Aktiviteter sin hund

Sidst opdateret af .

Det vigtige i aktivering af hunde er ikke, at hundene lærer en masse øvelser lynhurtigt, men aktiveringen i sig selv.

Trækker indlæringen af momenter ud, bør man som som hundeejer lykønske sig selv, idet man jo så har aktiverings- øvelser til lang tid i modsætning til den hundeejer, hvis hund er meget lærenem og som følge heraf hele tiden skal finde på noget nyt.

De efterfølgende øvelser bør indlæres i et roligt miljø f.eks. i stuen, hvor hunden føler sig tryg og kan koncentrere sig 100%. Øvelser, der ligner hinanden f.eks. “se til højre” og “se til venstre bør ikke indlæres i samme periode, da de ligner hinanden så meget, at hundene let bliver forvirrede. Indlær den ene før du begynder med den anden. Det er bedst at nøjes med 3-4 øvelser i træk og hold så en 15-20 sek. Pause, inden du fortsætter.

Pausen er nødvendig for hunden, da den skal koncentrere sig voldsomt i indlæringen. Forsætter du uden pause, vil du opleve at hunden begynder at lave fejl, selv om den lige har udført momentet perfekt. Hunden blokerer for indlæringen.

Når hunden har lært at udfører momentet, som det er be-skrevet. Skal du til at lære den at udføre det ønskede uden den synlige godbid. Slutmålet er, at hunden kan udfører øvelsen på kommando alene, og senere endda på afstand.

Du kommer videre i indlæringsforløbet ved at du gør som du plejer, men med tom hånd. Straks hunden udfører mo-mentet, skal du give den godbidden fra den “forkerte hånd”.

 Kravle:

Mens hunden ligger ned , føres godbidden meget langsomt fremad. Godbidden skal hele tiden være lige foran hundens næse. Hold en hånd over hundens bagparti så du kan støtte den, hvis den vil rejse sig. Husk ordet for øvelsen og belønningen. Hunden skal belønnes for hvert “skridt”, den tager fremad.

Bukke:

Hunden skal stå. Hold hånden med godbidden bagfra mellem hundens forben og op mod dens næse. Træk godbidden ganske langsomt bagud, mens hundens hoved følger med. Når du synes, hunden bukker nok ( og det skal ikke være mange centimeter i starten) siger du ordet for øvelsen og belønner. Ordet kunne f.eks. være “tak”, så du senere kan bede hunden takke.

Godbid i kop:

Vis hunden at du lægger en godbid i en en omvendt kop og  lad den selv finde ud af at få fat i den. Hjælp kun hvis hunden giver op. Brug efterhånden sværere genstande som f.eks. dybe tallerkner, underskåle, urtepotter o. lign.

Løft poten:

Sørg for at hunden træder over linen. Læg linen helt nede ved gulvet og hold med en hånd på hver side af poten på linen og træk blidt opad. Når hunden løfter poten, giver du kommandoen for øvelsen, roser og belønner. Din hund kan lære at skelne mellem de forskellige ben, ved at du giver dem navn. Lær hunden et ben af gangen.

Zig Zag:

Hunden er “på plads” uden line. Vis den at dine hænder er fulde af godbidder. Tag et skridt fremad med højre ben, idet du med højre hånd lokker hunden under benet. Beløn straks. Derefter skal hunden lokkes under venstre ben på samme måde. Brug ordet for øvelsen, idet hunden befinder sig under benet.

Når hunden er blevet dygtig til øvelsen, kan den lære at udføre den, mens du står stille og bare løfter hælen fra gulvet.

Giv pote:

Dette kan være noget hunden finder på af sig selv, men ellers øves det ved at tage hundens pote i hånden samtidig med at man siger ordet for øvelsen, roser og belønner.

Hviske:

Vis hunden at du har en godbid i hånden. Skjul godbidden i hånden og vent på at hunden giver et lille bjæf. Ros og beløn samtidig med at du siger f.eks. “hviske”

God fornøjelse. Din hund vil helt sikkert nyde udfordringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *