Sidst opdateret af .

Er racehunde usunde?

En debat i Europarådet om hunderacer og sundhed har givet voldsom genlyd – ikke mindst i Sverige, hvor der i alvor tales om forbud mod opdræt af indtil 60 racer.

Er cocker spanielen ikke mere en herlig familiehund men et skravl med alskens øresygdomme? Er gravhunden, med rette populær i både slot og hytte, i virkeligheden et handicappet misfoster, dømt til livsvarige smerter i sin lange ryg? Er den engelske bulldog, selve Englænderen in person, en stakkel, der hverken kan gå eller spise normalt på grund af misdannet krop, hoved og benbygning? Er hundeverdenens tunge drenge (m/k) som rottweileren og new foundlænderen eller Hovawart alle født med så tunge kroppe, at deres hofter ikke kan bære dem?

Nej, selvfølgelig ikke. En racehund – uanset hvilken race der er tale om -er hverken usund eller unaturlig, hvis den stammer fra en ansvarsbevidst opdrætter, der ved hvad han/hun har at gøre med.

Hvis vi vender problemet om, er det lige så forkert at tro, at en blandingshund er kernesund bare fordi den ikke er raceren. Det kommer jo an på, hvad den er blandet af. Får en rottweiler med hofteledsdysplasi i familien hvalpe med en schæfer med samme svaghed bliver der vrøvl med de hvalpes hofter. Falder en labrador med et ustabilt temperament for en hysterisk boxer, kommer der næppe harmoniske hunde ud af den forbindelse. Read more