Kategori — Hovawart Race

Hovawarten er en kraftfuldt, middelstor, langstrakt og langhåret hund med et tydeligt kønspræg. Skulderhøjde for hanner 63-70 cm, for tæver 58-65 cm. Hunden skal være meget langstrakt, d.v.s. at kropslængden skal udgøre mindst 110 % af skulderhøjden. Dens vægt er ikke angivet i racestandarden men ligger på ca.25-35 kg for hunhunde, ca.35-45 kg for hanhunde.

Farve:
Hovawarten findes i tre farver; blond, helt sort og sort med blonde aftegninger (schwarzmarken).

Hovawarten er en ideel familiehund, er meget glad for børn. Desuden er den i lighed med andre hyrde- og gårdhunde ikke en strejfer og er kendt for ikke, at have jagtpassion. Hovawarten har et udpræget flokinstinkt samtidigt med, at den er meget knyttet til sit sted.

Temperament:
Hovawarten har et godt temperament. I almindelighed er den en stor, dejlig godmodig og ligevægtig hund uden overdrivelser, men besidder både fasthed og forsvarsdrift. I Danmark avles den som en rolig og meget familievenlig hund. Denne linie falder godt i tråd med DRU`s hensigter.

Hovawarten er en meget intelligent og kreativ hund så man må af og til være forberedt på lidt af hvert. Den har nemt ved at lære, blot man har tålmodighed og lader indlæringen foregå ved leg.

PELS:
Hunden har en meget smuk, underuldsfattig langhårspels, med lange faner på benene og en flot busket hale, som i aktivitet bæres højt. Pelsen kræver ikke meget pleje, fælder i totter, og skal redes ca. en gang om ugen.
Familiehunden:
Når man anskaffer sig en Hovawart skal man være klar over at man får aktiv en hund som altid er oplagt til nye streger, nysgerrig og legelysten til langt op i årene. Og uanset hvad man laver med den, er den altid en glad, elskelig familehund der har behov for tæt kontakt til sine mennesker.

Arbejdshund:
I 1922 blev det første kuld registreret, og i 1937 blev racen anerkendt. Siden 1964 har Hovawart hørt til de anerkendte racer af tjenestehunde og bliver bl.a. brugt i polititjeneste og som rednings- og lavinehund, i bl.a. Tyskland. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogle Hovawartavler der målrettet avler på dens brugsegenskaber, her i Danmark. Som brugshund er den meget ivrig og arbejdsglad og en pålidelig familie og beskyttelseshund især når mørket falder på.

Hovawarten egner sig godt til alle områder inden for hundesport, og kræver moderat motion men mange oplevelser. Som unghund er den livlig og skal motiveres både ved leg og opgave

Hovawartens Historie

Hovawarten kom først til Danmark i slutningen af 1960′erne.Det er ellers en meget gammel tysk race, som kan spores helt tilbage til år 1210.

Hovawartens navn beskriver, hvad hunden blev/bliver brugt til. På tysk (fra ældre tider) er Hova= Gård og Wart= Vogter. Hovawarten blev altså brugt som vagthund på gårdene. Racen er en udpræget brugshund på linie med schæferen. Schæferen erstattede efterhånden Hovawarten som vagt og brugshund for fx. politiet. Og i slutningen af 1800-tallet var racen tæt på at uddø.

Men omkring 1915 begyndte nogle tyske opdrættere under ledelse af Curt F. König at genskabe racen. De få Hovawarter man kunne opstøve fra små landsbyer i Tyskland, blev bl.a. krydset med den ungarske Kuvaz, Schæfer, og Leonberger. I 1922 blev det første kuld Hovawart-hvalpe registreret i Tysk Avls Register.

I 1937 blev Hovawarten endelig officielt anerkendt som race i Tysk kennel klub. Men under 2 verdenskrig blev det store avlsarbejde næsten ødelagt. Hovawarten blev pga. sine egenskaber flittigt benyttet af militæret under krigen og racen var atter tæt på udryddelse. I 1947 blev der så dannet en tysk klub, til beskyttelse af Hovawarten som race, klubben eksistere den dag i dag. I 1960′erne begyndte Hovawarten at blive populær udenfor Tysklands grænser. I slutningen af 60′erne kom Hovawarten til de nordiske lande, men det var først i 1980 at racen kom til Storbritannien.

Det store avlsarbejde der ligger bag Hovawarten som race, afspejler sig bl.a. i racens sundhed. Der er blevet sat en stor ære i at undgå arvelige lidelser. Som eksempel bliver der kun avlet på Hd-frie hunde. Fordi man først og fremmest har avlet efter sundhed, så kan racen variere en del i temperament. Men som helhed er det en kærlig familiehund og effektiv vogter af hjemmet.

Racen betegnes som en af de racer i verden, hvor der er færrest tilfælde af arvelige sygdomme.

Der er mange ting at holde styr på når man skal på udstilling, og især hvis det er ens førstegang vil man nok stå over for nogle ting man ikke ved hvad er.
Vi vil her prøve fortælle lidt om hvad det hele går ud på i de forskellige klasser.

Husk, at på en udstilling er du altid velkommen til at spørge, Der findes ikke dumme spørgsmål kun dumme svar.

Nye udstillingsregler fra 1. januar 2008

DKK overgår til FCI`s udstillingsregler.

De vigtigste ændringer følger:

Præmieringer:

Excellent (svarer til nuværende 1. præmie med CK): Lilla bånd
Very good (svarer til nuværende 1. præmie): Rødt bånd
Good (svarer til nuværende 2. præmie): Blåt bånd
Sufficient (svarende til nuværende 3. præmie): Gult bånd
Disqualified (svarende til nuværende ”Nul”): Der udleveres ikke bånd
Cannot Be Judged (svarende til nuværende KIP (Kan Ikke Præmieres)): Der udleveres ikke bånd

Hovawarten skal have min. Good for at være godkendt til avl (+ HD A eller B).

Disqualified gives til hunde med avlsudelukkende fejl: f.eks. tandmangel ud over det tilladte i standarden (P1, M3), knækhale, han der ligner en tæve eller tæve der ligner en han, for meget hvidt iflg. standarden, aggressive hunde, som bider eller knurrer ad dommeren eller hunde, som er meget nervøse.

Cannot be Judged gives til hunde som f.eks. halter. Hunde, hvor dommeren ikke kan se tænder (uden at knurre eller bide, altså værger sig), er for fede eller bare ligger ned eller sidder ned, så dommeren ikke har en chance for at bedømme den.

Veteranklasse:
Fra 8 år og opefter – d.v.s. at seniorklasse bortfalder.

Opdrætsklasse:
Består af min. 3 og max. 5 eksemplarer af samme race.

Avlsklasse:
En han eller tæve med min. 3 og max. 5 stk. direkte afkom.

Fremover behøver man ikke medbringe stambogen på danskejede hunde.

I de nye regler er nævnt, at hundens velfærd altid har højeste prioritet (det betyder at dommerne skal tage hensyn til f.eks. Engelsk Bulldog og Pekingeser snudeparti, så de præmierer de, som kan trække vejret, Basset og andre racer med meget løs hud o.s.v.)
Vi har heldigvis ikke problemer med vores race.

Det er en god ide at medbringe madpakke, drikkevarer og stole når hunden skal på udstilling. Der kan være en del ventetid og denne kan ligeså godt bruges på at gøre dagen hyggelig. Husk også vand og godbidder til hunden, og evt. et tæppe.

Og husk så

Uanset din hunds bedømmelse, så er det den samme dejlige hund du tager med hjem, som du kom med.

Forbehold for ændringer og fejl

Helhedsindtryk:

Hovawarten er en kraftfuld, middelstor, langstrakt og langhåret brugshund.
Dens kønspræg erkendes tydeligt, frem for alt i hovedform og kropsbygning.
Hanner skal have fuldt udviklede testikler.·

Karakter:
En anerkendt brugshund for alsidig anvendelse. af natur er den ligevægtig
og godmodig, men den besidder både forsvars- og kampdrift, hårdhed,
er middel af temperament og har meget gode anlæg som sporhund. Den har
som brugshund en harmonisk afstemt bygning og knytter sig særligt stærkt
til sin familie, hvad der gør den fremragende egnet som ledsager og
som vagt-, forsvars- og sporhund og familiehund.

HOVED:
Hovedform:
Det kraftige hoved har en bred, hvælvet pande.
Hovedhuden ligger stramt til. Næseryggen er lige og forløber parallelt
med skallens overlinie. næseryg og skalle (målt fra nakkeknude
til stop) er næsten lige lange. Stoppet er let, men tydeligt. Det kraftige
næseparti bliver lidt smallere udefter, set både fra siden og ovenfra,
men virker dog ikke kileformet. Læberne er godt tilliggende og er mørkt
pigmenteret.

Næse:
Næsen er kraftigt pigmenteret (Mørk) og har veludviklede næsebor.

Øjne:
Øjnene er runde til ovale, hverken fremstående eller dybtliggende.
farven er mørkebrun til mellembrun.

Ører:
De trekantede, hængende ører bæres løst ind imod
hovedet og skjuler øreåbningen. De er ansat langt fra hinanden,
hvad der for skallen til at virke bredere, og de når ned i højde
med underkæben. Ørernes forkant ligger nogenlunde midt imellem øjet
og nakkeknuden.

Bid:
Hovawarten har et fuldstændigt, kraftigt saksebid (42 tænder).
tangbid er dog tilladt.

Hals:
Den kraftige hals er middellang.

Krop:

Kropslængden udgør mindst 110 % af skulderhøjden

Bryst:
Brystet passer harmonisk til helheden og er bredt, dybt og kraftigt.

Ryg:
Ryggen er lige og fast med et let faldende, ikke for langt kryds.

Hale:
Halen når ned forbi haseleddet, men ikke helt til jorden. Alt efter hundens
sindsstemning bæres halen højt svunget over ryggen eller sænket.

Forparti:
Forparten er lige og kraftig med særdeles muskuløst skulderparti.
Skulderpartiet er langt og godt skråt tilbagelagt. Overarmen er lang
og ligger tæt til kroppen, således at albuerne er placeret godt
ind under kroppen. Mellemhånden er moderat skråtstillet.

Bagpart:
Bagparten er velvinklet og både over- og underlår har kraftig muskulatur.
Hofterne skal være fri for hofteledsdysplasi. Haseleddet er meget kraftigt
og lavt ansat, poterne er sluttede og godt hvælvede.

Bevægelse:
Bevægelsen har stor rækkevidde i det jordvindende trav.

Hud:
Huden ligger overalt stramt til og er godt pigmenteret (med et blåt skær).
Pigmentering på øjenrande, næse, læber og trædepuder
er afpasset efter hundens farve.

PELS:
Den påfaldende smukke langhårspels er let bølget og tæt.
Den er særlig veludviklet på brystet, benenes faner, bukserne og
den buskede hale.

Farve:
Hovawarten forekommer i tre farvevarianter: Sort med blonde aftegninger, blond
og sort.

Sort m/ blonde aftegninger:
Pelsen er sort og glansfuld med mellemblonde aftegninger. I hovedet begynder
aftegningen neden for næseryggen og fortsætter forbi mundvigen
til den mødes med aftegningen foran på struben. Pletterne over øjnene
er klart synlige. Aftegningen på brystet består af to pletter,
der er placeret ved siden af hinanden og kan være sammenhængende.
På forbenene går aftegningerne set fra siden fra tærerne
omtrent til mellemhånden, og på forbenets bagside fortsætter
de opefter til kroppen. På bagbenene når aftegningerne næsten
op til bugen. Fra siden ses aftegningen oven for haseleddet kun som en smal
stribe. En aftegning findes også lige under haleansatsen. Aftegningerne
skal overalt være klart afgrænsede. En lille, hvid brystplet, højst
6 cm. i diameter, er tilladt, ligesom enkelte, hvide hår på tæer
og halespids. Pigmentet på øjenrande, næse, læber
og trædepuder er sort.

Blond:
Den middelblonde farve går fra næseryg til halespids og bliver
lysere nedefter mod benene og bugen. En lille hvid brystplet, højst
6 cm. i diameter, er tilladt, ligesom enkelte hvide hår på tæer
og halespids. Pigmentet på øjenrande, næse, læber
og trædepuder er mørkt til sort.

Sort:
Hårlaget er sort og glansfuldt. En lille, hvid brystplet, højst
6 cm. i diameter, er tilladt, ligesom enkelte hvide hår på på tæer
og halespids. Pigmentet på øjenrande, næse, læber
og trædepuder er sort.

Højde:
Skulderhøjde for hanner 63-70 cm, for tæver 58-65 cm.

Vægt:
Vægten skal være afpasset efter hundens højde for at bevare
de rette brugsegenskaber.
Hunhund ca. 25-35 kg. hanhund ca. 35-45 kg.

DISKVALIFICERENDE Fejl:
De i det følgende anførte fejl udelukker en præmiering,
der tillader anvendelse i avlen.

FEJL:
Alle afvigelser fra beskrivelsen i standarden anses som fejl

Helhedsindtryk: Fejl
Hunden fremtræder som atypisk for racen.
Stærkt hanhundepræg hos tæver.

Stærkt tævepræg hos hanner.

Proportioner: Fejl
Kvadratisk kropsbygning.

Karakter: Fejl
Hunden aggressiv, sky, skudræd eller sløv.

Hoved:Fejl
Manglende stop.
Medfødt blindhed.
Ståøre, kipører eller rosenører.
Overbid, underbid eller krydsbid.
Tandmangel ud over P1 eller M3.
Manglende kontakt i biddet mellem præmolarer/molarer.

Hals: Fejl
Halshuden alt for rigelig eller løs.

Krop: Fejl
Brystet for smalt eller tøndeformet.
Stærkt nedsunket ryg eller karperyg.
Unormal hale/halebæring, meget kort eller båret udpræget
ringformet.

Lemmer: Fejl
Stærkt overbygget bagpart eller hofteledsdysplasi.

Pels/farve: Fejl
Pelsen gennemgående krøllet(lukkede krøller).
Enhver farve, der ikke er beskrevet i standarden, feks. blågrå,
vildtfarvet, brun, hvid, broget, såvel som en pels med overvejende flerfarvet
pelshår.
Hvide aftegninger (ud over brystplet).
Grå eller brune pletter uden for aftegningerne, eller underulden overvejende
af en anden farve end sort.
Aftegningerne overvejende grå eller hvidlige.
Farven rødblond overalt, ikke lysere nedadtil.
Hvidlig blond pels, også på ørene.
Blond pels med tydeligt hvide aftegninger.
Mørke til sorte aftegninger, maske eller pletter.

Størrelse: Fejl
Understørrelse.
Mere end 3 cm. overstørrelse.

Bemærk:
Hanhunden skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Skulle der være nogle spørgsmål, til ovenstående,
er i mere ind velkommen til at skrive til os, så vil vi svare efter bedste
evne.

Danske dommer udtryk.
Danske udtryk gælder for alle racer..

A
Albino: “Hvidfødning”, fuldstændig mangel på pigment.
Albue, løse albuer: Egentlig er det skulderled og overarm, der er utilstrækkeligt vedhæftet kroppen, albuen for meget udaddrejet.
Ansætning, ansats: Bruges mest om halens og ørernes fæste i forhold til krop og hoved.
Afskydende, affaldende: Udtryk om krydsets vinkel i forhold til vandret.

B
Balance: Harmoni mellem de for-skellige legemsdele på en hund.
Behæng: De lange hår på ører og benenes bagside og halens underside.
Benbygning: Knoglernes finhed eller grovhed, særlig ekstremiteter-nes.
Benstamme: Udtryk for benbyg-ning, mest om ekstremiteternes.
Bid: Betegnelse for måden overkæ-bens og underkæbens tænder mødes.
Blis: Aflang, hvid plet i panden eller på næseryggen.
Black and Tan: Sort m. brune aftegninger
Blå: Betegnelse for blågrå farve hos nogle hunderacer.
Blød ryg: Siges om konkav ryglinje.
Bred i fronten: Bredt mellem albu-erne.
Brindle: Tigret. Også om sorte hår blandet med lysere, f.eks. Cairns.
Brugshund: Hund som udfører vis-se arbejdsopgaver.
Brystbredde: Bredeste afstand mel-lem de to brystvægge.
Brystdybde: Afstand fra manken til brystbenet, målt lige fra albuen.
Brystlængde: Fra brystbensspidsen til bageste ribbenspar.
Brystomfang: Måles om brystet bag skylder og albue.
Buede ribben: Krumningen på rib-benene, der giver brystet en runding.
Buglinje: Mavens kontur i profil.
Bukser: Lange hår på lårenes bag-side.
Bundne bevægelser: Korte og ufrie.

D
Dagslys, for meget dagslys under hunden: Hunden er for let og højbenet og har lille brystdybde.
Dish: Man taler om hund med dishface, f.eks. pointeren – konkav næseryg.
Dominerende: Et eller andet, som bryder harmonien, f.eks. for store ører hos en fransk bulldog.
Doping: Forbudt behandling med dopingmidler, enten for at neddæmpe eller opildne en hunds temperament eller ydeevne.
Down-face: Næsen ligger under stoppets højde, f.eks. russisk mynde.
Drive: Godt dækkende engelsk udtryk for fraspark, fraskub, haseleddets og mellemfodens evne til fremskridt, drivkraft.
Drivende hund: Hund som halsende driver vildtet foran sig.
Dværghundepræget: Dværghundebetonet, mest om fejl som æblehoved, udstående øjne, for korte, krumme ben – hvor dette er utypisk.
Dybstillet hund: Hund hvis mål fra skulder til brystets dybeste punkt er større end fra brystets dybeste punkt til jorden.
Dyp, “dypper i ryggen”: At ryggen er noget svag og sænket bag skuldrene.

E
Egernhale: Hale i let bue ind over ryggen.
Eksteriør: Alt det ydre hos en hund.
Ekstremiteter: Benene – alle fire.
Ektropion: Udkrængende øjenlåg.
Elastiske bevægelser: Rytmiske, ubesværede, parallele.
Elegante bevægelser: Både korrekte og yndefulde.
Entropion: Indkrængede øjenlåg.

F
Faldende kryds: Se under Afskyd-ende kryds.
Fane: Lange hår på halens underside.
Feminin: Tæveagtig, korrekt for tæve, væsentlig egenskab.
Fladbrystet: For lige ribben.
Flade poter: Tæerne har lille krumning.
Flagermusører: Ståører, let udstående, afrundede spidser.
Flydende bevægelser: Ubesværede, der holder ryggens linje i samme niveau.
Forbryst: Den del af kroppen, som ses foran forbenene.
Forhånden: Kroppens forreste del og forbenene.
Fransk forstilling: Udaddrejede forpoter.
Fraskub, fraspark: Haseleddets bevægelse i fremdrift af hunden – se Drive.
Front: Hundens forben, bryst, skulder og overarm.
Frynser: Mest om lange hår på ører-ne.
Furnishings: Bruges om skæg, benhår og fanen.

G
Glad hale, -haleføring: Munter hale, bæres for meget ind over ryglinjen.
Glasøjne: Betegnelse for gråhvide, mælkehvide øjne med svagt pigmenteret iris.
Grov: Ikke ædel, f.eks. grov skul-der, stor afstand mellem skuldertoppene, for megen muskulatur på skulderbladene.

H
Hackney bevægelser: Højt løftende forbensbevægelser.
Haleansætning: Høj eller lav hale-ansætning til krydset.
Haleføring: Den måde, de forskellige racer bærer halen på i ro eller i bevægelse, ophidselse eller angst eller glæde.
Halshud: Løst skind under hagen og på struben.
Harepoter: Lange, smalle poter.
Hase: Også kaldet haseleddet, ikke korrekt, er mellemfoden.
Hasetrang: For lidt afstand mellem mellemfødderne.
Helfarvet: Samme farve overalt.
Hjortehals eller fårehals: Lang, tynd, buet fremad, konkav form.
Hjulbenet: Afstanden mellem håndled (haseled) større end af-standen mellem poterne. Undertiden benævnelsen: sabelben.
Hocks well let down: Engelsk ud-tryk for haseleddet nær jorden, kort mellemfod, langt lår.
Hovedets underlinje: Fra hagespid-sen til strubehovedet.
Hound-marked: Hvid hund med tan hovedaftegning og sorte kropsafteg-ninger.
Houndy ører: De vanlige ører på ho-unds, store og hængende ind til hovedet.
Høgeøjne: Gul iris.

I
Iris: Regnbuehinden.

J
Jordvindende bevægelser: Effektive, lange.

K
Karakter: Gemyt, temperament.
Karperyg: Fejlagtig betegnelse for karp over lænden. Ganske få racer har dog en bue fra skuldrene til hale-roden.
Kattepote: Dyb, lille, fast pote.
Kipører: Ståører, hvis øverste del fal-der fremover.
Knix: Kodet over, opstår ved for-kerte bøjninger i underarm og mellemhånd.
Knæled: Mellem lår og underben.
Kohaset: Bagpoternes indbyrdes afstand større en haseleddenes.
Kompakt: Tæt, kort krop.
Konkav: Om næseryg og overlinje, som er nedadbøjet på midten.
Konveks: Om næreryg og overlinje, som er opadbøjet på midten.
Krave: Længere hår rundt om halsen.
Kropslængde: Målet mellem bryst-benets spids til sædebensknuden.
Krydset: Bækkenets overlinje.
Kryptorchisme: Begge testiklerne mangler i pungen. Bruges ofte om tilstanden, hvor en testikel mangler – se Monorchisme.
Kvadratisk: Kropslængde lig skul-derhøjde.
Kynologi: Læren om hunde.

L
Lang hund: Kropslængden er stør-re end skulderhøjden. Rektangulær.
Lavstammet eller lavtstillet: målet fra jorden til brystets underside mindre end målet fra brystets underside til manken.
Lymfatisk: Overdrevne hudfolder og rynker.
Lænden: Partiet mellem ryg og bækken.
Læbefold: Mundvigens løse fold.
Løse skuldre: Skulderbladet ikke tilstrækkelig vedhæftet kroppen.
Lår, det andet lår: Mellem knæleddet og haseleddet.

M
Manke: Partiet over skulderbladsspidserne.
Maske: Sort eller mørkt snudeparti hos ellers ikke mørke hunde.
Maskulin: Hanhundepræget, væsentlig egenskab.
Masse: Særligt veludviklet krop, og-så om benbygning i ekstremiteter.
Molar: Kindtand.
Monorchisme: En af testiklerne skjult.

N
Nakkeknude: Benknude på baghovedet, occipitalben.
Næseryg: Snudepartiets overlinje.

O
Opknebet: Optrukket buglinje.
Overarm: Mellem skulderled og albueled.
Overbid: Der er mellemrum når overkæbens tænder bider ned foran underkæbens tænder.
Overbygget: For åbne bagbensvinkler, hvilket gør bagparten for høj.
Overlinje: Fra nakken til halen, også fra manken til halen.
Overrynke: Næserynke, den hudfold pekingesere undertiden har tværs over næseryggen.

P
Parklasse: På engelsk “brace” – to hunde af samme race fremvist sam-men.
Particolor: To klare, adskilte far-ver, f.eks. en rød pekingeser med store hvide aftegninger.
Pasgang: Samme sides ben føres frem samtidig.
Pencilling: Sorte striber langs tæ-erne hos sorte hunde med brune aftegninger.
Pigment: Farvestof i huden, håret.
Proportioner: Højde- og længdeforhold.
Præmolarer: Tænder mellem hjørnetand og kindtænder.

R
Rejsning: God rejsning, halsen bærer hovedet højt, vigtigt i mange racer: Pudler, grand danois, pome-ranian, australsk terrier m.fl.
Rektangulær: Længden større end højden.
Ringet hale: Hale ringet over ryggen.
Rosenøre: Bagover og til siden foldet øre, del af inderside synlig.
Ryggen: Mellem manken og lænden, del af overlinjen, ryglinjen.
Rytmiske bevæg.: Korrekte bevæg. i den for racen naturlige rytme.

S
Saksebid: Overkæbens fortænder bider lige foran underkæbens.
Scowl: Skummelt ansigtudtryk hos nogle af Østens racer, stort, bredt hoved, mange hudfolder og rynket, løveagtigt udtryk.
Sidebevæg.: Hundens bevæg. set fra siden.
Single tracker: Poterne sættes me-re og mere i samme linje jo mere farten øges.
Skalleparti: Fra stoppet til nakkebensknuden.
Set-on: Good set-on. Eng. udtryk for højt ansat hale, så noget af bag-delen stadig er bag den (sædeben).
Snudeparti: Partiet foran stoppet.
Snævre bevæg.: For kort afstand mellem lemmerne.
Sodet: Udtrykket bruges f.eks. når der i de røde aftegninger er iblandet mange sorte hår.
Sommerfuglenæse: Broget næse.
Spidse lemmevinkler: Små lemmevinkler, giver god vinkling for og bag, modsat spidse vinkler (små vinkler) er åbne vinkler.
Stejle skuldre: For stor vinkel mel-lem skulderblad og overarm.
Stejlt kryds: Stor afvigelse fra vandret.
Stikkelhår: Kalder man enkelte dækhår af afvigende farve.
Stoppet: Afsatsen mellem og lige for-an øjnene.
Substans: Udvikling og vægt af krop og benbygning. Masse.
Svajryg: Konkav bue af hele ryglin-jen eller dele deraf.
Sædebensknuder: Hoftebenets bageste knude, siddebensknuder.

T
Tangbid: Overkæbens og underkæbens tænder mødes som en knibtang.
Tigret: Eng. brindle. Mørkere stri-ber på lysere baggrund.
Top knot: Hårdusk mellem ørerne.
Topline: Overlinje.
Tricolor: Trefarvet, hvid-sort-rød.
Trippende bevæg.: For små skridt pgr. for åbne vinkler ved ekstremiteterne.
Træder igennem: Siges om tung nedsunket pote.
Turn-up: Fremad- og opaddrejet underkæbe, også upsweep (bulldog f.eks.).
Type: Den type, der er korrekt for racen, typisk for racen, nødvendige egenskaber for at nærme sig racens idealhund.
Tæt bygget: Kompakt bygget.
Tætte bagbensbevæg.: Trange be-væg., for lille afstand mellem bag-benene, specielt mellem fødderne.
Tøndeformet bryst: Stærkt buede ribben.
Tør: Ren i konturen, uden halshud, uden overflødige grove benknuder og muskler.

U
Udfodet: Fransk stilling.
Udstående albuer: Ikke tilstrækkeligt vedhæftede, årsag: løse skuldre.
Udtryk: En hunds udtryk aflæses af dens øjne, skalle og snudeform, ø-rernes størrelse og stilling, godt udtryk giver godt indtryk.
Ulvekløer: Første tå på bagbenene, også om samme på forbenene.
Underarm: Mellem håndled og al-bue.
Underbid: Underkæbens fortænder sidder foran overkæbens, når mun-den lukkes.
Underbryst: Nederste del af brystkassen.
Underlinje: Kroppens nederste kontur.
Understillede lemmer: Om baglemmer med for åbne vinkler, så de kommer for meget under hunden (overbyggethed).
Uregelmæssig tandstilling: Tænder sidder ud og ind, afviger fra tandrækken.
Usoigneret: Forklaring sikkert overflødig.
Utypisk: Forkert type for sin race.

V
Velkroppet: Udtryk for veludviklet krop.
Velskåret hoved: Bruges om hovedet med rigtige proportioner, især angående snudeparti og læber.
Velvinklet for og bag: Korrekte, tilpas små legems- og lemmevinkler.
Væve: Krydser forbenene under bevæg., også om krydsende bagben.

Æ
Ædelhed: Kvalitet, “det” som er vanskeligt at beskrive, alle ønsker det hos hunde, markerer differencer når hunde sammenlignes.
Ø
Øjenbrynsbue: Kraniets fremspring over øjet.
Øjenfarve: Farven på iris (regn-buehinden).
Øreansætning: Hvor øret er fæstet til kraniet.
Ørebæring: Øreholdning.
Øreformen: Ørebruskens form og tykkelse.
Øreholdning: Måden øret bæres på.

Å
Åbne poter: For stor afstand mellem tæerne, spredte tæer.
Åbne vinkler: Udtryk for store lemmevinkler, jo større des stejlere er hunden for og bag, modsat åbne vinkler er spidse vinkler.