Kategori — Om-Hvalpe

1. Mit liv varer kun få år. Tænk dig om før du adopterer mig.

2. Giv mig tid til at forstå, hvad det er du forlanger af mig.

3. Gør mig syg, – du er hele mit liv.

4. Vær ikke vred på mig længere tid ad gangen og spær mig ikke inde som straf.

5. Du har dit arbejde, dine fornøjelser, dine venner. Jeg har kun dig.

6. Tal med mig – selv om jeg ikke forstår dine ord, så forstår jeg når din stemme gælder mig.

7. Husk at jeg aldrig glemmer, hvordan du er mod mig.

8. Slå mig ikke – mine tænder kan med lethed knuse din hånd, jeg bruger dog ikke min magt.

9. Tag dig af mig, når jeg bliver gammel eller syg – jeg vil også altid være der for dig.

10. Enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Alt bliver lettere, fordi jeg har dig. Jeg elsker dig.

Vores opdrætsmetoder og principper tager udgangspunkt i formålet om at opdrætte fysisk sunde og mentalt velfungerende Hovawart, som kan leve længe.

Jeg ønsker kort sagt at opdrætte gode familiehunde, hvor ejeren efter hundens lange liv kan se tilbage på det og sige det er den bedste hund, jeg nogensinde har haft”.
Sundhed hos hunden :

At kunne lave de mest sunde hunde kræver målrettet indsats. Det involverer en lang række områder under hundehvalpens tilblivelse og opvækst.
1) Parringen :

Inden parringen er både faderen og moderen til hvalpene undersøgt for HD (hofte dysplasi) og de arvelige sygdomme, der kan ramme Hovawarten. Der er heldigvis hos Hovawarten faste regler for, at hundene skal være fri for disse sygdomme, hvis de skal kunne bruges i avl.
[Læs mere →]

Forårs tid er hvalpetid, og i løbet af sommeren afhenter hundredvis af forhåbningsfulde danskere netop den hvalp, de har gået og ventet på.
Som ny hundeejer bliver man bombarderet med informationer om, hvad man skal og ikke skal overfor sit nye “familiemedlem”. Naboer, venner og opdrætteren har alle råd de gerne giver med på vejen, nogle af rådene er rigtig gode og andre er arvegods fra tidligere tider, hvor forståelsen for hundens behov og indlæringspsykologi ikke var i højsæde. Her følger 10 tips, udledt af folks spørgsmål, der vil give dig og din hvalp en god start på tilværelsen sammen.

De første dage og nætter

Hvalpen bliver hurtigst tryg i sit nye hjem, hvis du lader den være i din umiddelbare nærhed de første par dage og nætter. Husk på, at hvalpen kommer fra trygge, kendte omgivelser, hvor den har haft selskab af både sin mor og sine søskende, og nu er den pludselig alene et fremmed sted.
Lad derfor hvalpen sove ved siden af sengen, eller læg dig på en madras, der hvor du siden hen ønsker, at hvalpen skal sove.

Når hvalpen efter en tid er faldet til, kan du trinvis flytte kurven ud af soveværelset og ud i gangen eller der hvor du ønske at hvalpen skal sove.
Denne metode virker hver gang og er ikke stressende for hverken dig eller hvalpen.

Skrøne: Det er altså en gammel skrøne, at den eneste måde hvalpen lærer at sove alene på er, at lade den hyle sig i søvn bag en lukket dør. Metoden er både stressende for hvalp
og ejer, start derfor som beskrevet overfor.

Sikkerhed og sund fornuft

Hvis man ikke allerede har gjort sig tanker om hvalpens sikkerhed i og udenfor hjemmet, er det med at komme i gang. Ejerens ubetænksomhed kombineret med stejle trapper, blottede el-ledninger, div. kemikalier, huller i hegnet og swimmingpools med høje kanter, er hvert år skyld i at mange hunde mister livet. Gennemgå derfor hjemmet for steder hvor hvalpen potentielt kan komme galt af sted.

Luk dørene til “roderum” og andre rum du ikke p.t. behøver at have adgang til. Det gør det trods alt mere overskueligt at holde øje med hvalpen. Sørg også for at fjerne nipsgenstande, dyre italienske lædersko og arvestykker du ikke kan tilgive, at hvalpen sætter tandmærker i.

Hvalpens nye verden

Når hvalpen kommer til sit nye hjem, bliver dens verden på en måde udvidet. Det vil i praksis sige, at hvalpen skal lære at venlige, fremmede mennesker, andre hunde og dyr også er en del af dens verdens billede. Denne vigtige træning bør starte hos opdrætteren og skal fortsætte når du får hvalpen hjem.

Hemmeligheden bag en vellykket socialisering af hvalpen, er at forsøge at se omgivelserne med hvalpens øjne! Begynd med korte, positive møder med mennesker og dyr, samt ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpens naturlige nysgerrighed gør at den gerne vil udforske omgivelserne og det skal du støtte den i. I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig hvor du går.

Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdigvaccineret (altså før efter den er ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen så vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan man trygt tage den med ud efter den 8. uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er uerstattelige og fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er for at hvalpen kan blive smittet og syg.

Ren besked om renlighed

Det er egentlig meget enkelt: det, der ind, skal også ud! Ved at huske nogle simple regler, kan du hjælpe din hvalp til at blive renlig på rekord tid.

Du skal vide, at hvalpen skal besørge eller tisse, når den har sovet (straks når den vågner), kort tid efter at den har spist og drukket, har leget og været i bevægelse mere end nogle få minutter, når der kommer gæster, når den bliver opstemt og ca. én gang i timen i dagtimerne.

Indledningsvis skal du ikke vente på, eller forvente, at hvalpen signalerer til dig at den vil ud og besørge. Den vil blot søge lidt væk fra sove- og opholdsområdet og forrette sin nødtørft. Boligen er ofte så stor, at et afsides rum forveksles med hvalpens forestilling om “at være uden for hulen”. Det er i stedet vores ansvar at sørge for at tage hvalpen udenfor på de førnævnte tidspunkter. Tag hvalpen ud og bliv ude til den har besørget. Ros hvalpen når det sker (og giv evt. signalet “tis så”). På denne måde får hvalpen ikke succes med at besørge inde og erfarer hurtigt, at den bliver rost for at besørge udenfor. Meget snart vil den selv begynde at gå mod den døren og pibe, når den skal besørge.

Hvis uheldet er ude, så sørg for at rengøre området godt og gå tilbage til at sørge for at få hvalpen til at gå ud, når du forventer at den skal.

Hvis hvalpen har besørget om morgenen når du står op, så fodr den lidt tidligere end du plejer at gøre og sæt vækkeuret til at ringe en halv time tidligere end normalt. På den måde kan du vække hvalpen og sørge for at den kommer ud i tide (og så kan l jo altid gå i seng igen).

Skrøne: Det er en skrøne at det hjælper at straffe hvalpen for at besørge inde – også selv når du ser den gøre det. Afstraffelse vil kun tjene til at få hvalpen til at blive usikker overfor dig og evt. lære den, at den ikke skal besørge ved din tilstedeværelse – heller ikke når den er udenfor!

Hvile og god beskæftigelse

Når man betragter sin hvalp, vil man bemærke, at den veksler mellem aktivitet og hvile. Begge dele er vigtige for hvalpens udvikling. Har man børn i huset skal også de lære at respektere, at hvalpen skal have fred og ro, når den er træt. Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser der styrker dens mentale udvikling. Man bør stimulere hvalpen i at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans. Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fratager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen, I naturen ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet. Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde.

Vejen til godt lederskab

Godt lederskab er fundamentalt for at trives i familien. Hunden er et flokdyr, der har behov for god social struktur for at trives. Når hundens kender sin plads i flokken, vil den være tryg og glad. Det vil også medføre at hunden ikke konstant vil udfordre lederne (os). Positivt lederskab får man ikke ved at håndtere hunden hårdhændet, men i stedet ved at vise hunden, at vi mennesker er de mest egnede ledere. Det gør vi bl.a. ved at vise hunden, at vi træffer gode beslutninger, at vi er hundens “nøgle” til sjove, behagelige og spændende oplevelser, er konsekvente i vores forventninger til hunden og at vi altid er til at stole på. Husk på, at respekt er ikke noget man tager, det er noget man får tildelt af andre – også hunden.

Gode vaner gi’r venner

At gø, grave, springe op, bide, løbe væk, tigge om mad, bide i ting osv. er al sammen helt naturlig hundeadfærd, altså ting alle hunde gør i et eller andet omfang. Når hunden flytter ind hos os bliver det så vores opgave at lære hvalpen hvor, hvornår og hvor meget vi ønsker af den forskellige adfærd.

I den forbindelse gælder et par grundregler:

1. Det er nemmere at give hvalpen gode vaner end at vænne den af med de dårlige. Ros for ønsket adfærd og sig “Nej!” og ignorer eller afled hundens opmærksomhed, når den gør noget du ikke ønsker. Mange gør – fejlagtigt – det, at de kun irettesætter hunden for de ting de ikke vil have at den skal gøre. Altså skælder ud når den bider, springer op, gør m.m. Det er en svær og stressende måde at lære på for hvalpen. Ofte gentager hunden de ønskede ting fordi den dog opnåede én ting, at få din opmærksomhed! Alle hunde søger naturligt at gentage de ting der resulterer i noget positivt – opmærksomhed, kontakt, ros. I praksis vil det sige, at du, i stedet for at bruge en masse energi på at irettesætte hunden hele tiden, skal give den opmærksomhed og ros når den gør det du gerne vil have. Her gælder det også om at se efter de små ting:
Ligger hunden roligt? Hilser den uden at springe op? Går der folk forbi hækken uden af den gør? Følger den dig i slap line når du går? Leger den roligt uden bide hårdt? Osv. Osv.

2. Begynd denne træning med hvalpen når du får bunden hjem. Man glemmer ofte at starte denne indlæring når hvalpen er lille. Små hvalpepoter er jo mere charmerende at mærke på kroppen, end poterne på en udvokset, og snavset, hund der hopper op ad gæsterne. Så selv om man ikke finder adfærden problematisk for en nuttet hvalp, skal man lave regelsættet og håndhæve det fra hvalpen er lille.

Alene hjemme træning

Når hvalpen, efter nogle dage, er faldet godt til i de nye omgivelser, er det tid til starte alene-hjemme træningen. Hunden er et flokdyr, og det er derfor unaturligt for den at blive ladt alene. Begynd træningen når hvalpen er træt og har været ude og besørge. Det er vigtigt at du placerer hvalpen, med dens kurv og legetøj, et sted den er tryg ved og vant til at være. Afled dens opmærksomhed med en tyggepind og forsvind ud af syne nogle få minutter. Lad gerne radioen spille og lidt lys brænde, som om du stadig er der. Tag ikke afsked med hunden, men gå blot væk. Ideelt skal du returnere før hunden bliver urolig. Hvis hvalpen piber, venter du med at gå retur, til hunden har været i ro i ca. 2 min. Ignorer hvalpen når du genser den (det er svært, men det er med til ikke at dramatisere oplevelsen for hunden). Gentag alene-hjemme træningen i få minutter flere gange dagligt. Udvid gradvist tidsrummet hunden er alene, men gå ikke for hurtigt frem. Man kan med stor fordel anskaffe sig et “børnegitter” (bør forefindes i et hvert hundehjem). Det kan eksempelvis indkøbes i IKEA til ca. 275,-kr. Gitteret kan placeres på en måde så hvalpen ikke kan komme i direkte kontakt med dig, men at hunden en gang imellem kan høre og måske se, at du er i nærheden. På den måde kan adskillelse langsom indøves og gøres mere behagelig for hunden. Gitteret kan også afskære hvalpen ad- gang til farlige trapper, holde den væk fra et travlt køkken eller ude af gulvspanden når man vasker gulv.

Glæden ved samarbejde

Hvis man træner hunden med motivation og belønner ønsket adfærd, kan man lave små samarbejdsøvelser med hvalpen straks man får den hjem. Når hvalpen er vaccineret bør man deltage på et hvalpemotivationskursus med den, også selv om man tidligere har haft hund. På et hvalpemotivationskursus lærer du og hvalpen glæden ved at samarbejde, hvalpen Tærer fornuftig omgang med både mennesker og andre hunde. Den lystbetonede indlæring og træning styrker tilliden og lederskabet til dig som hundens fører. Og med tillid og lederskab kommer evnen til at samarbejde, en uundværlig grundsten uanset om man har anskaffet sig hund som familie- og/eller brugshund.

Skrøne: Nogle hævder, at hunden først kan tåle at modtage træning, når den er fyldt ét år. Den træning, der i det tilfælde er tale om er meget hårdhændet træning, der ikke er baseret på motivation og belønning. Denne form for træning fordrer ikke tilliden mellem hund og ejer og bør for en hver pris undgås. Brug derfor ovenstående træningsmetode i stedet.
Arven fra ulven

Uanset med hvilken bevæggrund vi har anskaffet hunden, om det er som familiehund, brugshund, en ny bedste ven eller som erstatning for børn man ikke har, skylder man hunden, at huske på, hvad, det er, vi har anskaffet os – altså en hund. Vi tillægger ofte hundene menneskelige egenskaber og behandler dem også som sådanne. Vi siger, at vi “forkæler hunden” og gør ting for hunden som vi mennesker holder af og ser som privilegier; men det er misforstået godhed oftest ikke i hundens interesse. Vil man sin hund det godt, skal man lære at forstå sin hund, dens store arv fra ulven og de medfølgende behov. Man bør sætte sig ind i hvordan hunden opfatter verden samt forstå dens mimik og kropssprog. Gør du det og tilbringer du masser af tid sammen med hunden, vil du ikke bare få menneskets bedste ven, du vil også være hundens bedste ven!

Skrevet af Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent

Før du beslutter dig for at købe en Hovawart hvalp, anbefaler
DKK`s Hovawart Klub, at du gør følgende:

Se de voksne hunde, inden du ser på hvalpe!

Du skal være sikker på, af Hovawarten er den rigtige race for
dig. Hvis du ikke tidligere har set en Hovawart, bør dit første
møde med racen være en voksen Hovawart.

Hvis du først har set hvalpene, er det næsten sikkert, at du
straks falder for dem. Hovawart hvalpe er som alle andre hundehvalpe dejlige,
men du bør tænke på, at det at anskaffe sig en hund, er
en beslutning for de næste 10 – 15 år af dit liv.

Besøg mere end én opdrætter!

Det er vigtigt, at du har 100 % tillid til opdrætteren. Det er derfor
en god ide, at besøge mere end én opdrætter. Det er denne,
der har ansvaret for, at hvalpene er godt rustet til at kunne fungere tilfredsstillende
i sin nye familie. Du bør danne dig et indtryk af opdrætterens
troværdighed og se på de forhold, som hvalpene opdrættes
under. Du bør endvidere se, hvordan de voksne dyr har det, og du bør
se deres papirer. Såfremt begge forældre er danskejede, skal de
begge have en stambog fra DKK, og du bør sikre dig, at hvalpene stambogsføres
i DKK.

En seriøs opdrætter vil kun glæde sig over din interesse
for de papirer og resultater, som avlsdyrene har opnået.

Se begge forældredyr

Hvis opdrætteren ikke selv ejer den hanhund, der er far til hvalpene,
bør du få oplyst ejerens telefonnummer og kontakte denne for en
aftale om at få lov til at se hanhunden.

Mange danske opdrættere benytter udenlandske hanhunde, og her vil det
ofte ikke være muligt at se hanhunden. I stedet kan du bede om at se
hanhundens papirer, eller du kan søge oplysninger om ham hos DKK.

Moderen skal du under alle omstændigheder se. Hun skal være venlig
og tillidsfuld og må på ingen måde være aggressiv,
sky eller nervøs. Denne observation er meget vigtig, da moderen præger
hvalpene i de første 8 uger, og da forældredyrenes adfærd
giver et fingerpeg om, hvordan hvalpene vil udvikle sig.

Studer hvalpene grundigt

Du bør se hvalpene i deres vante omgivelser, ellers kan du ikke vurdere,
hvordan opdrætteren sikrer, at hvalpene præges ordentligt. Den
hvalp, du har udset dig, skal være glad, tillidsfuld, sund og velplejet – og
den skal være racetypisk.

Du bør vente med at vælge hvalpen til den er fyldt 6 – 7 uger,
idet du ikke tidligere kan vurdere dens væsen – det kan opdrætteren
heller ikke.

De fleste opdrættere, der opdrætter under DKK får ved 7 – 8
ugers alderen besøg af repræsentant, der kontrollerer hvalpene
og laver en hvalpetest på den enkelte hvalp. Denne test er et velegnet
redskab til at finde den hvalp, der passer bedst til din familie.

Få opdrætterens skriftlige garanti!

Du bør sikre dig en skriftlig aftale i forbindelse med købet
af hvalpen. Kennel Kaarup bruger en standard aftale fra DKK, som vi anbefaler
dig at rekvirere. Du er med denne i hånden godt rustet til at stille
alle vigtige spørgsmål i forbindelse med bl.a. garantier.

Uanset om du har en skriftlig aftale med opdrætteren eller ej, så gælder
købelovens regler også her, og ifølge denne har du på hvalpen.2 års
reklamationsret

Hofteledsdysplasi!

(HD)

HD-status A og B er efter den danske skala HD-fri.

Hos DKK må man kun bruge hunde der har HD A eller B, alle andre må ikke indgå i avlen.

Hvis hvalpen ligger stille og ikke stritter imod bliver den sandsynligvis en god familiehund.
Bliver det mon nu en god familiehund, spørger mange hvalpekøbere sig selv. Foråret og sommeren er den ideelle årstid at få en hvalp på, og mange gør derfor alvor af tanken. En lyntest kan foretages på stedet. Den er nem at foretage, også uden at sælgeren bemærker det.
Placer hvalpen, så den kommer til at ligge på ryggen i den ene arm – i babystilling. Klø den på maven og berør den så vidt muligt over det hele. Ligger den stille i et til to minutter kan man næsten med garanti sige, at det er en god familiehund. Kæmper den straks imod, venter problemerne oftest lige om hjørnet.

Dyrlæge-test

Mange unødvendige aflivninger kunne være undgået, såfremt denne test var gennemført, konstaterer fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat, Knud Steensborg, Brabrand.
Gennem sit arbejde her han erfaret, at den hyppigste årsag til aflivning af en hund er et dårligt forhold mellem ejerfamilien og hunden. Ofte kan det føres tilbage til manglende overvejelser, før hunden anskaffes.
Om man vælger han eller tæve, racehund eller ej, slår Knud Steensborg dog to ting fast, nar man snakker adfærd og psyke. Det er almindeligvis betydeligt nemmere at have en tæve og ligeledes betydeligt nemmere at forudsige adfærdsmønstret hos en racehund.
Han råder hvalpekøberne til forinden at få en snak med en erfaren smådyrs-dyrlæge, der kender problemerne og derfor her en fornemmelse af, hvor de ligger og hvorfor.
Knud Steensborg har på baggrund af sine erfaringer opstillet en hvalpetest, der kan give et solidt fingerpeg om hundens psyke og således også, om den passer til familien og omvendt.

Mennesker

Er hvalpen interesseret i mennesker? Prøven skal foretages på et område, som er nyt for hvalpen. Den sættes ned, og man går nogle få meter væk. Man sætter sig på hug. Med venlig glad stemme kaldes der på hvalpen, samtidig med, at man enten klapper i sine hænder eller klapper med en hånd på underlaget.

Score:

A. Hvalpen kommer hurtigt, springer op ad dig samtidig med, at den måske prøver at snappe eller bide efter din hånd. B. Den kommer hurtigt med halen oppe. Den kravler op i dit skød. C. Den kommer hurtigt med halen i en vandret position, evt. med halen nede. D. Den kommer tøvende, eventuelt krybende. E. Den kommer slet ikke.

Flokinstinkt

Er flokinstinktet i orden -følger den dig? Rejs dig og gå væk fra hvalpen uden at opmuntre den til at følge efter.

Score:

A. Den følger dig tæt med halen oppe og ” jager” dine fødder. B. Kommer hurtigt, halen er oppe, og den bliver tæt på dig. C. Følger tøvende. D. Følger meget langsomt eventuelt krybende. E. Følger ikke.

Apportering

Er den god til at apportere? Vis hvalpen et stykke sammenkrøllet papir. Vær sikker på, den ser det. Kast det ca. en meter foran hvalpen.

Score:

A. Den henter det straks, bringer det tilbage, men tillader ikke, du tager det. Kan eventuelt drille dig. B. Henter det straks, bringer det tilbage og tillader, du sager det. C. Går tøvende efter det og bringer det ikke heft tilbage. D. Går ikke efter det. E. Går efter det, men forsvinder med det i en anden retning.

Træningsegnet

Er den træningsegnet? Hold et stykke papir over hvalpens hoved. Krøl det sammen, så hunden tydeligt kan høre det. Før det fra hovedet ned over ryggen mod hvalpens hale. Sig samtidig “sit” og ros hvalpen, når den gør det rigtigt. Gentag øvelsen fire-fem gange. Score:
A. Hvalpen springer op ad dig for at få papiret. Sidder ikke. B. Springer op ad dig første gang, men lærer derefter hurtigt at sidde anden eller tredje gang. Hvalpen nyder tydeligt legen, logrer f.eks. med halen. C. Sidder anden eller tredje gang. Springer ikke op første gang. Den er ikke umiddelbart glad. D. Sidder anden eller tredje gang for kort efter at lægge sig ned. E. Går sin vej.

Social

Er hvalpen social? Kærtegn hvalpen. Start med hovedet og gå ned over ryggen. Rør ved dens ører, poser og snude. Prøv at åbne munden på den, samtidig med, at den roses.

Score:

A. Den hopper op ad dig og knurrer eller bider efter din hånd. B. Skubber til dine hænder med poterne, prøver at sno sig og prøver at springe op ad dig. C. Slikker din hånd og logrer med “hele kroppen” D. Lægger sig på ryggen med “blottet” mave. E. Kæmper imod og går.
Dominans
Er hvalpen dominant? Rul hvalpen om på ryggen eller læg den på siden. Hold den til den falder til ro.¨

Score:

A. Kæmper som en vild, prøver at bide, knurrer og hyler. B. Kæmper imod, men mindre voldsomt, eventuelt græder den. C. Kæmper til en begyndelse, men falder hurtigt til ro D. Kæmper ikke -slikker hænder. E. Kæmper ikke, virker bange og eventuelt tisser den.

Konklusion

Foretag alle disse prøver og sæt cirkel om det bogstav, der bedst beskriver hvalpens adfærd.
Score – tre eller flere gange A:
Denne hvalp er aggressiv og dominerende. Den vil ikke egne sig til førstegangs hundeejere. Den vil sandsynligvis bide. Uegnet til børnefamilier. Er ejeren eftergivende og selv en “underlegen” type, er hvalpen ikke egnet til ham/hende.
Hundens natur vil ikke egne sig til fysiske træningsmetoder. Man vil blot opnå at gøre hunden endnu mere aggressiv. På den anden side behøver den en bestemt og konsekvent hånd. Hunden kan i de rette hænder eventuelt blive en både god trænings- og familiehund, men det kræver stor hundeerfaring eller et meget sjældent medfødt talent.
Tre eller flere gange B eller kombinationer af Aer og Ber (2A+1B eller 2B+IA):
Denne hund vil tendere mod at være dominant og udadvendt. Heller ikke denne hund vil egne sig til førstegangs-hundeejere eller familier med små børn. Større børn vil sandsynligvis være OK. Dette kunne være en god træningshund for en erfaren hundeejer.

Tre eller flere gange C:

En hund der opfylder alle familiebehov og ønsker om almindelig træning. Egner sig godt til børn og førstegangs-hundeejere.

Tre eller flere gange D:

Det er en undergiven hund, som behøver en kærlig og venlig hånd helst kombineret med humor. Egner sig godt til ældre medborgere og rolige gemytter. Kræver langsom tilvænning til alt nyt inkl. nye mennesker og omgivelser. Anvend kun positive træningsmetoder (ros! ) til denne type.
Tre eller flere gange E eller kombinationer af Eer og Der (2D+1D eller 2D+1E):
Denne type er ofte asocial og sky. Har denne hund et A i sin score, vil den ofte være angstbider. Er uegnet som familiehund, børnehund og træningshund. Det vil kræve en hundeejer med heft speciel hundeforstand og muligheder for at give den et godt miljø at leve i. Det er et spørgsmål, om man overhovedet kan tilbyde denne hund livsværdi.
Knud Steensborg råder til, at hvis man efter prøver ikke er sikker på hvalpens score, kan man gentage tester, eventuelt lade en ny person gøre det.
Familiehunden Test nr. syv – som nævnt i indledningen -er nok den test, som angår de fleste, nemlig testen for familiehunden. Den er holds uden for scoringslisten, fordi den i virkeligheden er en kombinationstest, som indeholder elementer fra flere af de andre. Men består hvalpen den, er man på rette vej til et godt familieliv med et firbenet medlem.

Spørg dyrlægen

Besøg hos fagdyrlægen inden hvalpekøb kan være guld værd
Nye hvalpekøbere starter ofte jagten på den helt rigtige hvalp med at kigge i opslagsværker med beskrivelse af forskellige hunderacer. Men så løber mange af sporet. Man falder for den yndige hvalp og opdrætterens rosende ord om hunden som en god vagt- og familiehund – og får måske den forkerte.
En snak med en erfaren fagdyrlæge inden valg af race kan siden vise sig at være guld værd. Dyrlægen kender de forskellige racers styrke og svagheder, både fysisk og psykisk, også hvorfor hunden siden må aflives. Det var baggrunden for fagdyrlæge Knud Steensborg, Brabrand, til at opstille sin hvalpetest. Han har arbejdet med hunde siden 1970 og forklarer, at testen er lavet dels ved at bruge relevante kombinationer af andre tests samt egne “opfindelser”
- Jeg anvender det, der er fornuftigt, og som erfaringen har givet, og der har nok været tusindvis af hvalpe igennem den, fortæller han. Testen bliver bl.a. anvendt af AOF i Århus, Politihundeforeningen og DcH. For familiehunden betegner Knud Steensborg lyntesten som den simpleste, nemmeste og den bedste retningsgiver. Knud Steensborg sidder det netop nedsatte defektregistreringsudvalg, hvor der ikke blot registreres fysiske arvelige lidelser, men også psykiske defekter. Heraf kan udledes, hvad der går igen hos bestemte racer, som man som hundeejer således kan fravælge.
- Vi ser også problemerne hund og ejer imellem, og når det ikke kan fungere, må hunden ofte aflives. Hvis bare man havde spurgt en dyrlæge forinden om dennes races stærke og svage sider, kunne det være undgået, mener Knud Steensborg, der som skrækeksempel fremhæver blandingen schæfer/labrador, han, sort. Den topper listen.
Knud Steensborg holder også foredrag om hunde-psykologi og søger nu via Den Danske Dyrlægeforening at gøre kommende hundeejere opmærksomme på den nok vigtigste konsultation af alle – om valg af hund.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Knud Steensborgs hvalpetest kan med fordel benyttes af både hvalpekøbere og opdrættere, udtaler Ingrid Klindrup, formand for DKKs hvalpeudvalg. Men inden man når til overhovedet at kigge på en hvalp, er der en lang række spørgsmål, man som eventuel kommende hvalpekøber bør stille til sig selv og sin familie…
Dyrlæge Knud Steensborgs udmærkede hvalpetest giver hvalpekøberne mulighed for selv at få et indtryk af hvalpens psyke, i stedet for at forlade sig på opdrætterens lovprisninger af netop den hvalp, der er tilbage i kuldet, og opdrætterne kan bruge testen til at hjælpe den uerfarne hvalpekøber med at finde den rigtige hvalp, frem for at lade hvalpekøberen, der jo ikke kender hvalpene, vælge helt på egen hånd.
Der findes opdrættere, der vil sælge en hvilken som helst hvalp til hvem som helst, der vil betale, men langt de fleste opdrættere i DRU og DKK-regi er meget ansvarlige, når det gælder om at råde hvalpekøberne.
- Inden man som hvalpekøber kommer så langt, at man skal ud at kigge på hvalp, bør man gøre sig mange overvejelser:
- hvorfor vil man have hund
- har man tid til at have hund, eller skal hunden være alene hjemme flere timer daglig
- har man råd til, at hunden kan blive behandlet, hvis den pludselig bliver syg eller, kommer til skade (det kan dreje sig om mange penge)
- er man sikker på, at man altid kan få passet hunden i tilfælde af sygdom og ferie
- er man sikker på, at ingen i familien er allergiske overfor hunde
- er man helt klar over, at det er en HUND man køber, og ikke en erstatning for børn man ikke har fået eller som er rejst hjemmefra eller eventuelt en søskendeerstatning til enebørn.
- er man klar over, at alle hunde, der ikke klippes eller trimmes, fælder
- har man gjort sig klart, – at hunden er et dagdyr, og at den har krav på en for DEN meningsfyldt tilværelse, og ved man i det hele taget, hvad det vil sige
- vil man have hund de næste 12-14 år
- er man på det rene med. at små børn og spidse hvalpetænder kan være en problemfyldt kombination, og at det ikke er hvalpens skyld.
Disse og mange, mange flere spørgsmål bør man stille sig selv, inden man begynder at tænke over, hvilken race, man vil have.
Dernæst gælder det om at finde den race, hvis adfærd skønnes at passe til familiens dagligdag, og hvis behov familien kan dække. At købe hund alene efter udseende, er som at købe bøger efter omslagene. Det er overfladisk, uigennemtænkt og kan alt for let skabe problemer.
Som Knud Steensborg nævner, er den hyppigste årsag til aflivning af en hund, at der er et dårligt forhold mellem ejer og hund. Det betyder ikke nødvendigvis, at hunden har et dårligt temperament. Køberen har bare ikke gjort sig klart, at hunde er forskellige, og i uvidenhed herom, har han/hun købt en race, der slet ikke stemmer overens med de forventninger, man havde til en hund.
Opdrætterne har et stort ansvar. Ikke blot overfor hvalp og hvalpekøber – men også overfor racerne. Der skal ikke mange fejlplacerede hvalpe til, før en hel race får et dårligt ry.
Har man fundet den rigtige race, og den rigtige hvalp i kuldet, skal man huske, at som med så meget andet, nytter det ikke noget, at man gør sig umage ved erhvervelsen, hvis man ikke holder ved lige. Enhver hvalp kan ødelægges – det tager bare lidt længere tid at ødelægge en god hvalp end en dårlig.
Heldigvis tager rigtig mange imod et tilbud om at gå til hvalpemotivation med deres hvalp. Der er ingen tvivl om, at vore dygtige hvalpeinstruktører har taget mange problemer i opløbet.
- Skriver man sig ovenstående bag øret, vil mange hunde undgå en kummerlig tilværelse, der ender med aflivning. Ansvaret er både købers og sælgers. Den eneste, der ikke har nogen som helst indflydelse herpå er hunden, men det er den, der betaler regningen.
Fra DDKs medlemsblad, HUNDEN, nr. 6, 1996, har jeg hentet denne artikel.

Det skal bemærkes, at der i hundekredse er stor uenighed om værdien af disse hvalpetests.