Hvordan udvælges en service hund?
En servicehund skal være stærk og villig til at samarbejde med mennesker.

Når der skal findes en hvalp, som skal være servicehund, er det vigtigt, at den kommer fra en opdrætter, hvor hvalpene bliver aktiveret og socialiseret på den rigtige måde. Temperamentet fra forældredyrene er meget vigtigt og skal være i orden.
[Læs mere →]

Haslev Hundevenner

Hvem er vi

Haslev Hundevenner er en gruppe brugshundeentusiaster, der kombinerer målrettet hundetræning med hygge og socialt samvær

Der trænes primært efter brugshunde prøveprogrammer (begynderprøver, IPO etc.), men der forekommer jævnligt “alternative” indslag i træningen som fx. feltsøg, skovture samt temasøndage. Der bliver naturligvis også trænnet meget lydigehed, det er for alle hunde, vi har Hovawart, dobbermann og andre racer

Træningspladsen er beliggende lige udenfor Haslev:

Slettehavevej 63, Nielstrup, 4690 Haslev

Træningstider: Søndag kl. 10:00 til ca. 14.00

samt Torsdag eftermiddag (primært selvtræning)

Schæferhundeklubben har træningspladsen resten af ugen

Kontaktperson: Kaj Schmidt

NB: Haslev Hundevenner optager ikke flere hundeførere med hale eller ørekuperede hunde; uanset hundens race og alder

Hundeklub hvor man træner brugshunde i ipo.

Desværre er klubben nu lukket, det er den bedste klub jeg nogen sinde har trænet i, men vi fik ikke tilgang af nye medlemmer, og da vi lejet pladsen, så kunne det ikke løbe rundt, flere af de gammele medlemmer er nu enten i Haslev, eller Næstved, og nogen er hold helt op med at træne.

Konditionstræning af brugshunde kan sjældent ske ved udelukkende at træne indenfor politihundeprogrammet.
Den konditræning som sker ved rundering og sporarbejde er langt fra intensiv nok til at forbedre hundenes kondition.
Derfor konditræner mange brugshundefolk deres hunde ved hjælp af
løbe-, svømme- eller cykelture. Alle metoderne er brugbare, men som
med alt andet er det vigtigt at vide, hvad man skal være opmærksom
på inden man går i gang, eftersom uvidenhed på området kan betyde
at træningen gør skade fremfor gavn.
Indtil videre er der kun indsat et indlæg omkring cykeltræning af brugshunde, men med tiden
vil siden formentlig også komme til at indeholde et træningsprogram til svømning.
Forbedring af hundes kondition kan hurtigt opnås ved hjælp af cykeltræning. De fleste brugshunde vil uden forudgående cykeltræning let kunne løbe 6-7 km eller mere med 12 km/t uden problemer, rent konditionsmæssigt.
Problemet er dog, at hundens poter først skal vænnes til at løbe på asfalt, hvorfor træningsturenes længde skal starte
relativt lavt og så langsomt øges i takt med at poterne hærdes.
Følgende program skal ses som et forslag til en træningsplan du kan lægge for din hund op
til vigtige konkurrencer eller prøver. Mange hundeførere indenfor Politihundeforeningen har
vel oplevet, at deres hund står ved en genstand, for enden af en runderingsbane på en varm
dag, ude af stand til at give en ordentlig halsgivning på grund af utilstrækkelig kondition.
Har du oplevet det, eller vil du undgå at det sker, kan du med fordel cykeltræne din hund.
Forudsætninger for at cykeltræne efter dette program

1. Hunden er sund og rask. Her tænkes især på hofteledsdysplasi og hjertefejl. Er du i tvivl så spørg først din dyrlæge.
2. Hunden er i Hovawart størrelse.
3. Hunden er over 1 ½ år.
4. Hund og fører kan sammen bevæge sig forsvarlig i trafikken. Træn, inden I begiver jer ud i trafikken, på et sikkert
område og lad hunden vænne sig til cyklen, således at hunden ikke er bange for cyklen, lær hunden at løbe i snor
på højre side af cyklen, øv jer i at standse op og starte.

Vær opmærksom på følgende inden hver træningstur
1. Hundens poter skal være uden skader – se efter om den halter når den løber på sten eller asfalt.
Brug eventuelt potevoks for at forebygge slitage.
2. Udendørstemperaturen skal være under 20 grader ellers er asfalten for varm. På varme dage
kan der trænes morgen eller aften.
3. Hunden må ikke have spist indenfor 5 timer før turen og heller ikke have drukket for store mængder
vand lige inden.
4. Sørg for at hunden er luftet inden turen da du ellers risikerer at styrte på cyklen, hvis hunden brat
standser op for at besørge.
Vær opmærksom på følgende under hver træningstur

1. Kør omkring 12 km/t på hele turen. Cykel aldrig hurtigere end at hunden kan/vil følge med.
Hunden må kun løbe i trav på turen. Brug en cykelcomputer ! (koster ca. 60 kr.)

2. Lad ikke hunden løbe inde i græsrabatten, da du ikke vil kunne se (og undgå) skarpe
sten og glasskår.

3. Kig ofte efter om hunden begynder at halte. Hvis det sker, undersøger du poterne for torne,
skår og vabler og trækker cyklen hjem.

4. Hold eventuelt små pauser på turen hvis hunden halser meget (meget forpustet) og giv
eventuelt hunden lidt vand.

5. Vent til ca. 2 timer efter turen med at fodre hunden ellers er der fare for en mavevending.
Cykeltræningsprogram
Programmet er opbygget således at hunden på 2 måneder kan trænes op til at kunne løbe
12 km på 1 time. Det kræver at man hver anden dag har tid til at køre en cykeltur, der i
starten tager 10 minutter og til sidst 60 minutter. Hvis man springer nogle dage over kan
det meget vel være nødvendigt at gå tilbage i programmet.

Gengivet efter tilladelse fra Kim Østrup Jeppesen

For at en brugshund kan omstille/sig forstå “arbejde/fri” kræver det en god psyke fra hundens side, eksempel vis den skal reager og forsvare hundefører i et overfald det ene øjeblik, og en halv time senere derhjemme kommer ungerne eller svigermor rendende igennem huset, hujende og skrigende og leger cowboys og indianer, her skal hunde ikke betragte det som en trussel men som leg !!!, også det med svigermor.

Før vi anskaffer os en brugshund, er det vigtigt nøje at informere sig de forskellige anerkendte brugshunde racer ( tjenestehunderacer ) og deres respektive anvendelses muligheder. Man skal huske på, at købe en brugshund for det meste er en afgørelse for et helt hundeliv. Vi indgår et slags ægteskab med hunden, der gennemsnitlig kan vare 10 til l5 år.

Det er en relativ kort tid, når der er knyttet et tæt venskab imellem hunden og os. Men får vi den forkerte hund, d.v.s. passer en hund p.g.a. sit væsen, sit temperament eller sine anlæg ikke ind i vores miljø, så kan dette samliv blive en plage. Dernæst skal vi gøre os klart, hvilket ansvar og hvilke forpligtelser, vi påtager os ved købet af en brugshund. Det er nemlig op til os, om hunden udvikler sig til et BEHAGELIGT FAMILIE MEDLEM, der i fornødent tilfælde kan bruges til formålstjenlige opgaver, eller om den udvikler sig til en ballademager. Kærlig omsorg alene er ikke nok. Brugshunden skal – indenfor rammerne af sine medfødte anlæg – præges, motiveres opdrages og uddannes målrettet. Det kræver nogle gange megen tålmodighed, tid, udholdenhed, energi, indfølingsevne, og ægte glæde, indtil det ønskede resultat er nået. At holde brugshunden som lænkehund, eller kun lukke den ind i hundegården eller tvinge den til et liv i haven er formålsløst og uansvarligt. Det er en samvittighedsløs foragt for racehundeklubbernes besværlige avlsarbejde. ønsker man at have hund på den nævnte måde, er det nok bedrer, helt at lade være med at få sig en hund.

Råd ved køb af en brugshund.
For at undgå fejl, når man anskaffer sig en brugshund, skal man principielt være opmærksom på følgende punkter:

l. Anskaf dig om muligt en 2 mdr. gammel hvalp. Den er nemmere , at opdrage, fordi den stadigvæk føler sig afhængig af dig. Med en den vokser op, kan du helt uden tvang lære den de grundlæggende opdragelses principper:

Kommandoerne og det, den ikke må.

2.Den næstbedste hund er en unghund på 3-6 mdr. Jo ældre den er, jo mere skal du være opmærksom på de dårlige sider af dens temperament. Desuden skal du være klar over, at du skal starte med opdragelsen, så snart den har vænnet sig til det nye hjem og er blevet glad for dig.

3. Tredje prioritet har en hund på 6-12 måneder. Også her skal du endnu mere end hos den 3-6 mdr. gamle unghund – lægge mærke til væsensfejl. Efter en vis tilvænningsperiode skal du opdrage den til lydighed. l denne alder kan den nemlig ikke være andet for hunde føreren.

4. Køber du en voksen hund, skal du passe endnu mere på. Også her skal du efter en vis -tilvænningsperiode opdrage hunden og det er absolut autoritær

5. Køber du en færdiguddanne hund, er det ikke ensbetydende med, at du kan slippe for besværet. Også den hund arbejder kun for én person, som den betragter som sin fører. Først skal du manifestere din autoritet. Lykkes det ikke at knytte hunden til dig og få den til at lystre, så kan din situation sammenlignes med en, der har er super bil, men ikke fik leveret nøglerne til den. Vil du nå noget med hunden, er det derfor vigtigt, at du sikrer dig, at den tidligere hundefører er parat til at hjælpe.

6. Ved køb af en brugshund skal du så vidt muligt henvende dig til en kendt og ansvars bevidst og pålidelig opdrætter. Et dyr der har haft to eller tre ejere kan allerede have taget skade, hvad helbred og væsen angår. i så fald er risikoen for stor.

7. Køb en brugshund med en upåklagelig stamtavle, et sikkert væsen og bomstærkt helbred. Men aldrig en hund du ikke ved, hvor kommer fra!, Sammenlign tatoverings/chips nummeret på hunden med nummeret på stamtavlen.

8. Vælg en hund, der både hvad køn, væsen, alder og størrelse angår bedst passer til dine forhold og din karakter.

9. Undgå at få tilsendt en brugshund. Hent den personligt hos sælgeren. For også transporten kan være en fare for hundens helbred og væsen.

10. Indgå en købekontrakt med sælgeren. Sørg for at du kan annullere købet inden for et døgn, hvis en sagkyndig opdager skjulte fejl.

11. Forlang, at sælgeren fjerner de parasitter, der måtte være, eller de deraf følgende sygdomme. Forlang desuden, at hunden behandles for eventuelle sygdomme.

12. Pas på, at hunden ikke har tand, testikel, eller andre markante bygningsfejl.

13. Når du betaler for hunden, så få straks udleveret og underskrevet alle hundens papirer (stamtavle, avlskåring, vaccinationspapirer, dyrlæge attester, væsens -bedømmelser, foderplan etc.).

14. Når du køber hund, så tag om muligt en uvildig fagmand med eller forhør dig hos specialklubbens avlsråd om hundens anlæg dens forældre og søskende.

15. Du skal sikre dig, at sælgeren vil rådgive, hjælpe og understøtte dig, når du har købt hunden.

16. HUSK en virkelig god brugshund har sin pris. Salget af billige dyr har tit en dybere årsag. Derfor skal du være på vagt. Det sparer dig for en masse ballade, skuffelser og omkostninger.

17.Hvis du vil have en arbejdshund og ikke blot et kæledyr, skal du så vidt muligt købe din brugshund hos en opdrætter, der lægger vægt på et godt brugshunde-temperament hos sine avlsdyr.

18. Køb aldrig en hund i tidsnød og lad dig heller ikke styre af dine følelser. Begge faktorer har indflydelse på en objektiv og kritisk væsensbedømmelse.

Husk væsen frem for skønhed.

19. Vælg altid en hund, der har stærke drifter og et sundt nervesystem. Vælg aldrig en hund, der er sky eller underdanig.

20. Allerede nogle dage før du køber hunden, er det klogt at tage kontakt til hunden og sørge for at kunne være alene sammen med den nogle gange. Det vil senere gøre det lettere for hunden at tilpasse sig de nye forhold.

21. Hent om muligt hunden om formiddagen og på et tidspunkt ugen, hvor du i det mindste kan tilbringe et døgn sammen med hunden feks en weekend.

22. Præsentér hunden for dens nye hjem, og sørg for at være alene med den i starten, og lad den selv undersøge hjemmet, og lad den evt. sove ved siden af dig indtil den har vendt sig til det nye hjem .

Af disse retningslinier kan man se at valget af en brugshund, skal på ingen måde være en impulsiv handling, men derimod resultatet af en nøgtern og nøje overvejelse. Derfor skal alle fordele og ulemper ved at holde hund grundigt og sagligt overvejes og stilles op mod hinanden før købet af en brugshund. Disse ting burde også diskuteres med en fagmand.

Træning for unghunde
Byttedrift- og bringe-bytte-hjem-instinktet.

Fra og med unghundens 5. måned, skal byttedriften og ” bringe-bytte-hjem” instinktet være så udpræget, at vi kan begynde metodisk at fremme de enkelte drifter hver for sig.

Byttedrift.

Den daglige byttefangst og holdefast legen med sækken, kombineret med halsgivning ad genstanden skal i denne alder videreudvikles fra det startgrundlag, vi lagde i socialiseringsfasen, til et foreløbigt højdepunkt. Samtidig begynder vi på at lade en tredje person fremme byttedriften med egnede, ikke for hårde byttegenstande (sæk, pølle). Det kan f.eks. være 1-2 gange om ugen sammen med brugshundeklubbens figuranter. Her skal vi under alle forhold undgå at belaste unghunden for voldsomt. Vi må i særdeleshed ikke risikere at fremprovokere en forsvarsreaktion hos den unge hund. Det er bedst at træne med figuranten på følgende måde:

1. Med hunden i snor stiller du dig midt på en åben plads, evt. på træningspladsen.

2. Nu nærmer figuranten sig med byttet og ved hele tiden at holde det i bevægelse, gør han hunden opmærksom på det.

3. Figuranten skal stimulere unghund ns byttedrift ved hjælp af byttegenstanden.

4. Når unghunden er tilpas opsat på bytte, skal figuranten enten gemme det på ryggen eller holde det, så hunden ikke kan nå det.

5. Så snart unghunden halser, får den straks byttet, og du ros« hunden.

6. Hvis hunden ikke vil gø af byttet, så skal du animere den med en ‘giv-hals’ – kommando. Hvis den så halser, gå så frem som beskrevet i punkt 5.

7. Du skal øve tingene i denne rækkefølge: Stimulere byttedriften, holde byttet væk fra hunden, lade hunden gø ad byttet, give den byttet og rose den. Der må ikke trænes mere end 2 til 3 gange i træk med figuranten.

8. Du skal hele tiden holde fast i linen, og under ingen forhold skifte ståsted.

9. Når unghunden har lært, at den ved at halse også kan få sit bytte fra en fremmed person, så og varigheden af halsgivningen som beskrevet under rangordningsfasen.

10. Unghunden må beholde byttet så længe, den har lyst. Du må ikke med tvang tage det fra den.

Senere kobler vi slip kommandoen på

Træning for unghunde

Sit – Bliv der.

Udover at udvikle sporsøg, byttedrift og “bringe-bytte-hjem” – instinktet skal man også påbegynde den elementære lydigheds træning. De indledende øvelser er her af helt afgørende betydning for hundens arbejdsmoral. Senest nu skal den have lært at skelne mellem arbejde og leg. Kun hvis hunden nøje kender forskel på det næsten ligeværdige forhold mellem leg og lydighed i dressur øvelserne, vil den blive en god samarbejdspartner. Dette så meget desto mere når hunden ved, at dressurarbejdet kan være endnu sjovere end leg. Denne forskel kan vi bedst og nemmest forklare hunden ved øvelsen “sit”, fordi ,,sit” er en naturlig stilling for hunden, når den venter på noget behageligt – hunden allerede kender kommandoens betydning – man nemt kan lære hunden denne øvelse

- vi allerede i slutningen af lektion kan rose den meget for det, den har lært.

Vi lærer hunden selve øvelsen i to trin: “Sit” alene og “sit” i forbindelse med ‘bliv der’.

Under første lektion skal hunden på kommandoen “sit” (senere også uden kommando) lære at sætte sig på plads ved vores venstre side” så snart vi standser op. På næste trin skal hunden på kommandoen “sit – bliv der” lære at blive på et bestemt sted, når vi går fra den. Den skal blive på stedet, indtil vi kommer tilbage, stiller os ved dens højre side og giver den fri.

Sit

Selve øvelsen “sit” lærer vi på følgende måde:

1. Unghunden skal have et metalkvæler-halsbånd, der er tilpasset hundens størrelse. Det skal sættes omkring hundens hals, så den kan trækkes opad. Altså: Den ende af kæden, der kan strammes til, skal gå over hundens nakke; kædens frilængde skal være 5-1 0 cm.

2. Dressurlinens stærke karabinhage fastgøres nu i kædens trækring. Hunden skal indtage grundstilling, altså sidde på plads ved din venstre side.

3. Hold linen i din højre hånd, så den er slap, d.v.s. at afstanden mellem hånd og halsbånd skal være ca. 30 til 35 cm mindre end linelængden.

4. Udtal nu kommandoen “siiit” med et klart og langstrakt “siiiit”. Samtidig trækker du med linen hundens hovede let opad, og med venstre hånd presser du hundens bagdel eller dens venstre lændeparti ned. Den skal derefter sidde lige, i en ret vinkel og tæt ved din venstre fod.

5. Når hunden sidder godt så gentager du kommandoen, siiit”, giver lidt efter med linen, fjerner forsigtigt din venstre hånd og rejser dig langsomt op.

6. Gå l 0-1 5 skridt og vend dig så om til den siddende hund. Bliv stående i l minut.

7. Gå tilbage til hunden, gå omkring den, indtag udgangs positionen, vent et øjeblik, ros den og giv den fri.

8. Når hunden udfører denne øvelse sikkert, så tag den i line og gå fra grundstillingen nogle skridt ligeud. Stands et øjeblik, giv kommandoen “siit”, slip linen og gå roligt videre. Du kan evt. understøtte din kommando ved at give et kort ryk opad i linen og bruge kommando og “bliv der’ med det tilhørende tegn med hånden.

9. Hvis hunden sætter sig, så tag nogle skridt og gå tilbage til den. Bliv stående foran hunden, ros den og afslut først da øvelsen som beskrevet under punkt 1-3.

10. Nu hvor hunden har forstået, hvad den skal, kan du langsomt undlade hjælpemidlerne og rosen imellem øvelserne, indtil alene kommandoen “siiit” får hunden til at sætte sig, mens du fortsætter i normal gang og uden at skulle vende dig om.

Træning for unghunde.

Plads i lineføring.

Som næste lydighedsøvelse følger at gå korrekt “plads” under linieføring. Det er en lidt vanskelig øvelse at lære hunden. Den kræver en del umage og omhyggeligt arbejde, før de første resultater viser sig. Den fordrer frem for alt en stor portion ro, tålmodighed, koncentration, udholdenhed og situationsfornemmelse. Over for hunden er der tale om nogle af de hårdeste krav vi kan stille, og øvelsen adskiller sig væsentligt fra at gå pænt i en slap line. Når hunden er i line, ved den ikke på forhånd, om det vil ende med leg eller arbejde. Derfor skal vi først lære den forskellen mellem at gå helt almindeligt i slap line ved vores venstre side og at følge helt korrekt på’ “plads”. Det kan vi bedst gennem det velkendte “siiit”.

l . Først skal du gøre hunden glad og opstemt. Så giver du kommandoen “shiit” og indtager grundstillingen, så hunden sidder korrekt på plads. Stå et Øjeblik i udgangs stillingen, før du starter med den korrekte lineføring på “plads”.

2. Enden af linen holdes i højre hånd, medens venstre hånd holder linen på en sådan måde, at der mellem venstre hånd og halsbånd er ca. 50-80 cm.

3. Nu siger du hundens navn i en opfordrende tone, venter en brøkdel af et sekund, og tilføjer så indbydende, kort og bestemt kommandoen “plads”, f.eks. “Basko – plads!”

4. Samtidig med kommandoen slår du med venstre hånd på dit venstre lår og begynder nu at gå. Nu skal du i modsætning til “sit” øvelsen starte med venstre ben, og du skal tage et stort skridt.

5. Nu skal du uden tøven bare gå frisk til. Afmål dine skridt efter hundens størrelse og temperament, d.v.s. hunden skal kunne følge dig opmærksomt men afslappet.

6. Mens du går, må du aldrig tillade linen at være stram. Den skal hænge slapt. Gentag af og til kommandoen “plads” og slå på dit venstre ben. Hvis linen alligevel strammes til så giv enten med højre eller venstre hånd et ryk i linen i modsat retning. Samtidig giver du kommandoen “plads” og slår imod venstre lår. Vær opmærksom på, at rykket i linen skal være tilpasset hundens temperament, og at du går videre i dit vante tempo.

7. Hvis hunden ikke reagerer på din irettesættelse så træk lidt hårdere i kvæler halsbåndet. Så snart den går korrekt ved din side, d.v.s hundens venstre skulder er “klistret til dit knæ, så ros den omgående med “det var godt” og kæl med den og klap den på hovedet med din venstre hånd.

8. l starten skal du kun gå ligeud. Bliv nogle gange pludseligt stående og indtag udgangsstillingen. Hvis hunden ikke sætter sig så hjælp den med en kommando og en håndbevægelse. Derefter forfra med at gå på “plads”.

9. Du kan øve indtagelse af ” plads “, ved at tage 3 -4 skridt hurtigt lige ud, til højre og venstre o.s.v., sørg for at hunden altid sidder sig korrekt hver gang.