilfælde kedsomhed. At ødelægge er hundens
måde at reagere på, fordi den har det dårligt. Det
skal understreges, at straf derfor er nytteløs; straf kan tilmed
forværre problemet. Der skal ændres ting i hundens hverdag,
så hunden bliver tryg og kommer til at fungere hensigtsmæssigt.

Det er hovedsagelig unge hunde, der har alene hjemme problemer. Oftest
fordi der er sket en fejl i træningen med at være alene.
I hundens to første leveår gennemgår – hunden forskellige faser. I nogle af disse
faser påvirkes hunden af hormonforandringer f.eks. pubertetsfasen,
som ligger omkring 7-10 måneders alderen. Hunden kan starte ødelæggelsesadfærd
i forbindelse med hormonforandring eller forandringer i hjemmets daglige
rytme. Det er ret almindeligt, at problemerne først begynder,
når hunden er mellem seks mdr. og et år.

Også voksne hunde kan dog pludselig få svært ved
at være alene hjemme. En voksen hund kan få alene-hjemme
problemer i forbindelse med for eksempel flytning, dødsfald,
skilsmisse, rejse, hvis hverdagen pludselig bliver stresset eller lignende.
Problemerne

opstår ved pludselige ændringer
i en ellers genkendelig hverdag. Hunden er et vanedyr,og specielt hvis
man har en blød eller lidt følsom hund, vil disse ændringer
være nok til, at hunden føler sig usikker. Og denne usikkerhed
dæmpes ved, at hunden aktiverer sig selv – typisk på inventeret.

En anden hyppig årsag til alene hjemme problemer er, at hunden
har adgang til for mange rum. En hund, der er alene kan ikke overskue
et hus på 150 kvadratmeter og bliver derfor usikker. Luk af til
en del af huset, og lad hunden gå i to-tre rum. Er hunden lukket
inde i eet rum, er der risiko for at hunden får klaustrofobi,
og at den så for alvor begynder at ødelægge.

En voksen hund, der pludselig begynder at ødelægge,
bør undersøges af en dyrlæge. Rigtig mange problemer
med hunde har rod i smerte eller fysisk ubehag. Også den gamle
hund, der mister syn eller hørelse vil kunne få problemer
med at være alene, fordi den bliver bange. I denne situation
bør man som ansvarlig hundeejer overveje, om en aflivning ikke
er den mildeste løsning. Det er her, vi skal tænke mere
på hunden end på os selv – og det er svært!!!!

Det er bedre at forebygge end at helbrede,
og det bedste du kan gøre, er at gøre hvalpen/hunden tryg
ved at være alene. Det er et stort arbejde, men det kan betale
sig at bruge megen tid på denne træning, hvis du lige har
fået en hvalp. Når din hund kan være alene i en time,
er de værste forhindringer overstået; det er nemlig inden
for den første time de fleste ødelæggelser foregår.
Dog kan du ikke springe fra en til otte timer – tiden skal langsomt øges
over en periode.

TRIN 1.
De første dage skal hvalpen
aldrig efterlades – den skal have tid til at falde til i sit
nye hjem. Hvalpen skal fra starten have en kurv eller kasse i
et roligt rum, hvor hvalpen kan få fred. Stedet skal være
hvalpens fristed – ALDRIG en skammekrog. Sæt dig hen til
kurven og lok hvalpen op samtidig med, at du siger “op i
kurven” eller lign. Hvalpen vil hurtigt finde kurven behagelig
og opsøge den selv, når den har behov for fred.
Hvis ikke den gør det, træner du bare videre i en
længere periode.

TRIN 2.
Når hvalpen er tryg ved kurven,
lokker du hvalpen op, drysser 5-6 små godbidder i kurven
og går et par skridt væk fra kurven samtidig med,
at du siger fx. “bliv”. Når hvalpen er færdig
med sin belønning, vil den sikkert forlade kurven. I samme øjeblik
siger du ROLIGT, men bestemt “nej”, og derefter med
blød stemme: “op i kurven”. Lok hvalpen op,og ros den med venlig stemme og godbidder.
Bliv ved hvalpen,til den er færdig med godbidderne og giv den kommandoen “fri”
(derved bliver det dig og ikke hvalpen, der afgør, hvornår øvelsener slut)
afslut træningen. Senere på dagen gentages trin 2 en gang. Senere igen trænes trin 2 med pauser på mindst
10 minutter, indtil hvalpen bliver siddende et par sekunder i
kurven, efter at den er færdig med at spise godbidder.
Dette sker ikke nødvendigvis på en dag.

TRIN 3.
Når hvalpen har forstået,
hvad “op i kurven” og “bliv” betyder, vil
den sidde og kigge på dig uden at foretage sig noget. Du
kan da træne trin 3, hvor tiden langsomt øges –
i første omgang op til 10 sekunder, og i løbet
af et par dage øges tiden yderligere. Du står stadig
væk et par skridt fra kurven. Fremgangsmåde som trin
2. HUSK PAUSER.

OBS!! Hver gang du har trænet noget
nyt, som er sværere for hvalpen (f.eks. fra trin 2 til
trin 3), skal du gå tilbage til trin 2 og træne den
et par gange. Nyt og svært skal altid efterfølges
af noget nemt, som hvalpen er god til – det giver en sikker og
tryg hund.

TRIN 4.
Når hvalpen er trænet
op til at sidde i sin kurv i 45 – 60 sekunder, begynder du at øge
afstanden til kurven fra to til fire skridt evt. mere. De første
gange sættes tiden samtidig ned til 3 – 5 sekunder. Efter
hver trin 4-øvelse kommer en pause, så en trin 2.
Når hvalpen er tryg og rolig ved fire skridt, går
du seks skridt væk i ca. 5 sekunder. Pause + trin 2 eller
3. Trin 4 trænes herefter, indtil du er så langt
fra kurven, du kan komme, men hvalpen skal hele tiden kunne se
dig.

TRIN 5.
Her trænes repetition, tryghed,
fortrolighed med at sidde alene. F. eks.: trin 2, trin 3, trin
1, trin 4, trin 2, trin 4, osv. Hvert trin trænes en gang
med pause mellem hver øvelse. Der må aldrig trænes
i samme rækkefølge flere gange i træk. Denne
fremgangsmåde forhindrer, at hvalpen kan genkende øvelserne
på forhånd.

TRIN 6 .
Når hvalpen har trænet
trin 5 mange gange uden fejl, går du ud af rummet første
gang – i retning af husets udgang. Tiden sættes ned til
ca. 2 sekunder i skjul, og efter pause trænes trin 3. Dette
gentages nogle gange. Herefter trænes trin 1 til 6 i tilfældig
rækkefølge samtidig med, at den tid, du er i “skjul” øges
langsomt. Husk pauser á min. 10 minutter.

Der trænes nu trin 5 og 6 på skift, samtidig
med, at den tid du er i skjul bruges på at åbne yderdør,
finde nøgler osv. NÅR hvalpen forlader kurven i
utide, følges den tilbage som i trin 2, og herefter trænes øvelserne
i trin 5 et par gange.

DE FØLGENDE TRIN .
Yderdør åbnes på klem,
træn TRIN 5, yderdør åbnes og du går
et skridt ud, træn TRIN 5, du går ud og lukker døren,
TRIN 5, du låser døren udefra og går ind igen
med det samme, TRIN 5, tiden uden for døren øges,
TRIN 5 osv. Kan hvalpen se yderdøren fra sin kurv, trænes
der “yderdør” fra TRIN 6.

Hvis hunden, trods træning alligevel ikke kan være
alene, kan du prøve følgende løsninger en
ad gangen, når hvalpen skal være alene:
et gammeldags vækkeur, der tikker, lægges i kurven
(minder hvalpen om moderens hjertelyd).

tøj,der lugter af føreren, lægges i kurven
(sov f.eks.i en gammel T-shirt).

lav en hule over kurven af en stor papkasse med en åbning.

tænd radioen.

træk gardinerne for – især, hvis der er trafik lige uden for.

der skal være en rolig stemning, før hunden efterlades,
lufteturen skal være kort, og det skal være den
samme tur hver morgen. Leg med hunden er formålsløs,
da leg kun trætter hunden i kort tid eller ligefrem hidser
hunden op, inden den skal efterlades. Skal hunden køres
træt, skal den lave søge-øvelser. Hunden
bør altid fodres med en tredjedel af dagens madration
inden den forlades – en mæt hund hviler.

Selv om du har en hvalp, der allerede kan være alene,
er det en god idé, at træne hvalpen i at være
alene. Alene-hjemme problemer opstår ofte, når hunden
er mellem 6 måneder og 1 år gammel. Hvis der er tegn
på, at hunden bliver urolig, når den er alene, kan
du lige så godt være velforberedt – fjern de dyreste
sko, jakker osv. HVIS uheldet skulle være ude.

Det kan også være en god ide, at lære hunden
at ligge alene i et andet rum end familien, når I er hjemme.
En halv eller hel time i sin kurv uden selskab er med til at
styrke hunden i at være alene, men metoden må under
ingen omstændigheder misbruges.

Hvis intet af dette virker, bør du snarest tage kontakt
med en, der kan hjælpe. Som nævnt på forsiden,
er rådgivning fra DcH’s eller DKKs konsulenter gratis, og et alene-hjemme
problem forsvinder meget sjældent af sig selv.

Nogle gode råd til vinteren

Mon ikke alle efterhånden er klar over, at vi skal passe på hundens
poter i vintertiden p.g.a. sne, kulde og salt.

hunden Hovawart har mange hår under poterne, så værd opmærksom på dette.

Vi ved jo også at hunden ikke har godt af at spise sne, som er koldt,
måske saltet og beskidt. Og især holder vi hunden fra kælkebakker,
søer samt skøjtebaner,  ikke også ?? Og vi forsyner
halsbånd/snor med lys eller i det mindste reflekser når vi går
på de mørke veje !

Og så husker vi lige i øvrigt:

Ikke at lade hunden vente for længe i en kold bil

Aldrig at lade hunden være alene med levende lys

At frottéer en kold, våd hund grundigt

VIDSTE DU DESUDEN:

At frostvæske kan være livsfarligt for hunde at indtage
??

Frostvæske har en sødlig smag, så muligheden for at hunden
får lappet lidt i sig, er tilstede. Hvis hunden indtager frostvæske,
kan den få vejrtræknings-besvær og begynder at kaste op.
Dernæst kramper og slingrer. Hunden kan gå i koma. Uden dyrlægehjælp
kan det resultere i hundens død.

Blade fra julestjernen kan give hunde mave-tarm problemer, og bærrene
på mistelten er giftige. Så ved I også det !

Hvalpe, gamle hunde og syge hunde skal ikke ud på de timelange vinterture.
De har bedre af flere korte små ture.

Husk… at du kan tage ekstra tøj på, vanter,
hue, termostøvler osv. – det kan hunden ikke.