Kategori — Gode Hvalpe Råd

Forårs tid er hvalpetid, og i løbet af sommeren afhenter hundredvis af forhåbningsfulde danskere netop den hvalp, de har gået og ventet på.
Som ny hundeejer bliver man bombarderet med informationer om, hvad man skal og ikke skal overfor sit nye “familiemedlem”. Naboer, venner og opdrætteren har alle råd de gerne giver med på vejen, nogle af rådene er rigtig gode og andre er arvegods fra tidligere tider, hvor forståelsen for hundens behov og indlæringspsykologi ikke var i højsæde. Her følger 10 tips, udledt af folks spørgsmål, der vil give dig og din hvalp en god start på tilværelsen sammen.

De første dage og nætter

Hvalpen bliver hurtigst tryg i sit nye hjem, hvis du lader den være i din umiddelbare nærhed de første par dage og nætter. Husk på, at hvalpen kommer fra trygge, kendte omgivelser, hvor den har haft selskab af både sin mor og sine søskende, og nu er den pludselig alene et fremmed sted.
Lad derfor hvalpen sove ved siden af sengen, eller læg dig på en madras, der hvor du siden hen ønsker, at hvalpen skal sove.

Når hvalpen efter en tid er faldet til, kan du trinvis flytte kurven ud af soveværelset og ud i gangen eller der hvor du ønske at hvalpen skal sove.
Denne metode virker hver gang og er ikke stressende for hverken dig eller hvalpen.

Skrøne: Det er altså en gammel skrøne, at den eneste måde hvalpen lærer at sove alene på er, at lade den hyle sig i søvn bag en lukket dør. Metoden er både stressende for hvalp
og ejer, start derfor som beskrevet overfor.

Sikkerhed og sund fornuft

Hvis man ikke allerede har gjort sig tanker om hvalpens sikkerhed i og udenfor hjemmet, er det med at komme i gang. Ejerens ubetænksomhed kombineret med stejle trapper, blottede el-ledninger, div. kemikalier, huller i hegnet og swimmingpools med høje kanter, er hvert år skyld i at mange hunde mister livet. Gennemgå derfor hjemmet for steder hvor hvalpen potentielt kan komme galt af sted.

Luk dørene til “roderum” og andre rum du ikke p.t. behøver at have adgang til. Det gør det trods alt mere overskueligt at holde øje med hvalpen. Sørg også for at fjerne nipsgenstande, dyre italienske lædersko og arvestykker du ikke kan tilgive, at hvalpen sætter tandmærker i.

Hvalpens nye verden

Når hvalpen kommer til sit nye hjem, bliver dens verden på en måde udvidet. Det vil i praksis sige, at hvalpen skal lære at venlige, fremmede mennesker, andre hunde og dyr også er en del af dens verdens billede. Denne vigtige træning bør starte hos opdrætteren og skal fortsætte når du får hvalpen hjem.

Hemmeligheden bag en vellykket socialisering af hvalpen, er at forsøge at se omgivelserne med hvalpens øjne! Begynd med korte, positive møder med mennesker og dyr, samt ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpens naturlige nysgerrighed gør at den gerne vil udforske omgivelserne og det skal du støtte den i. I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig hvor du går.

Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdigvaccineret (altså før efter den er ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen så vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan man trygt tage den med ud efter den 8. uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er uerstattelige og fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er for at hvalpen kan blive smittet og syg.

Ren besked om renlighed

Det er egentlig meget enkelt: det, der ind, skal også ud! Ved at huske nogle simple regler, kan du hjælpe din hvalp til at blive renlig på rekord tid.

Du skal vide, at hvalpen skal besørge eller tisse, når den har sovet (straks når den vågner), kort tid efter at den har spist og drukket, har leget og været i bevægelse mere end nogle få minutter, når der kommer gæster, når den bliver opstemt og ca. én gang i timen i dagtimerne.

Indledningsvis skal du ikke vente på, eller forvente, at hvalpen signalerer til dig at den vil ud og besørge. Den vil blot søge lidt væk fra sove- og opholdsområdet og forrette sin nødtørft. Boligen er ofte så stor, at et afsides rum forveksles med hvalpens forestilling om “at være uden for hulen”. Det er i stedet vores ansvar at sørge for at tage hvalpen udenfor på de førnævnte tidspunkter. Tag hvalpen ud og bliv ude til den har besørget. Ros hvalpen når det sker (og giv evt. signalet “tis så”). På denne måde får hvalpen ikke succes med at besørge inde og erfarer hurtigt, at den bliver rost for at besørge udenfor. Meget snart vil den selv begynde at gå mod den døren og pibe, når den skal besørge.

Hvis uheldet er ude, så sørg for at rengøre området godt og gå tilbage til at sørge for at få hvalpen til at gå ud, når du forventer at den skal.

Hvis hvalpen har besørget om morgenen når du står op, så fodr den lidt tidligere end du plejer at gøre og sæt vækkeuret til at ringe en halv time tidligere end normalt. På den måde kan du vække hvalpen og sørge for at den kommer ud i tide (og så kan l jo altid gå i seng igen).

Skrøne: Det er en skrøne at det hjælper at straffe hvalpen for at besørge inde – også selv når du ser den gøre det. Afstraffelse vil kun tjene til at få hvalpen til at blive usikker overfor dig og evt. lære den, at den ikke skal besørge ved din tilstedeværelse – heller ikke når den er udenfor!

Hvile og god beskæftigelse

Når man betragter sin hvalp, vil man bemærke, at den veksler mellem aktivitet og hvile. Begge dele er vigtige for hvalpens udvikling. Har man børn i huset skal også de lære at respektere, at hvalpen skal have fred og ro, når den er træt. Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser der styrker dens mentale udvikling. Man bør stimulere hvalpen i at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans. Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fratager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen, I naturen ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet. Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde.

Vejen til godt lederskab

Godt lederskab er fundamentalt for at trives i familien. Hunden er et flokdyr, der har behov for god social struktur for at trives. Når hundens kender sin plads i flokken, vil den være tryg og glad. Det vil også medføre at hunden ikke konstant vil udfordre lederne (os). Positivt lederskab får man ikke ved at håndtere hunden hårdhændet, men i stedet ved at vise hunden, at vi mennesker er de mest egnede ledere. Det gør vi bl.a. ved at vise hunden, at vi træffer gode beslutninger, at vi er hundens “nøgle” til sjove, behagelige og spændende oplevelser, er konsekvente i vores forventninger til hunden og at vi altid er til at stole på. Husk på, at respekt er ikke noget man tager, det er noget man får tildelt af andre – også hunden.

Gode vaner gi’r venner

At gø, grave, springe op, bide, løbe væk, tigge om mad, bide i ting osv. er al sammen helt naturlig hundeadfærd, altså ting alle hunde gør i et eller andet omfang. Når hunden flytter ind hos os bliver det så vores opgave at lære hvalpen hvor, hvornår og hvor meget vi ønsker af den forskellige adfærd.

I den forbindelse gælder et par grundregler:

1. Det er nemmere at give hvalpen gode vaner end at vænne den af med de dårlige. Ros for ønsket adfærd og sig “Nej!” og ignorer eller afled hundens opmærksomhed, når den gør noget du ikke ønsker. Mange gør – fejlagtigt – det, at de kun irettesætter hunden for de ting de ikke vil have at den skal gøre. Altså skælder ud når den bider, springer op, gør m.m. Det er en svær og stressende måde at lære på for hvalpen. Ofte gentager hunden de ønskede ting fordi den dog opnåede én ting, at få din opmærksomhed! Alle hunde søger naturligt at gentage de ting der resulterer i noget positivt – opmærksomhed, kontakt, ros. I praksis vil det sige, at du, i stedet for at bruge en masse energi på at irettesætte hunden hele tiden, skal give den opmærksomhed og ros når den gør det du gerne vil have. Her gælder det også om at se efter de små ting:
Ligger hunden roligt? Hilser den uden at springe op? Går der folk forbi hækken uden af den gør? Følger den dig i slap line når du går? Leger den roligt uden bide hårdt? Osv. Osv.

2. Begynd denne træning med hvalpen når du får bunden hjem. Man glemmer ofte at starte denne indlæring når hvalpen er lille. Små hvalpepoter er jo mere charmerende at mærke på kroppen, end poterne på en udvokset, og snavset, hund der hopper op ad gæsterne. Så selv om man ikke finder adfærden problematisk for en nuttet hvalp, skal man lave regelsættet og håndhæve det fra hvalpen er lille.

Alene hjemme træning

Når hvalpen, efter nogle dage, er faldet godt til i de nye omgivelser, er det tid til starte alene-hjemme træningen. Hunden er et flokdyr, og det er derfor unaturligt for den at blive ladt alene. Begynd træningen når hvalpen er træt og har været ude og besørge. Det er vigtigt at du placerer hvalpen, med dens kurv og legetøj, et sted den er tryg ved og vant til at være. Afled dens opmærksomhed med en tyggepind og forsvind ud af syne nogle få minutter. Lad gerne radioen spille og lidt lys brænde, som om du stadig er der. Tag ikke afsked med hunden, men gå blot væk. Ideelt skal du returnere før hunden bliver urolig. Hvis hvalpen piber, venter du med at gå retur, til hunden har været i ro i ca. 2 min. Ignorer hvalpen når du genser den (det er svært, men det er med til ikke at dramatisere oplevelsen for hunden). Gentag alene-hjemme træningen i få minutter flere gange dagligt. Udvid gradvist tidsrummet hunden er alene, men gå ikke for hurtigt frem. Man kan med stor fordel anskaffe sig et “børnegitter” (bør forefindes i et hvert hundehjem). Det kan eksempelvis indkøbes i IKEA til ca. 275,-kr. Gitteret kan placeres på en måde så hvalpen ikke kan komme i direkte kontakt med dig, men at hunden en gang imellem kan høre og måske se, at du er i nærheden. På den måde kan adskillelse langsom indøves og gøres mere behagelig for hunden. Gitteret kan også afskære hvalpen ad- gang til farlige trapper, holde den væk fra et travlt køkken eller ude af gulvspanden når man vasker gulv.

Glæden ved samarbejde

Hvis man træner hunden med motivation og belønner ønsket adfærd, kan man lave små samarbejdsøvelser med hvalpen straks man får den hjem. Når hvalpen er vaccineret bør man deltage på et hvalpemotivationskursus med den, også selv om man tidligere har haft hund. På et hvalpemotivationskursus lærer du og hvalpen glæden ved at samarbejde, hvalpen Tærer fornuftig omgang med både mennesker og andre hunde. Den lystbetonede indlæring og træning styrker tilliden og lederskabet til dig som hundens fører. Og med tillid og lederskab kommer evnen til at samarbejde, en uundværlig grundsten uanset om man har anskaffet sig hund som familie- og/eller brugshund.

Skrøne: Nogle hævder, at hunden først kan tåle at modtage træning, når den er fyldt ét år. Den træning, der i det tilfælde er tale om er meget hårdhændet træning, der ikke er baseret på motivation og belønning. Denne form for træning fordrer ikke tilliden mellem hund og ejer og bør for en hver pris undgås. Brug derfor ovenstående træningsmetode i stedet.
Arven fra ulven

Uanset med hvilken bevæggrund vi har anskaffet hunden, om det er som familiehund, brugshund, en ny bedste ven eller som erstatning for børn man ikke har, skylder man hunden, at huske på, hvad, det er, vi har anskaffet os – altså en hund. Vi tillægger ofte hundene menneskelige egenskaber og behandler dem også som sådanne. Vi siger, at vi “forkæler hunden” og gør ting for hunden som vi mennesker holder af og ser som privilegier; men det er misforstået godhed oftest ikke i hundens interesse. Vil man sin hund det godt, skal man lære at forstå sin hund, dens store arv fra ulven og de medfølgende behov. Man bør sætte sig ind i hvordan hunden opfatter verden samt forstå dens mimik og kropssprog. Gør du det og tilbringer du masser af tid sammen med hunden, vil du ikke bare få menneskets bedste ven, du vil også være hundens bedste ven!

Skrevet af Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent

Hvor skal vores hund være stambogsført og hvorfor?

Hvad er forskellen på de forskellige klubber i Danmark og hvorfor kan de ikke arbejde sammen?

Hvilken klub skal jeg vælge?

Er DKK’s hunde bedre end alle andres?

Dette er ofte stillede spørgsmål fra hvalpekøbere, og derfor vil her vi prøve at forklare forskellen så nemt som muligt.

Der er mange stambogsførende klubber i Danmark og langt de fleste kan godt finde ud af at samarbejde, dog selvfølgelig til en vis grænse.

Det er mest et spørgsmål om temperament og holdninger, der bestemmer hvor opdrætteren har besluttet at stambogsføre sine hvalpe.

Dansk Racehunde Union (DRU), er Danmarks næststørste klub.

Dansk Kennel Klub”(DKK) stamtavle accepteres af DRU med mindre opdrætteren af hunden er ekskluderet deraf.

Der accepteres dog ikke stambøger fra bl.a. Danske hundeejeres landsforening(DHL), Den Danske Hundeforening(DDH), Dansk Racehunde Club(DRC), Continental Kennel Club(CKC), Dansk Hunde Sportsforening(DHS) samt Sammenslutningen af Danske Hundeejere(SDH), og andre lignende klubber (Hvis man er i tvivl om anerkendelsen af sin hunds stambog, er det bedste at kontakte en af de tre klubber og spørge en af de (altid) rare mennesker der.

Det skal dog siges at DRU og DKK stiller større kvav til avls dyrene, ind andre raceklubber, derfor vil man for det meste se at de to klubber tager lidt mere for deres hvalpe, da de har højre udgifter, til deres hvalpe kuld.

Danske Hundeejeres Landsforening(DHL) Den Danske Hundeforening(DDH) accepterer altid hinandens stambøger.

Den eneste klub der udelukkende KUN accepterer sine egne stamtavler er ”Dansk Kennel Klub” og hvorfor nu det?

Hvis man spørger i Dansk Kennel Klub får man at vide at det er fordi deres hovedorganisation (FCI) kun accepterer en klub i hvert land.

Men samtidig kan man dog godt få ”overført” sin UCI stamtavle fra andre danske klubber, således at man får en DKK-stamtavle uden aner, altså kun med hundens eget navn, mod et beløb på 700,-.

Det allervigtigste må siges at være at den stambogsførende klub er tilhørende en international organisation.

DKK’s hunde er ikke flottere eller bedre, det er bare en større klub, som det har været utroligt svært at bryde monopolet på.

Du skal vælge at tilhøre den organisation, der passer bedst til din personlighed, mange mennesker mener at det er stressende og utroligt konkurrencepræget på en negativ måde, at udstille i DKK. Jeg har hørt mere end en hvalpekøber sige noget lignende: Hvis man IKKE kører i mercedes og IKKE har pinkfarvede satinbukser på, (matchende ens sorte hund) ja, så er man “YT” personlig syntes jeg det er noget sluder, men folk har jo lov til at danne deres egen mening.

I de små klubber er der mulighed for at hygge og grine lidt sammen udstillerne imellem evt. over en kop kaffe eller andet,der er med andre ord ”et godt sammenhold.

Jeg har valgt DKK, da avls tilgangen til andre hunde er større, end den er i de andre klubber, efter min mening så er der kun 2 hunde klubber i Danmark, der har styr på deres avl, det er DKK og DRU.

Hvis hvalpen ligger stille og ikke stritter imod bliver den sandsynligvis en god familiehund.
Bliver det mon nu en god familiehund, spørger mange hvalpekøbere sig selv. Foråret og sommeren er den ideelle årstid at få en hvalp på, og mange gør derfor alvor af tanken. En lyntest kan foretages på stedet. Den er nem at foretage, også uden at sælgeren bemærker det.
Placer hvalpen, så den kommer til at ligge på ryggen i den ene arm – i babystilling. Klø den på maven og berør den så vidt muligt over det hele. Ligger den stille i et til to minutter kan man næsten med garanti sige, at det er en god familiehund. Kæmper den straks imod, venter problemerne oftest lige om hjørnet.

Dyrlæge-test

Mange unødvendige aflivninger kunne være undgået, såfremt denne test var gennemført, konstaterer fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat, Knud Steensborg, Brabrand.
Gennem sit arbejde her han erfaret, at den hyppigste årsag til aflivning af en hund er et dårligt forhold mellem ejerfamilien og hunden. Ofte kan det føres tilbage til manglende overvejelser, før hunden anskaffes.
Om man vælger han eller tæve, racehund eller ej, slår Knud Steensborg dog to ting fast, nar man snakker adfærd og psyke. Det er almindeligvis betydeligt nemmere at have en tæve og ligeledes betydeligt nemmere at forudsige adfærdsmønstret hos en racehund.
Han råder hvalpekøberne til forinden at få en snak med en erfaren smådyrs-dyrlæge, der kender problemerne og derfor her en fornemmelse af, hvor de ligger og hvorfor.
Knud Steensborg har på baggrund af sine erfaringer opstillet en hvalpetest, der kan give et solidt fingerpeg om hundens psyke og således også, om den passer til familien og omvendt.

Mennesker

Er hvalpen interesseret i mennesker? Prøven skal foretages på et område, som er nyt for hvalpen. Den sættes ned, og man går nogle få meter væk. Man sætter sig på hug. Med venlig glad stemme kaldes der på hvalpen, samtidig med, at man enten klapper i sine hænder eller klapper med en hånd på underlaget.

Score:

A. Hvalpen kommer hurtigt, springer op ad dig samtidig med, at den måske prøver at snappe eller bide efter din hånd. B. Den kommer hurtigt med halen oppe. Den kravler op i dit skød. C. Den kommer hurtigt med halen i en vandret position, evt. med halen nede. D. Den kommer tøvende, eventuelt krybende. E. Den kommer slet ikke.

Flokinstinkt

Er flokinstinktet i orden -følger den dig? Rejs dig og gå væk fra hvalpen uden at opmuntre den til at følge efter.

Score:

A. Den følger dig tæt med halen oppe og ” jager” dine fødder. B. Kommer hurtigt, halen er oppe, og den bliver tæt på dig. C. Følger tøvende. D. Følger meget langsomt eventuelt krybende. E. Følger ikke.

Apportering

Er den god til at apportere? Vis hvalpen et stykke sammenkrøllet papir. Vær sikker på, den ser det. Kast det ca. en meter foran hvalpen.

Score:

A. Den henter det straks, bringer det tilbage, men tillader ikke, du tager det. Kan eventuelt drille dig. B. Henter det straks, bringer det tilbage og tillader, du sager det. C. Går tøvende efter det og bringer det ikke heft tilbage. D. Går ikke efter det. E. Går efter det, men forsvinder med det i en anden retning.

Træningsegnet

Er den træningsegnet? Hold et stykke papir over hvalpens hoved. Krøl det sammen, så hunden tydeligt kan høre det. Før det fra hovedet ned over ryggen mod hvalpens hale. Sig samtidig “sit” og ros hvalpen, når den gør det rigtigt. Gentag øvelsen fire-fem gange. Score:
A. Hvalpen springer op ad dig for at få papiret. Sidder ikke. B. Springer op ad dig første gang, men lærer derefter hurtigt at sidde anden eller tredje gang. Hvalpen nyder tydeligt legen, logrer f.eks. med halen. C. Sidder anden eller tredje gang. Springer ikke op første gang. Den er ikke umiddelbart glad. D. Sidder anden eller tredje gang for kort efter at lægge sig ned. E. Går sin vej.

Social

Er hvalpen social? Kærtegn hvalpen. Start med hovedet og gå ned over ryggen. Rør ved dens ører, poser og snude. Prøv at åbne munden på den, samtidig med, at den roses.

Score:

A. Den hopper op ad dig og knurrer eller bider efter din hånd. B. Skubber til dine hænder med poterne, prøver at sno sig og prøver at springe op ad dig. C. Slikker din hånd og logrer med “hele kroppen” D. Lægger sig på ryggen med “blottet” mave. E. Kæmper imod og går.
Dominans
Er hvalpen dominant? Rul hvalpen om på ryggen eller læg den på siden. Hold den til den falder til ro.¨

Score:

A. Kæmper som en vild, prøver at bide, knurrer og hyler. B. Kæmper imod, men mindre voldsomt, eventuelt græder den. C. Kæmper til en begyndelse, men falder hurtigt til ro D. Kæmper ikke -slikker hænder. E. Kæmper ikke, virker bange og eventuelt tisser den.

Konklusion

Foretag alle disse prøver og sæt cirkel om det bogstav, der bedst beskriver hvalpens adfærd.
Score – tre eller flere gange A:
Denne hvalp er aggressiv og dominerende. Den vil ikke egne sig til førstegangs hundeejere. Den vil sandsynligvis bide. Uegnet til børnefamilier. Er ejeren eftergivende og selv en “underlegen” type, er hvalpen ikke egnet til ham/hende.
Hundens natur vil ikke egne sig til fysiske træningsmetoder. Man vil blot opnå at gøre hunden endnu mere aggressiv. På den anden side behøver den en bestemt og konsekvent hånd. Hunden kan i de rette hænder eventuelt blive en både god trænings- og familiehund, men det kræver stor hundeerfaring eller et meget sjældent medfødt talent.
Tre eller flere gange B eller kombinationer af Aer og Ber (2A+1B eller 2B+IA):
Denne hund vil tendere mod at være dominant og udadvendt. Heller ikke denne hund vil egne sig til førstegangs-hundeejere eller familier med små børn. Større børn vil sandsynligvis være OK. Dette kunne være en god træningshund for en erfaren hundeejer.

Tre eller flere gange C:

En hund der opfylder alle familiebehov og ønsker om almindelig træning. Egner sig godt til børn og førstegangs-hundeejere.

Tre eller flere gange D:

Det er en undergiven hund, som behøver en kærlig og venlig hånd helst kombineret med humor. Egner sig godt til ældre medborgere og rolige gemytter. Kræver langsom tilvænning til alt nyt inkl. nye mennesker og omgivelser. Anvend kun positive træningsmetoder (ros! ) til denne type.
Tre eller flere gange E eller kombinationer af Eer og Der (2D+1D eller 2D+1E):
Denne type er ofte asocial og sky. Har denne hund et A i sin score, vil den ofte være angstbider. Er uegnet som familiehund, børnehund og træningshund. Det vil kræve en hundeejer med heft speciel hundeforstand og muligheder for at give den et godt miljø at leve i. Det er et spørgsmål, om man overhovedet kan tilbyde denne hund livsværdi.
Knud Steensborg råder til, at hvis man efter prøver ikke er sikker på hvalpens score, kan man gentage tester, eventuelt lade en ny person gøre det.
Familiehunden Test nr. syv – som nævnt i indledningen -er nok den test, som angår de fleste, nemlig testen for familiehunden. Den er holds uden for scoringslisten, fordi den i virkeligheden er en kombinationstest, som indeholder elementer fra flere af de andre. Men består hvalpen den, er man på rette vej til et godt familieliv med et firbenet medlem.

Spørg dyrlægen

Besøg hos fagdyrlægen inden hvalpekøb kan være guld værd
Nye hvalpekøbere starter ofte jagten på den helt rigtige hvalp med at kigge i opslagsværker med beskrivelse af forskellige hunderacer. Men så løber mange af sporet. Man falder for den yndige hvalp og opdrætterens rosende ord om hunden som en god vagt- og familiehund – og får måske den forkerte.
En snak med en erfaren fagdyrlæge inden valg af race kan siden vise sig at være guld værd. Dyrlægen kender de forskellige racers styrke og svagheder, både fysisk og psykisk, også hvorfor hunden siden må aflives. Det var baggrunden for fagdyrlæge Knud Steensborg, Brabrand, til at opstille sin hvalpetest. Han har arbejdet med hunde siden 1970 og forklarer, at testen er lavet dels ved at bruge relevante kombinationer af andre tests samt egne “opfindelser”
- Jeg anvender det, der er fornuftigt, og som erfaringen har givet, og der har nok været tusindvis af hvalpe igennem den, fortæller han. Testen bliver bl.a. anvendt af AOF i Århus, Politihundeforeningen og DcH. For familiehunden betegner Knud Steensborg lyntesten som den simpleste, nemmeste og den bedste retningsgiver. Knud Steensborg sidder det netop nedsatte defektregistreringsudvalg, hvor der ikke blot registreres fysiske arvelige lidelser, men også psykiske defekter. Heraf kan udledes, hvad der går igen hos bestemte racer, som man som hundeejer således kan fravælge.
- Vi ser også problemerne hund og ejer imellem, og når det ikke kan fungere, må hunden ofte aflives. Hvis bare man havde spurgt en dyrlæge forinden om dennes races stærke og svage sider, kunne det være undgået, mener Knud Steensborg, der som skrækeksempel fremhæver blandingen schæfer/labrador, han, sort. Den topper listen.
Knud Steensborg holder også foredrag om hunde-psykologi og søger nu via Den Danske Dyrlægeforening at gøre kommende hundeejere opmærksomme på den nok vigtigste konsultation af alle – om valg af hund.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Knud Steensborgs hvalpetest kan med fordel benyttes af både hvalpekøbere og opdrættere, udtaler Ingrid Klindrup, formand for DKKs hvalpeudvalg. Men inden man når til overhovedet at kigge på en hvalp, er der en lang række spørgsmål, man som eventuel kommende hvalpekøber bør stille til sig selv og sin familie…
Dyrlæge Knud Steensborgs udmærkede hvalpetest giver hvalpekøberne mulighed for selv at få et indtryk af hvalpens psyke, i stedet for at forlade sig på opdrætterens lovprisninger af netop den hvalp, der er tilbage i kuldet, og opdrætterne kan bruge testen til at hjælpe den uerfarne hvalpekøber med at finde den rigtige hvalp, frem for at lade hvalpekøberen, der jo ikke kender hvalpene, vælge helt på egen hånd.
Der findes opdrættere, der vil sælge en hvilken som helst hvalp til hvem som helst, der vil betale, men langt de fleste opdrættere i DRU og DKK-regi er meget ansvarlige, når det gælder om at råde hvalpekøberne.
- Inden man som hvalpekøber kommer så langt, at man skal ud at kigge på hvalp, bør man gøre sig mange overvejelser:
- hvorfor vil man have hund
- har man tid til at have hund, eller skal hunden være alene hjemme flere timer daglig
- har man råd til, at hunden kan blive behandlet, hvis den pludselig bliver syg eller, kommer til skade (det kan dreje sig om mange penge)
- er man sikker på, at man altid kan få passet hunden i tilfælde af sygdom og ferie
- er man sikker på, at ingen i familien er allergiske overfor hunde
- er man helt klar over, at det er en HUND man køber, og ikke en erstatning for børn man ikke har fået eller som er rejst hjemmefra eller eventuelt en søskendeerstatning til enebørn.
- er man klar over, at alle hunde, der ikke klippes eller trimmes, fælder
- har man gjort sig klart, – at hunden er et dagdyr, og at den har krav på en for DEN meningsfyldt tilværelse, og ved man i det hele taget, hvad det vil sige
- vil man have hund de næste 12-14 år
- er man på det rene med. at små børn og spidse hvalpetænder kan være en problemfyldt kombination, og at det ikke er hvalpens skyld.
Disse og mange, mange flere spørgsmål bør man stille sig selv, inden man begynder at tænke over, hvilken race, man vil have.
Dernæst gælder det om at finde den race, hvis adfærd skønnes at passe til familiens dagligdag, og hvis behov familien kan dække. At købe hund alene efter udseende, er som at købe bøger efter omslagene. Det er overfladisk, uigennemtænkt og kan alt for let skabe problemer.
Som Knud Steensborg nævner, er den hyppigste årsag til aflivning af en hund, at der er et dårligt forhold mellem ejer og hund. Det betyder ikke nødvendigvis, at hunden har et dårligt temperament. Køberen har bare ikke gjort sig klart, at hunde er forskellige, og i uvidenhed herom, har han/hun købt en race, der slet ikke stemmer overens med de forventninger, man havde til en hund.
Opdrætterne har et stort ansvar. Ikke blot overfor hvalp og hvalpekøber – men også overfor racerne. Der skal ikke mange fejlplacerede hvalpe til, før en hel race får et dårligt ry.
Har man fundet den rigtige race, og den rigtige hvalp i kuldet, skal man huske, at som med så meget andet, nytter det ikke noget, at man gør sig umage ved erhvervelsen, hvis man ikke holder ved lige. Enhver hvalp kan ødelægges – det tager bare lidt længere tid at ødelægge en god hvalp end en dårlig.
Heldigvis tager rigtig mange imod et tilbud om at gå til hvalpemotivation med deres hvalp. Der er ingen tvivl om, at vore dygtige hvalpeinstruktører har taget mange problemer i opløbet.
- Skriver man sig ovenstående bag øret, vil mange hunde undgå en kummerlig tilværelse, der ender med aflivning. Ansvaret er både købers og sælgers. Den eneste, der ikke har nogen som helst indflydelse herpå er hunden, men det er den, der betaler regningen.
Fra DDKs medlemsblad, HUNDEN, nr. 6, 1996, har jeg hentet denne artikel.

Det skal bemærkes, at der i hundekredse er stor uenighed om værdien af disse hvalpetests.

Der er arbejde forbundet med at have hund. Ikke blot med hensyn til  opdragelse, fodring, luftning og motion, pelspleje osv., men ud over dette  skal man – helst hver dag -give sig tid til at gå hunden efter »i sømmene«.
Der skal fjernes søvn fra øjnene, madrester fra pels og skæg. Pelsen omkring   endetarmsåbningen skal ses efter for afføringsrester, der skal holdes øje   med hud, negle og tænder, og pelsen skal gåes efter for tæger o.l.
Det daglige eftersyn behøver bestemt ikke at være en plage -hverken for hund  eller ejer. Hunden skal fra hvalp vænnes til behandlingen, til at forbinde  noget rart med den. Man skal kærligt, men bestemt, lade hunden forstå, at  »det her, det er altså noget, vi to skal sammen… Under seancen skal man  snakke med hunden og rose den. Foruden den nærkontakt, der herved opstår, vænner hunden sig til at blive berørt overalt, og det kan blive til gavn for   dyrlæge – og evt. også hundefrisør – som så har meget nemmere ved at få lov til at røre ved hunden og behandle den.

Der er endvidere den fordel ved regelmæssigt at undersøge sin hund, at man  kan blive opmærksom på eventuelle sygdomstegn, det være sig hudproblemer,  øjenkatar, mælkekirtel- knuder osv., og derved hurtigere få sat en dyrlægebehandling i gang.

Hvor lang tid, man skal bruge på hundens daglige soignering, afhænger – især hvad angår pelspleje naturligt nok af racen.En Hovawart er nem at passe, da den ikke har noget underuld. Ellers er resten af arbejdet det samme, hvad enten hunden er stor eller lille, korthåret eller langhåret.

Det er bedst, hvis man kan stå samme sted, hver gang behandlingen foregår.  Har man en lille hund, kan man med fordel sætte den på et bord på et skridsikkert underlag, fx en bademåtte eller en tæpperest med gummibagside. Løft hunden op og ned i stedet for at lade den hoppe selv. En stor hund må ifølge sagens natur stå på gulvet.

Hvad er det så, man skal gøre? Hvad skal man være opmærksom på? Hvad består   arbejdet i? Ja, man begynder simpelthen i den ene ende af hunden og slutter i den anden, så enkelt er det.

Snude
Skal være blank. En hundenæse kan godt »løbe« lidt, men det skal være klar væske, ikke pusblandet.

Øjne
Skal være klare, og det »hvide« hvidt.
Fjern eventuel søvn fra øjenkrogene med lidt øjenbadevand eller kamillete på en tot vat. Er der øget flåd fra øjnene og/eller rødme i bindehinden (den slimhinde, der beklæder øjeæblet i forhold til dets omgivelser), kan  dette skyldes en irritation forårsaget fx af træk -hvis  hunden har siddet med hovedet ude af vinduet under bilkørsel -eller det kan skyldes et fremmedlegeme, fx et hår eller lign. Igen kan man bade øjet med  borvand eller kamillete, men er der ikke sket en bedring i løbet af ganske  få dage, skal man kontakte dyrlægen.
Kommer der stærkt pusblandet flåd fra hundens øjne, bør dyrlægen omgående
opsøges.

Tænder
Hunde kan i lighed med mennesker få tandsten, som, hvis den ikke fjernes,  kan give tandkødsbetændelse med løse tænder til følge.
For at holde tandstensdannelser nede kan man ca. 1 gang om ugen børste  hundens tænder (man kan få en speciel tandpasta til hunde). At få lov til  at børste sin hunds tænder er nok noget af det besværligste for en  hundeejer, men med tålmodighed og megen ros kan det dog lykkes – for nogle.  Ellers anbefaler min dyrlæge, Viggo Mortensen, Aalborg, at man daglig  dypper en tot vat i 3 % håndkøbsbrintoverilte og »kører« -ikke gnider – 1 gang hen over tændeme. Nogle hunde har så svære tandstensdannelser, at det må overlades til  dyrlægen at foretage en regulær tandrensning. Denne foregår næsten altid i  fuld narkose, så dyrlægen kan udføre arbejdet grundigt, mens hunden er helt i ro.

Man kan bidrage til at holde sin hunds tænder sunde og rene ved at undlade at give den slik og andre søde sager. Giv den i stedet en marvknogle og/eller tyggeben af bøffelhud at gnave i.

Ører
Man kan fjerne eventuelt snavs og ørevoks i de ydre folder i ørerne med en vattot på en finger, dyppet i olivenolie, men ellers bør man som hundeejer holde sig langt væk fra ørerne og overlade dette område til dyrlægen. Har man mistanke om, at hunden har dårlige ører, fx hvis den slår meget med  hovedet, viser tegn på ømhed ved berøring af ørerne, har en grim lugt fra
ørerne, eller hvis huden er rød og hævet, så er det af sted til dyrlægen!

Negle
Det er vigtigt at holde øje med. at hundens negle ikke bliver for lange. Byhunden, der går på asfalt, slider til dels selv sine, mens hunde, der kun  færdes på bløde underlag, ikke har samme mulighed. For lange negle kan give smerter, når hunden går, og kan endda deformere tæerne. Ejere, hvis hunde  regelmæssigt kommer til frisør for at blive trimmet eller klippet, kan som regel nøjes med at få klippet hundens negle ved disse lejligheder.
Man kan få dyrlægen til at klippe hundens negle ved de regelmæssige vaccinationsbesøg, men ud over disse kan man naturligvis – mod betaling – altid få dyrlægen til at udføre arbejdet. Nogle dyrlæger har en særlig rabatordning med hensyn til negleklipning.

Mange hundeejere vælger selv at klippe hundens negle. Hertil bruges en  særlig klo- eller negle-saks. Som regel kan man regne med. at den del af  kloen, der vokser neden for trædepudens slidflade kan klippes af, men man skal være meget varsom og påpasselig, for nerver og blodårer går langt ud i kloen, og man kan nemt komme til at gøre fortræd. Særlig hos hunde med »sorte« negle er det svært at se, hvor man skal klippe. Det må stort set anbefales at lade professionelle ordne hundeneglene.

Trædepuder
Ru og ømme trædepuder kan behandles med levertransalve eller vaseline.
Nogle racer har under tæerne og mellem trædepuderne en kraftig hårvækst, og  fx pudler får disse hår klippet.
Hvis is- og sneklumper sætter sig fast, kan man klippe disse hår også på
andre hunde, men ellers er det bedst at lade hårene slides naturligt.

Kønsorganer
Mange hanhunde er plagede af forhudsbetændelse, og man skal med mellemrum   undersøge hunden for dette ved forsigtigt at trække forhuden let tilbage. Man kan således kontrollere, om der er irritation eller betændelse.  Behandling kan eventuelt udføres af en selv efter dyrlægens anvisning.
For hunhundens vedkommende skal man holde øje med udflåd fra skeden, idet
dette er tegn på sygdom.

Endetarm
Eventuelle afføringsrester skal fjernes fra pelsen ved endetarmsåbningen. Får resterne lov til sidde og tørre ud, kan de blokere åbningen, så hunden ikke kan komme af med næste afføring. Er skaden sket, kan man opbløde knoldene med bløde klude, vredet op i lunkent vand tilsat brun sæbe eller sæbespåner. Når alt er renset væk, kan man duppe tarmåbningen med lidt paraffinolie på en tot vat.
De langhårede hunde er særligt udsatte for, at afføringsrester sætter sig fast. Man kan med fordel klippe nogle af hårene væk omkring endetarmen på
disse hunde.

Analkirtler
Hunde har en analkirtel på hver side af endetarmsåbningen. Disse kirtler indeholder et sekret, som udtømmes samtidig med afføringen.Det kan ske, at udførselsgangene fra kirtlerne tilstoppes – ofte på grund af en betændelsestilstand – og sekretet ophobes i kirtlerne. Det giver irritation og kløe, som hunden søger at afhjælpe ved at »køre« rundt på enden.
Behandlingen er at tømme kirtlerne, men det er absolut ikke tilrådeligt selv at forsøge det.

Pelspleje
De »nemme« hunde
De kort- og glathårede racer er generelt nemme hunde, hvad pelspleje angår. En gang om ugen med en børste – og til de glathårede desuden en gnubbe-handske og vaskeskind – er som regel nok. Dog kan en daglig omgang med børsten i fældetiden forhindre alt for mange løse hår i stuerne. Det er nemlig forkert at tro, at glat- og korthårede hunde fælder mindre end
langhårede. Til den »nemme« hundegruppe hører: Basset, beagle, boxer, dobermann, glathåret foxterrier, kort- og ruhåret hønsehund, labrador retriever m.fl.
Dog kræver glathårede hunde som fx blodhund, bulldog og mops næsten daglig
pleje på grund af den rynkede og folderige hud.

De »krævende« hunde
Til denne gruppe hører stort set resten af racerne.
Nogle skal foruden børstning m.m. trimmes eller klippes, men fælles for dem alle er, at passer ejeren ikke hundens pels på behørig vis, kan man risikere en dag at stå med en filtret, uplejet og trist hund, som det vil  blive særdeles svært – og dyrt – at få tilbage til naturligt og velplejet
udseende igen.
Hvor tit? Og hvor længe? Man kan vælge en daglig omgang (ca. 5-15 min afhængig af pelstype og ejerens håndelag), eller man kan ca. en gang om ugen give hundepelsen en grundig behandling, men så må man  indstille sig på at bruge fra en halv time (hvis man fx har en boxer) til  en hel time (hvis man fx har en collie).

Hvilke redskaber
Udvalg og fabrikater er mangfoldige – tal evt. med en dygtig hundefrisør  men investerer man i en karte og en metalkam, skulle disse være effektive til alle racer, bortset fra de glathårede (til disse bruges som tidligere nævnt en børste, gnubbehandske og evt. et vaskeskind).

Trimning/klipning
Trimmehunde (bl.a. schnauzere og næsten alle ruhårede terriere).

Klippehunde (bl.a. pudler, bedlington og kerry-blue terriere m.fl.).
Mange hundeejere – deriblandt jeg selv – kunne ikke drømme om selv at trimme eller klippe hunden, men overlader det til en hundefrisør 2-3 gange om året. Pris: 300-800 kr. pr. gang.

Bad
Hvor tit bør man bade sin hund? Eller bør man helt lade være?
Bruger man de rigtige kvalitetspræparater – lad hundefrisør, dyrlæge eller specialforretning råde herom tager pels og hud ingen skade af selv hyppige bade. Behovet er dog forskelligt hos de forskellige hunderacer. Mange  langhårede hundepelse fx afghanere, yorkshire terriere og maltesere – kræver ofte hyppig vask, hver 3.-5. uge. Mange andre hunde kræver næsten
aldrig vask, med mindre de har trillet sig i et ådsel eller en mødding, så en »liflig« duft breder sig i hele huset -eller hvis dyrlægen har ordineret  et medicinsk bad på grund af hudproblemer, eller hvis hunden er blevet invaderet af lopper.

Mange trimmehunde, deriblandt mine schnauzere, har i øvrigt en dejlig vand- og snavsskyende pels, som sjældent lugter grimt ret længe, uanset hvad de har fundet af lækre sager at vælte sig i. Når man bader sin hund, er det vigtigt at skylle pelsen meget grundigt, dernæst frottere med håndklæder og evt. til sidst bruge en hårtørrer.En hund, der trimmes, bør ikke bades i ugerne omkring trimningen.
Det er ens pligt som hundeejer at sørge for, at ens hund er velplejet, og som det forhåbentlig fremgår af denne artikel, er det ikke megen tid, man behøver at bruge.

Ros hunden
Man må aldrig glemme at sludre med hunden, mens man arbejder med den, så den vænner sig til at forbinde noget rart med behandlingen. Ros den, når den står pænt, og forman den til ro, hvis den får et hysterisk anfald  undervejs eller vil bide i børsten. Giv den gerne en godbid som belønning, når seancen er overstået. Så har De en tryg og tillidsfuld hund, som i tilgift er
glad, fordi den er velplejet.
Ved den mindste mistanke om, at noget er galt, så kontakt dyrlægen. Hellere
en gang for meget end en gang for lidt – hellere for tidligt end for sent.

Af Vibeke Brisson
Fra Dyrefondets blad, Hunde-Journalen.

Hvis Hovawart hvalpen bliver stukket af en bi eller hveps, skal I omgående køre til dyrlægen, idet giften fra insektet påvirker hvalpens kredsløb meget stærkt. Dyrlægen giver en sprøjte med modgift og der findes også piller. Jeg har kun oplevet det en gang i mit liv, så det er sjældent. Men vær på vagt hvis hvalpen bliver ”mærkelig” i sin opførsel. Brug også her et meget fast og bestemt NEJ hvis hvalpen viser nysgerrighed og snapper efter insekter.