Kategori — Hunde Info

Med henblik på udstilling, agility og almindeligt velvære

Sunde bevægelser

Grundlaget for sunde bevægelser er selvfølgelig en sund bygning. God skuldervinkling og god længde på overarmen (et svagt punkt hos mange) er forudsætningen for at kunne strække ud fortil. Bagparten skal ligeledes være velvinklet, hvis bagbenene er for lige (stejle kalder udstillingsdommerne det gerne) kan der ikke komme kraft i afskubbet. En anden vigtig ting er ryggen. Hovawarten skal være en anelse længere end den er høj, ca. 110 % længer end høj. Alt dette er afgørende for bevægelsesmønsteret..

Kondition

Hundens kondition betyder også meget for bevægelserne. Selv en velbygget Hovawart kan bevæge sig ineffektivt, hvis den ikke er i god kondition. Og en knap så velbygget Hovawart kan få bedre bevægelser med optrænede muskler og led (Miss Rogers igen). Ud over det, er det jo også sundere for hunden er være i god kondition – ganske som det er for os andre!
[Læs mere →]

Skal man virkelig – for en sikkerheds skyld hellere tage hunden i snor, når man får besøg af en tyv? – spørger Bo Pedersen.

Hvor bidsk må en hund være?

Hvad siger loven, hvis hunden bider en indbrudstyv?

Vi beder vicepolitikommissær John Hestehave svare på, hvor langt vi må gå for at forsvare familie og ejendele.

Må en hund forsvare sit hus og sin familie ved at fare i hovedet på en indbrudstyv, der vel må regne med en vis erhvervsrisiko?

Det er da rigtigt, man kan sige, at han selv er ude om at blive bidt ved at trænge ulovligt ind. Men det er faktisk sådan, at man er forpligtet til at “træffe de foranstaltninger, der er påkrævet for at forebygge, at hunden volder skade på andre”.

For eksempel ved at holde den i snor, så den ikke farer på ham ?

Hvis det er nødvendigt. Ja. Og hvis man vil undgå et erstatningskrav. I jurasprog siger man, at et sådant erstatningsansvar pålægges objektivt. Og det vil sige, at hundens besidder på forhånd er dømt til at være ansvarlig for enhver skade, hunden forvolder.

Det lyder dybt uretfærdigt. At hvis en tyv bryder ind i mit hjem, og min hund bider tyven – så skal jeg betale erstatning?

I princippet ja. Men heldigvis er det anført i hundeloven, at erstatning kan nedsættes eller evt. bortfalde, hvis offeret selv har medvirket til skaden. Og det kan man vel godt sige, tyven har.

Hvad nu hvis man overrasker en tyv eller voldsmand på fersk gerning. Må man så heller ikke pudse sin hund på ham ? [Læs mere →]

Hunde er ikke altid velkomne i HT busser. Hvis man er en stor hund, der ikke kan være i en taske, må man kun køre med busser fra nummer 80N og derover. Men på Amager er det dog undtagelser. Her må hunde gerne køre i busserne 30, 31, 32 og 36 og det skyldes, at der ikke er andre alternativer f.eks. i form af tog. Der må kun medtages én hund pr. person, da busserne jo overvejende er til for at transportere mennesker.

Som hundeejer bedes man vise hensyn til andre passagerer i bussen, da der jo dels er mennesker, der ikke bryder sig om hunde og dels er en del allergikere, der kan blive syge af at være i nærheden af en hund.

Små hunde kan frit tages med i alle busser, hvis de kan være i en taske og det samme gælder førehunde.

I alle tog er der piktogrammer, der tydelig viser i hvilke dele af toget, det er tilladt at medbringe husdyr.

Til trods for de mange gode hensigter i den nuværende lovgivning drives der erhvervsmæssig virksomhed med hunde i Danmark, uden at dyrenes velfærd sikres. Mens Dyreværnslovens §18 kræver, at erhvervsmæssig handel med dyr og opdræt af dyr kun må drives med politimesterens (politidirektørens) tilladelse, så er i praksis næsten intet opdræt eller handel med hunde herhjemme politigodkendt som erhvervsmæssig virksomhed. Det skyldes, at dansk lovgivning savner en brugbar definition af “erhvervsmæssigt opdræt” af og “erhvervsmæssig handel” med hunde. Af samme grund går den paragraf i hundeloven (§7), der også handler herom, for at være en af avls, dyrnemest umedgørlige bestemmelser.

Lovgivningens eneste tilløb til en definition af erhvervsmæssig hundehandel og hundeopdræt findes i et cirkulære fra Justitsministeriet, nr. 11625 af 19.09.1969, hvori det bestemmes: At ved afgrænsningen (mellem det erhvervsmæssige og det ikke-erhvervsmæssige) bør der ikke alene lægges vægt på antallet af avlsdyr, men tillige på opdrættets karakter, herunder om avlsdyrene m.h.t. opholdsrum og pleje har status som almindelige familiehunde. Der bør også lægges vægt på, om der i almindelighed finder anden omsætning sted end salg af de hvalpe, der er født i opdrættet (f.eks. salg af voksne, kasserede familiehunde).
[Læs mere →]

De fleste hundeejere vil gerne tilbyde deres “firbenede” et rigtigt godt liv. Det kan man sagtens uden at punge ud til kostbart hundefoder med et dyrt navn.

Skal man forkæle sin hund og give den et godt liv, er der mange måder at gøre det på. Men der er næppe grund til at købe det dyreste luksusfoder – eller premium foder, som det ofte kaldes i annoncer.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Forbrugerrådets magasin Tænk+Test i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse: Selvom luksusfoderet er op til fem gange dyrere end det billigste alternativ, så lever en almindeligt sund hund ikke bedre på første end på økonomi-klasse – rent fodermæssigt.

Konklusionen må være, at pengene i stedet kunne gives bedre ud til aktiviteter for hunden så som lydigheds-, agility- eller sportræning en gang om ugen: Et godt hundeliv handler om mere end blot foder …
[Læs mere →]