Hunde bider og slikker sig på poten ved smerter, bylder, kløe eller beskadigelse af poten.
Hvis din hund (Hovawart) bider og/eller slikker sig meget på poterne, bør du straks undersøge, hvad der er årsag til problemet. Vær dog opmærksom på, at hunden kan være så plaget af generne, at den ikke vil lade dig undersøge poten. Søg da dyrlæge.
Når hunde bider sig i poten, vil det oftest skyldes smerte det pågældende sted.
Bylder ses ofte ved negleroden som en rød hævelse, hvilket får hunden til at bide eller slikke sig meget.
Poten kan også være beskadiget. Hunden kan have trådt en spids genstand op i trædepuden eller have skåret sig.
Der kan ligeledes være eksem mellem trædepuderne, der giver anledning til problemet. Eksemen klør og vil medføre, at hunden bider sig eller slikker meget på poten.
Endelig kan problemet antage en psykisk karakter, hvor hunden udviser slikkeadfærd, f.eks hvis den er overladt meget til sig selv.
Af dyrlæge Pia Nielsen
Hejsa min hund bider sig i anklen eller slikker sig meget så pelsen er væk og huden er fremme nu og rød og irreteret.
hvad er det er det også eksem eller noget