Kategori — Hunde Info

Før i tiden mente man at hundens levetid, afhang af hvilken race hunden var. Men nu er man blevet klar over at levetiden i højgrad også er afhængig af hundens anvendelse, ernæring og dermed hundens sundhed, der spiller en stor rolle i dette spørgsmål.
Den gennemsnitlige levealder for en hund i dag anslåes til ca. 13 år.
Små og store hunde
Små hunderacer lever generalt længere end store. Man siger at alderen begynder således.
Små hunderacer “op til 7 kg. ” ældes ca. fra det 8 år.
Mellemstore hunderacer “op til 35 kg. ” ældes ca. fra det 7 år.
Store hunderacer ” over 35 kg. ” ældes ca. fra det 6 år.

Af de store racer, er Hovawart`en den af de store racer der bliver ældes, den bliver omkring ca. 12 år.

Familieliv eller hundeliv

Hunde der lever sammen med familien, lever generalt længre end hunden der lever i det fri i hundegården. er hunden kastreret, eller steriliseret mener man at den lever længere end hvis den har forplantningsevnen i behold. Endvidre menes at blandningshunde uanset hvad racer de er blandet af, i reglen at lever længere end racerene hunde.
Hvornår er hunden gammel ?
En aldrende hund kendetegnes på følgende. :
Udholdenhed og bevæglighed.
Syn og hørelse.
Lugtesans og smagssans. er aftagende.
Endvire ses det ofte på pelsen, at den på snudeparti og benene bliver grå.Det skal siges, at lige som os mennesker, der lever længer hvis vi spiser sundt, for den rigtige motion, så gælder dette punkt også for hunde, der skal være indhold i deres liv.

§ 1. Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning, registrering gebyr og om udformningen af skiltet, jf. stk. 1. Justitsministeren kan herunder bestemme, at mærknings- og registreringsordningen skal administreres af en eller flere private organisationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendige oplysninger samt indbetale gebyr til disse organisationer.
Stk. 3. Politiet kan lade en hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret.

§ 2. Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages.

§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt hunden bærer skilt som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser hunden ved at betale de udgifter, som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse af optagne hunde.
Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., uden for de der nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme.
Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, buldogge, boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois’er, leonbergere, skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder ikke hunde, der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o.lign., eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid.
Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.
Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til bevogtning af pladser.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum.

§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne. Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene.

§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.
Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politimesteren, i København politidirektøren,
1) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller
2) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.
Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark.
Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 overtrædes, kan politimesteren, i København politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden aflive.
Stk. 5. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.
Stk. 6. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om et efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 givet pålæg.

§ 6 a. På politiets anmodning er besidderen af en hund forpligtet til at medvirke til en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.
Stk. 2. Besidderen kan forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelse som nævnt i stk. 1, inden politimesteren, i København politidirektøren, træffer afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.
Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved den hundesagkyndige undersøgelse, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.

§ 6 b. Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal aflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutning truffet efter stk. 1. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med.
Stk. 3. Klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.

§ 6 c. Fristen for at klage over en afgørelse truffet af politimesteren, i København politidirektøren, efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre justitsministeren bestemmer andet.
§ 6 d. Det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe. Det er endvidere forbudt at afholde hundekampe.

§ 7. Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.

§ 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2.

§ 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham.

§ 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager.
Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skal tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge rettergangsbøder og sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved dommen.

§ 11. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag, tillige som part under anken, for så vidt erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse.
Stk. 2. Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er en i medfør af § 10, stk. 1, sket særskilt påkendelse af straffe- eller erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens § 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager.

§ 12. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., § 3, stk. 3-5, § 5, § 6, stk. 1 eller 6, § 7, § 8, stk. 2, eller et i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2 eller 3, givet pålæg.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen.
Stk. 3. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder § 6 d.
Stk. 4. Med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder straffes den, der beskæftiger sig personligt med hunde, uanset at
vedkommende er frakendt retten hertil, jf. § 12 a, stk. 1.
Stk. 5. Med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der med kendskab til, at en person er frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter § 12 a, stk. 1, overlader en hund i den pågældendes varetægt.
Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 1, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

§ 12 a. Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende
1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,
2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr,
3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller
4) har afholdt hundekampe.
Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter bestemmelsen i stk. 1, kan generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kun ske ganske undtagelsesvis.

§ 12 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12 c. Refusion af omkostninger afholdt i medfør af § 1, stk. 3, § 6, stk. 5, § 6 a, stk. 3, og § 6 b, stk. 4, tillægges udpantningsret.

§ 13. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127 af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade, forårsaget af hunde.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

Linda Kaarup

Skader forvoldt af hunde gennem 10 år
Antal Erstatning
Skader i 1.000 kr. pr. skade
1995 19.273 35.023 1.817
1996 18.354 34.121 1.859
1997 16.454 36.453 2.215
1998 15.690 34.339 2.189
1999 15.234 32.886 2.159
2000 14.273 37.080 2.598
2001 13.834 37.948 2.743
2002 14.009 49.271 3.517
2003 13.258 43.136 3.254
2004 13.322 56.231 4.221
2005 14.118 36.727 2.601

Kilde: Forsikringsoplysningen august 2006
Erstatning er ikke pristalsreguleret
Erstatning er incl. Reserveregulering

Indførsel af uvaccinerede hunde, yngre end tre måneder

Det er muligt at indføre hvalpe, fra EU-lande, samt hvalpe fra de tredjelande, som står opført i Del B og Del C til bilag 2 i Kæledyrsforordningen, og som ikke er blevet vaccineret imod rabies, såfremt man forud for indførslen har fået en tilladelse hertil fra den lokale fødevareregion.
Hvilke lande kan man få uvaccinerede dyr fra?

Ansøgeren skal være bosat i Danmark
Der kan kun gives tilladelse, når ansøgeren er bosat i Danmark og har købt en hvalp eller killing i udlandet eller flytter til Danmark med en hvalp eller killing.

Ansøgning om tilladelse
For at kunne få en tilladelse, er det en forudsætning af dyret er ID mærket med chip eller en letlæselig tatovering, samt at det ledsages af et dyrepas eller et veterinærcertifikat afhængigt af, om dyret kommer fra EU eller et land uden for EU.

Følgende oplysninger skal derfor sendes til den lokale fødevareregion:

1. Dyrets art, race, fødselsdato og ID-nummer angives.
2. Indførselssted og dato for indførslen angives.
3. Ansøgerens navn og adresse.
4. Hvis det ikke er ansøgeren selv, der henter hvalpen til Danmark, skal navn og adresse på den person, som har ansvaret for dyret under transporten oplyses.
5. Opdrætterens navn og adresse.
6. En skriftlig erklæring fra dyrets opdrætter om, at dyret er født hos opdrætteren, og at det ikke har været i kontakt med vilde dyr, som kan have været udsat for rabiessmitte. Den skriftlige erklæring skal være underskrevet af opdrætteren, men kan scannes ind og sendes via mail. Erklæringen kan også underskrives med digital signatur.

Ansøgning om tilladelse skal sendes til den lokale fødevareregion senest 30 dage før indførslen.

Såfremt alle relevante oplysninger ikke er fremsendt til den lokale fødevareregion kan behandlingen af ansøgningen normalt ikke komme på tale.

Såfremt der forekommer rabies i oprindelseslandet, kan fødevareegionen kræve at en underskrevet erklæring om rabiesfrihed de seneste 6 måneder i en radius på 50 km fra det sted, hvor opdrætteren bor, medsendes fra landets veterinære myndighed.

Overdragelse af hvalpe
I Danmark er det ikke tilladt at sælge, købe eller indføre hvalpe, der er yngre end 8 uger.
Reglerne om overdragelse af hvalpe

Hvalpe, der ledsager deres mor
En hvalp, der på indførselstidspunktet er yngre end 8 uger kan indføres uden rabiesvaccination, hvis:

* den og dens kuldsøskende ledsager deres mor, som de stadig er afhængig af.
* den er ID-mærket.
* den ledsages af et dyrepas eller et veterinærcertifikat (OBS – alle hundene skal have deres eget pas/certifikat – både tæven og hvalpene.
* den ikke sælges eller gives bort.

Der skal ligeledes søges om tilladelse til indførsel af hvalpe under 8 uger. Se ovenfor.

Hunde, over 3 måneder
Alle hunde, der på indførselstidspunktet er ældre end 3 måneder, skal være rabiesvaccineret i henhold til EU reglerne.
Reglerne for rejse til Danmark.

Uvaccinerede dyr kan ikke medbringes på ferier i Danmark
Der gives ikke tilladelse til at indføre uvaccinerede dyr under 3 måneder i forbindelse med ferie i Danmark.

Hvad er reglerne for at udføre hvalpe eller killinger til udlandet?
Det er de veterinære myndigheder i bestemmelseslandet, som kan svare på dette spørgsmål.
Du skal derfor kontakte myndigheder i det land, som du vil rejse til for at forhøre sig om reglerne.

Kontakt

Spørgmål til reglerne for indførsel af uvaccinerede hvalpe, som på indførselstidspunktet er yngre end 3 måneder skal rettes til den lokale fødevareregion.
Her finder du din lokale fødevareregion.

1. hunden savner dig fra det øjeblik, du er gået.

2. du tænker aldrig over, om din hund er god nok til dig.

3. hunde viser anger, når de har gjort noget galt.

4. hunde praler ikke af, hvem de har haft sex med.

5. hunde kritiserer ikke dine venner.

6. hunde griner ikke af, hvordan du kaster ting.

7. hunde føler sig ikke truet af din intelligens.

8. du kan træne din hund til næsten alt.

9. det er nemt at finde gaver til din hund.

10. hunde er gode ved børn.

11. flotte hunde ved det ikke.

12. hunde ved hvad NEJ betyder.

13. du kan tvinge hunde til at tage bad.

14. hunde er ligeglad med , at det er dig der sidder bag rattet.

15. midaldrende hunde føler ikke pludselig trang til at forlade dig , for en der er yngre.

16. hunde indrømmer når de er faret vild.

17. hunde er ligeglad med at du tjener flere penge end dem.

Linda Kaarup