Hovawart, pasning og pleje

På trods af at Hovawarten har megen pels, er den meget let at passe. For at pleje og passe din Hovawart er der nogle remedier, som du har brug for:

  • En god børste (vælg her gerne en stål- eller nylonbørste uden gummidutter på spidserne, og meget gerne en børste til menneskehår.
  • En stålkam.
  • En negletang specielt til hunde.
  • En saks med afrundet spids.

kam-og-bc3b8rsteMens hvalpen er ny i hjemmet, så er der nogle ting, du skal gøre. Lær hvalpen at stå, når du pusler om den (gerne på et skridsikkert underlag). At den er vant til at stå , gør det nemmere for dig og hunden, når I senere hen skal til dyrlægen. Mens man har hvalpen stående, så kigger man lige lidt på tænder, ører, øjne, poter, negle og hale. Hvalpen protesterer med garanti, men det skal man ikke bekymre sig om. Hvalpen skal lære, at man tager fat i den og undersøger alle detaljer. Behandl hvalpen roligt og bestemt. Tal med den og husk, at det er dig og ikke hvalpen, som bestemmer. Husk endelig at ros den, når den så står/ligger stille og har gjort det, du har forlangt.

Børstning
hovawart-bliver-bc3b8rstetEn Hovawart hvalp behøver egentlig ikke at blive børstet, men man skal lære den at blive børstet, ellers får man problemer, når den voksne pels kommer frem.På den anden side så kan en Hovawart hvalp aldrig børstes for meget, da den ikke har nogen pels, man kan slide på. Men jo oftere du børster og pusler om din hvalp, desto bedre er det. Inden du begynder børstningen, fugt da pelsen let med vand, gerne regnvand. Anvend f.eks. en forstøverflaske, magen til den du bruger til dine blomster.
Være sikker på, at pelsen bliver gennembørstet. Begynd med at børste mod hårene overalt for at være sikker på, at du kommer helt i bund. Børst varsomt, så at pelsen ikke slides af. Det meste af pelsen skal blive siddende på hunden og ikke i børsten, når hunden ikke er i fæld. Frisér den bløde pels bag ørerne med en stålkam. Den kan nemt blive filtret. Eventuelle andre filtklumper skal måske også friseres ud, men i øvrigt skal hunden ikke friseres, på nær måske når den fælder. Der skal du i stedet for frisere og børste den endnu mere, så at den døde pels løsner sig så hurtigt som muligt. Når din Hovawart er i fæld, og når den igen begynder at få sin nye pels, så kan pelsen måske godt syne lidt matte. Desuden kan der godt forekomme skæl i lettere eller sværere grad. Men gør dig ingen bekymringer, det forsvinder, når den nye pels kommer.

Negle
Neglene skal klippes ca. hver 14. –30. dag. Og det er faktisk ikke svært. Anskaf en god negletang. Hold hunden roligt, enten stående eller liggende. (Her må du prøve dig frem, hvad du synes er nemmest). Tag fat i den ene pote og hold tåen mellem to fingre. Klip den yderste spid af neglen. På lyse negle ser man nemt blodåren. På mørke negle er det sværere, og man må prøve sig frem. Men man lærer hurtigt at se, hvor meget man kan klippe af. Glem ikke “tommelen”, som sidder lidt længere oppe på indersiden på forbenet. Skulle du være uheldig at klippe lidt for meget af, og det begynder at bløde, så er det ingen katastrofe. Hunden mærker intet, selvom det bløder meget. Og lad endelig vær med at ynke hunden – lad i stedet som om ingenting er sket.

negleKORT SAGT: Klip ofte og lidt, så er du på den sikre side. Sjusk ikke med negleklipningen. Det er direkte synd for hunden at lade den gå med lange klør. Den kan få meget ondt i poter og ben af det, og det kan i værste fald ødelægge dens benstilling. Pelsen rundt om og under poterne skal også klippes væk. Klip trædepoterne fri i kanten både under og rundt på oversiden. Og klip hår væk som stikker ud fra selve poten. Poten skal gerne som nyklippet se rund og hvælvet ud.

Øjne
c3b8jne-hovawartHovawarens øjne må ikke være røde og rindende. En let rødmen og riden går ofte over af sig selv, men bliver det ved i længere tid, så kontakt din dyrlæge og lad ham se på dem. For det meste er det små øjenhår, som irriterer. Prøv evt. at duppe hundens øjne med kold kamillete.

Obs! Hovawarens øjne kan løbe, hvis hunden har fået træk, f.eks. fra en bilrude. Prøv da de råd, som er nævnt ovenfor.

Tænder
Tænderne bør kontrolleres, når de begynder at bryde frem fra og med ca. 4 måneders alderen, så at man er sikker på, at der ikke er nogen af mælketænderne, der bliver siddende tilbage.

tand-rensningbc3b8rste-tc3a6nder

(det kan hjørnetænderne af og til gøre, i så fald kontakt dyrlægen)

Træn hunden til villigt at vise biddet. Børst din hunds tænder. Brug enten en lille tandbørste eller en gummidut, som den man bruger i banken til at tælle penge med.

Den ældre hund får ofte tandsten, som man ganske let kan skrabe af selv, hvis man regelmæssigt kigger tænderne efter, og træner hunden til at man kan få lov til at kigge på og kratte/skrabe på tænderne. (Man kan få en tandskraber, lig den vores egen tandlæge har, og den er god til at bruge det)

Bad
Bad er ikke nødvendigt særligt ofte, for pelsen er både smuds- og vandafvisende pga. den kraftige pels. Det er sjældent, at snavs trænger helt ind til huden. Og i regnvejr vil vandet kun lægge sig udenpå pelsen og vil ikke trænge helt ind til huden. Det anbefales, at man maks. vasker sin hund 2 gange om året. Det bedste tidspunkt er, når hunden er i fæld. Hvis man bader den på det tidspunkt, er der flere fordele ved det. Bl.a. går fældningen hurtigere efter en god gang vask. Derimellem kan man selvfølgelig vaske sin Hovawart, hvis den bliver meget, meget beskidt. Men lad være med at bade den for tit. Det vil fjerne det fedtlaget, som findes i huden, og som netop er med til at gøre pelsen smuds- og vandafvisende.
hovawart-hund
Husk altid at børste hunden, førend du vasker den. En filtret pels, der bliver våd, er umulig at rede ud. Fugt pelsen med lunkent vand, gnid shampoo ind i pelsen. (Brug en shampoo specielt beregnet til hunde). Pas på med ikke at shampooen havner i hundens øjne, og at vandet ikke løber ned i ørerne på den. Skyl meget, meget grundigt. Der må ikke være noget som helst shampoo tilbage i pelsen. Ellers kan der være risiko for, at der kan opstå hudirritationer. Tør hunden godt med håndklæder (her kan du godt finde flere håndklæder frem, det er nødvendigt). Børst og føntør pelsen helt tør.

Fodring

hund-og-foderEn hund har egentlig ikke behov for variationer. Den kan sagtens spise tørfoder hver dag, hele sit liv og klare sig udmærket på det. Man kan give den enten tørfoder eller ris, mosede kartofler, pasta, grøntsager med kogt fisk, kogt lever, fiskeboller. En hund behøver ikke frugt og grøntsager, men kan den lide det, så kan man naturligvis give det engang imellem. Tørfoder indeholder alt, som hunde skal bruge inkl. vitaminer og kalk. Hvis man ikke fodrer med tørfoder skal foderet bestå af 80% ris o.a. og 20% kød og tilsættes kalk og vitaminer til hvalpe og vitaminer til voksne hunde.

Anvend helst ikke farvede plastskåle. Disse er uhygiejniske, fordi de let revner i bunden og bliver derefter svære at gøre rene. Anvend skåle af keramik eller rustfrit stål til foder og vand. Hvalpes appetit varierer meget. En del er meget madglade, når de er under 8 uger. Når hvalpen så skifter miljø, mister den konkurrencen fra sine søskende og maden bliver måske ikke længere helt så spændende. Hvis en hvalp ikke har spist sin mad op efter 15-20 minutter, så tag skålen fra den. Og lad være med at give den mad før næste fodring. Skæld ikke ud og giv for alt i verden ikke noget andet godt (f.eks. leverpostej) i stedet. Ellers lærer den hurtigt, hvad den skal gøre for at få leverpostejen. Du bør aldrig servere nedenstående for din hund: Krydret mad, rå fisk, rå æggehvide, fiskeben, kyllingeben, ribben, kartoffelskræller . Hold din hund slank!!!! Hovawarten bliver nemt for tykke, madglade som de er. Vær på vagt. En voksen Hovawart vejer normalt mellem 25-35 kilo for en tæve, og 35-45 kg for en hanhund, alt efter højde og drøjde. Hvordan man ved, om hunden er i god stand/for tyk. Som en tommelfingerregel, skal man kunne mærke ribbenene. Tænk i proportioner – når du giver din hund godbidder. En lille godbid i dine øjne, er en stor godbid for din Hovawart!

Renlighed
En 8-ugers hvalp er alt for lille til at kunne forstå, at det er forkert at tisse inde. Den har også svært ved at holde sig i længere tid. Det er derfor forkert at skælde ud, hvis den kommer til at tisse inde. I stedet gælder det om, at få hvalpen ud så snart den har sovet, leget, spist. Og ros den, selvom der kun kommer 2 dråber udendørs. Læg aviser ud indendørs. Skæld ikke hvalpen ud, hvis den tisser inde i et ubemærket øjeblik!!! Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at få en hvalp renlig. Nogle påstår at tæver er langsommere end hanner til at blive renlige. Nogle er renlige ved 4-måneders alderen, andre først meget senere måske helt op til 10-måneders alderen. Meget afhænger af, hvor meget arbejde man lægger i at få sin hvalp renlig.
ØrerSnavs og ørevoks fjernes med en vattot på en finger, dyppet i KW øre-rens, brug aldrig vatpind.

Hvor du ikke længere kan komme ned med en finger, bør du heller ikke gøre det. Øreproblemer er dyrlægens område.

Soveplads
hunds-sovepladsEn kurv i køkkenet er en udmærket soveplads til hunden. Et sted som din hund kan trække sig tilbage til og bare få fred og ro , men alligevel kunne ha’ overblik over hvad der sker i huset. Sørg for at selv børnene lader hvalpen være i fred her!! Hvalpen er ikke et stykke legetøj. Til hvalpen kan bruges en papkasse. Læg gerne et godt, blødt underlag i kurven. Når så hunden er blevet voksen, så kan du købe en rigtig hundekurv.

Halsbånd og snor
Halsbåndet kan med fordel være et, rundsyet, ufarvet læderhalsbånd. Køb ikke rent metalhalsbånd. En såkaldt dressurkæde kan du evt. købe senere, hvis du begynder at træne lydighed med din hund og går på kurser med den. Men ikke engang på det tidspunkt er det nødvendigt, når man har en Hovawart. Snoren bør være mindst 1,5 meter lang samt let og ikke med en karabinhage. Væn hvalpen til halsbåndet i et stykke tid hver dag, og når den har accepteret halsbåndet, kan man begynde med nogle små øvelser i at gå i snor. Lok hvalpen ved at sidde på hug foran den og lokke den med en godbid. Når den kommer hen til dig, så husk at rose den. Prøv dig så frem når du står op. Tag nogle få skridt ad gangen. Tag det med ro. Forsøg at få hvalpen til at gå på venstre side uden at hoppe alt for meget. Det kræver tålmodighed, men tag det helt roligt og tal hele tiden opmuntrende til hvalpen. Ros den når den gør noget rigtigt. Nogle hvalpe vil ikke røre sig ud af flækken, men tag det bare roligt, hvalpen lærer det hurtigt. Hovedregel: Forsøg hele tiden at opføre dig som om det var en hel naturlig sag, at hvalpen skal gå i snor. Man må under ingen omstændigheder ynke en hvalp, hvis den ikke bryder sig om at gå i snor, eller er bange for noget, når man går tur med den. Selvom en Hovawarten er stor af størrelse, så er det værste man kan gøre er at løfte hvalpen op og ynke den, hvis der sker noget, som hvalpen opfatter som farligt. Gør man det, så bliver den garanteret bange. En Hovawart skal hilse på hunde og mennesker fra sit eget niveau.

Hilsetræning
Din lille Hovawarthvalp ser så lille og forsvarsløs ud, men lad dig ikke narre. Den er i stand til helt naturligt at hilse på både hunde og mennesker. To vigtige ting, som den tidligt må lære at beherske er at forstå sine hundekammeraters signaler og at have tillid til mennesker. Grunden til at understrege vigtigheden i dette er at Hovawarten er en følsom race, som behøver træning og opmuntring for at blive en dejlig og frisk hund. Det er en hund, som du har fået hjem og ikke et forklædt menneske. Derfor er det meget vigtigt at den bliver behandlet som en hund. For at kunne omgås andre hunderacer helt naturligt, så må den gerne møde så mange forskellige racer som muligt, og så tidligt som muligt. Den lille hvalp lærer sig hundenes ABC. Hvis den ikke lærer det tidligt, bliver det svært at lære den det senere hen.

Kønsorganer
Mange hanhunde er plagede af forhudbetændelse, om end ganske lidt, men det er generende med små gule pletter på gulvtæppet. Ganske billigt kan man på apoteket købe noget special forhudrens, som sprøjtes ind under forhuden. For hunhunde vedkommende, skal man holde øje med udflåd fra skeden, da dette er et tegn på sygdom.

Endetarm
Eventuelle afføringsrester ved endetarmsåbningen, fjernes. Får resterne lov at sidde og tørre, kan de blokere, så hunden næste gang ikke kan komme af med sin afføring. Er skaden sket, opløses knoldene med en klud og lunkent vand. Dyp evt. med paraffinolie på en tot vat.

Analkirtler
Anal-kirtlerne udtømmes af sig selv, samtidig med afføringen. Men det kan dog ske, at kirtlerne tilstoppes evt. p.g.a. et par dages tynd mave. Hunden vil klø og slikke sig ofte ved endetarmsåbningen. Her må du tage en tur til dyrlægen, som kan tømme kirtlerne.

This entry was posted in Hovawart, pasning og pleje and tagged , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Hovawart, pasning og pleje

  1. Stella says:

    Hey!
    Jeg har læst artiklen igennem om pasning og pleje af hovawarten…
    Jeg synes bare, det er super godt!!! Det er nogle vigtige/relevante oplysninger der blir taget frem, og jeg fik lige fyldt mine sidste “huller” ud mht. nogle spørgsmål jeg havde ang. hovawarten, da jeg selv har en tæve på snart 11 mdr.. :-)
    tusind tak for de gode oplysninger!

    Hilsen Stella

  2. Pingback: Hovawart hvalpe billeder — Kennel Kaarup - Alt om Hovawart Racen

  3. mike pedersen says:

    wow hvor har du hjulpet mig mega meget!!!
    takker for dette indlæg og vil frem over henvise folk hertil hvis de en dag for en
    hovawart også…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>