Kategori — Race-standarden-Hovawart
Race standarden Hovawart
Hovawarten er en kraftfuld, middelstor, langstrakt og langhåret brugshund.
Dens kønspræg erkendes tydeligt, frem for alt i hovedform og kropsbygning.
Hanner skal have fuldt udviklede testikler.·
Karakter:
En anerkendt brugshund for alsidig anvendelse. af natur er den ligevægtig
og godmodig, men den besidder både forsvars- og kampdrift, hårdhed,
er middel af temperament og har meget gode anlæg som sporhund. Den har
som brugshund en harmonisk afstemt bygning og knytter sig særligt stærkt
til sin familie, hvad der gør den fremragende egnet som ledsager og
som vagt-, forsvars- og sporhund og familiehund.
HOVED:
Hovedform:
Det kraftige hoved har en bred, hvælvet pande.
Hovedhuden ligger stramt til. Næseryggen er lige og forløber parallelt
med skallens overlinie. næseryg og skalle (målt fra nakkeknude
til stop) er næsten lige lange. Stoppet er let, men tydeligt. Det kraftige
næseparti bliver lidt smallere udefter, set både fra siden og ovenfra,
men virker dog ikke kileformet. Læberne er godt tilliggende og er mørkt
pigmenteret.
Næse:
Næsen er kraftigt pigmenteret (Mørk) og har veludviklede næsebor.
Øjne:
Øjnene er runde til ovale, hverken fremstående eller dybtliggende.
farven er mørkebrun til mellembrun.
Ører:
De trekantede, hængende ører bæres løst ind imod
hovedet og skjuler øreåbningen. De er ansat langt fra hinanden,
hvad der for skallen til at virke bredere, og de når ned i højde
med underkæben. Ørernes forkant ligger nogenlunde midt imellem øjet
og nakkeknuden.
Bid:
Hovawarten har et fuldstændigt, kraftigt saksebid (42 tænder).
tangbid er dog tilladt.
Hals:
Den kraftige hals er middellang.
Krop:
Kropslængden udgør mindst 110 % af skulderhøjden
Bryst:
Brystet passer harmonisk til helheden og er bredt, dybt og kraftigt.
Ryg:
Ryggen er lige og fast med et let faldende, ikke for langt kryds.
Hale:
Halen når ned forbi haseleddet, men ikke helt til jorden. Alt efter hundens
sindsstemning bæres halen højt svunget over ryggen eller sænket.
Forparti:
Forparten er lige og kraftig med særdeles muskuløst skulderparti.
Skulderpartiet er langt og godt skråt tilbagelagt. Overarmen er lang
og ligger tæt til kroppen, således at albuerne er placeret godt
ind under kroppen. Mellemhånden er moderat skråtstillet.
Bagpart:
Bagparten er velvinklet og både over- og underlår har kraftig muskulatur.
Hofterne skal være fri for hofteledsdysplasi. Haseleddet er meget kraftigt
og lavt ansat, poterne er sluttede og godt hvælvede.
Bevægelse:
Bevægelsen har stor rækkevidde i det jordvindende trav.
Hud:
Huden ligger overalt stramt til og er godt pigmenteret (med et blåt skær).
Pigmentering på øjenrande, næse, læber og trædepuder
er afpasset efter hundens farve.
PELS:
Den påfaldende smukke langhårspels er let bølget og tæt.
Den er særlig veludviklet på brystet, benenes faner, bukserne og
den buskede hale.
Farve:
Hovawarten forekommer i tre farvevarianter: Sort med blonde aftegninger, blond
og sort.
Sort m/ blonde aftegninger:
Pelsen er sort og glansfuld med mellemblonde aftegninger. I hovedet begynder
aftegningen neden for næseryggen og fortsætter forbi mundvigen
til den mødes med aftegningen foran på struben. Pletterne over øjnene
er klart synlige. Aftegningen på brystet består af to pletter,
der er placeret ved siden af hinanden og kan være sammenhængende.
På forbenene går aftegningerne set fra siden fra tærerne
omtrent til mellemhånden, og på forbenets bagside fortsætter
de opefter til kroppen. På bagbenene når aftegningerne næsten
op til bugen. Fra siden ses aftegningen oven for haseleddet kun som en smal
stribe. En aftegning findes også lige under haleansatsen. Aftegningerne
skal overalt være klart afgrænsede. En lille, hvid brystplet, højst
6 cm. i diameter, er tilladt, ligesom enkelte, hvide hår på tæer
og halespids. Pigmentet på øjenrande, næse, læber
og trædepuder er sort.
Blond:
Den middelblonde farve går fra næseryg til halespids og bliver
lysere nedefter mod benene og bugen. En lille hvid brystplet, højst
6 cm. i diameter, er tilladt, ligesom enkelte hvide hår på tæer
og halespids. Pigmentet på øjenrande, næse, læber
og trædepuder er mørkt til sort.
Sort:
Hårlaget er sort og glansfuldt. En lille, hvid brystplet, højst
6 cm. i diameter, er tilladt, ligesom enkelte hvide hår på på tæer
og halespids. Pigmentet på øjenrande, næse, læber
og trædepuder er sort.
Højde:
Skulderhøjde for hanner 63-70 cm, for tæver 58-65 cm.
Vægt:
Vægten skal være afpasset efter hundens højde for at bevare
de rette brugsegenskaber.
Hunhund ca. 25-35 kg. hanhund ca. 35-45 kg.
DISKVALIFICERENDE Fejl:
De i det følgende anførte fejl udelukker en præmiering,
der tillader anvendelse i avlen.
FEJL:
Alle afvigelser fra beskrivelsen i standarden anses som fejl
Helhedsindtryk: Fejl
Hunden fremtræder som atypisk for racen.
Stærkt hanhundepræg hos tæver.
Stærkt tævepræg hos hanner.
Proportioner: Fejl
Kvadratisk kropsbygning.
Karakter: Fejl
Hunden aggressiv, sky, skudræd eller sløv.
Hoved:Fejl
Manglende stop.
Medfødt blindhed.
Ståøre, kipører eller rosenører.
Overbid, underbid eller krydsbid.
Tandmangel ud over P1 eller M3.
Manglende kontakt i biddet mellem præmolarer/molarer.
Hals: Fejl
Halshuden alt for rigelig eller løs.
Krop: Fejl
Brystet for smalt eller tøndeformet.
Stærkt nedsunket ryg eller karperyg.
Unormal hale/halebæring, meget kort eller båret udpræget
ringformet.
Lemmer: Fejl
Stærkt overbygget bagpart eller hofteledsdysplasi.
Pels/farve: Fejl
Pelsen gennemgående krøllet(lukkede krøller).
Enhver farve, der ikke er beskrevet i standarden, feks. blågrå,
vildtfarvet, brun, hvid, broget, såvel som en pels med overvejende flerfarvet
pelshår.
Hvide aftegninger (ud over brystplet).
Grå eller brune pletter uden for aftegningerne, eller underulden overvejende
af en anden farve end sort.
Aftegningerne overvejende grå eller hvidlige.
Farven rødblond overalt, ikke lysere nedadtil.
Hvidlig blond pels, også på ørene.
Blond pels med tydeligt hvide aftegninger.
Mørke til sorte aftegninger, maske eller pletter.
Størrelse: Fejl
Understørrelse.
Mere end 3 cm. overstørrelse.
Bemærk:
Hanhunden skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Skulle der være nogle spørgsmål, til ovenstående,
er i mere ind velkommen til at skrive til os, så vil vi svare efter bedste
evne.
20 oktober, 2004 Ingen Kommentarer














