Sidst opdateret af .

Børn og hunde – gode råd

* Det er vigtigt at optræde så naturligt som muligt i
alle situationer med barnet og hunden.
* Jag aldrig hunden væk fra barnet. Vejled den i stedet på en
bestem, men venlig måde.
* Hvis hunden har været “enebarn” må man ikke
ignorere den, fordi der er kommet en lille ny i huset, men lad den
snuse til barnet, så den føler, det er et medlem af familien,
den skal lære at kende.
* Er hunden jaloux og gemmer sig, så lad være med at trække
den hen til barnet. Den skal have lov at ignorere den lille.
* Hunden skal også have lov til at gøre de ting, den
plejer at gøre. F.eks. at komme op i sengen. Også når
barnet er der.
* Har man et godt forhold til sin hund, sker der ikke noget ved at
lade den være sammen med barnet – under opsyn. Hvorimod en hvalp
eller Unghund godt kan være lidt voldsom.
* Det værste man kan gøre, er at skrige op i stedet for
at tale i den tone, hunden er vant til.
* Bliver hunden usikker over for det nye familiemedlem, skal man ikke
overdrive og tage sig ekstra af den. Og ikke ynke den, for det vil
den bare benytte sig af.
* Det er klart at man må rette hunden, hvis den tager barnets
legetøj. Venligt men bestemt.
* Når barnet græder, så betragt det som en hjælp,
at hunden gø’r. Og fortæl den, at det er godt den passer
på.
* Det vigtigste er, at hunden ikke betragter barnet som en rival,
der skal bekæmpes, men som et nyt familiemedlem, der har brug
for beskyttelse og overbærenhed, fordi det er så lille
og hjælpeløst. En opgave enhver voksen hund vil forstå at
værdsætte.

HUSK OGSÅ

* At både barn og hund er forældrenes ansvar.
* At barn og hund ikke altid er en god kombination.
* At barnet aldrig må gå hen til en hund, der spiser
– eller forstyrre en hund der sover.
* At barnet ikke må bruge hunden som legetøj.
* At barnet aldrig må drille en hund (f.eks. trænge
den op i en krog) eller lege vildt med en hund.
* At barnet aldrig må gå hen til en fremmed hund.
* At barnet ikke må gøres bange for hunde.
* At små børn og hunde aldrig må være alene
sammen, og slet ikke i bilen hvor pladsen er snæver.
* At mange hunde har uheldige erfaringer med børn og reagerer
derefter.Dette gælder også hovawart