Kategori — Før-du-køber-Hovawart-hvalp
Hvalpe prøven
Hvis hvalpen ligger stille…..og ikke stritter imod bliver den sandsynligvis en god familiehund.
Af Ann Koberg
Bliver det mon nu en god familiehund, spørger mange hvalpekøbere sig selv. Foråret og sommeren er den ideelle årstid at få en hvalp på, og mange gør derfor alvor af tanken.
Hvalpe-prøven
En lyntest kan foretages på stedet. Den er nem at foretage, også uden at sælgeren bemærker det. Placer hvalpen, så den kommer til at ligge på ryggen i den ene arm – i babystilling. Klø den på maven og berør den så vidt muligt over det hele. Ligger den stille i et-to minutter kan man næsten med garanti sige, at det er en god familiehund. Kæmper den straks imod, venter problemerne oftest lige om hjørnet.
[Læs mere →]
2 august, 2005 Ingen Kommentarer
Købeloven køb/salg af hunde.
Aftalen
Udgangspunktet for ethvert køb er undgåelse af en aftale imellem køber og sælger. Der foreligger en aftale, når sælgeren har afgivet et tilbud, og køberen har accepteret dette. En sådan aftale er normalt bindende for begge parter, uanset om den er indgået skriftligt eller mundtligt. Konsekvensen af aftalen er, at den, der er bundet af aftalen, ad rettens vej kan tvinges til at opfylde sin del af aftalen, eller at han skal betale erstatning til den anden part, hvis han ikke opfylder aftalen, og hvis den anden lider et økonomisk tab derved.
Mundtlige aftaler er – som nævnt- lige så gyldige som skriftlige. Men de kan være svære at bevise, så derfor må jeg tilråde, at man indgår en skriftlig aftale om køb af familiedyr – eller bekræfter den mundtlige aftale ved et efterfølgende brev.
Nogle aftaler er ugyldige, fordi de fx er afgivet under trussel om vold, afpresning o. lign., eller fordi modparten bevidst har givet urigtige oplysninger eller fortiet sandheden. Endelig kan aftaler være ugyldige, hvis de har et sådant indhold, at det ville stride imod almindelig hæderlighed at fastholde aftalen.
Købeloven
Hvis ikke opdrætters og købers gode viljer kan løse en uenighed i mindelighed, træde købelovens regler til.
Købeloven gælder altid!
I og med man indgår en handel – også hvis den kun er indgået mundtligt – træder købeloven i kraft. Opdrætter og køber kan herudover lave specielle aftaler for netop deres hvalpehandel.
Også når der ikke laves specielle aftaler – mundtligt eller skriftlig – har både opdrætter og køber rettigheder og pligter. Hvis intet særligt er aftalt, følger man blot de almindelige regler i købeloven. Købeloven har en almindelig reklamationsfrist på 2 år (“garantiperiode”).
Aftalen er bindende.
Hvis der laves en købsaftale, er den selvfølgelig bindende. Begge parter bør derfor være helt enige om, hvad der er aftalt. Der findes ikke nogen almidelig returret i Danmark.
Man kan stort set aldrig fortryde en aftale efterfølgende – hverken med hensyn til selve aftalen eller med hensyn til enkelte vilkår i denne. Lever hvalpen op til det, der er aftalt eller forudsat, kan man ikke efterfølgende fortryde købet.
DKK anbefaler, at man handler én gang for alle. Dvs. at man ikke lader spørgsmål om fremtiden stå ubesvarede hen. Opdrættere har f.eks. indimellem et ønske om en gang i fremtiden at kunne trække et kuld hvalpe på en tæve. I så fald bør man, allerede når tævehvalpen nu sælges, have aftalt, hvordan, hvornår, hos hvem osv. dette skal foregå.
Fejl og mangler.
Ikke enhver fejl ved hunden er en mangel. Det kan være afgørende, om hunden er købt som familiehund eller til bestemte formål for øje, f.eks. jagt. Opdrætter er også ansvarlig for skjulte fejl, men til gengæld ikke for fejl, som køber kendte ved købet.
Hvad er en mangel?
Ikke enhver fejl ved hunden er en mangel. Nogle fejl er mangler hos enhver type hund, nogle er det kun, hvis det er aftalt, at hunden skal bruges til bestemte formål. F.eks. er skønhedsfejl (tandmangel, fejlfarvning m.v.) normalt ikke en mangel ved en familiehund, mens disse fejl er mangler ved en udstillingshund. Derimod er det altid en mangel, hvis hunden har fejl, som generer eller måske ligefrem invaliderer den.
Hundens brug.
En aftale om en bestemt brug af hunden kan være af betydning for, om en fejl ved hunden er en mangel. Opdrætter og køber bør derfor også få klarlagt, hvad køber vil bruge hunden til. Og hvis man som køber har et særligt formål med hunden, f.eks. udstilling, jagt eller brugshundearbejde, skal dette præciseres i aftalen.
Som opdrætter skal man på samme måde være klar over konsekvenserne af, at hvalpen sælges med et særligt formål for øje. Det er altid en god idé ikke at love for meget om hvalpen.
Manglen skal kunne føres tilbage til opdrætteren.
En mangel skal kunne føres tilbage til opdrætteren, som regel enten som noget arveligt eller noget medfødt. Opdrætteren er ansvarlig, selv om han eller hun ikke kendte til manglen på købstidspunktet (skjulte fejl). På den anden side må køber selv bære ansvaret, hvis fejlen skyldes købers egne forhold, f.eks. forkert fodring, for sen eller utilstrækkelig dyrlægebehandling el.lign.
Oplysnings- og undersøgelsespligt.
En opdrætter skal gøre køber opmærksom på væsentligere fejl, som er konstateret hos hvalpen. Gør opdrætter dette, kan køber til gengæld ikke efterfølgende rejse krav mod opdrætter. Køber har jo netop kendt fejlen ved købet.
Ligeledes skal køber udvise påpasselighed ved købet. De fejl, som er åbenlyse hos hvalpen – og som dermed bør kunne ses af enhver fornuftig køber – kan køber ikke efterfølgende klage over.
Hvis hunden har en mangel?
Hvis det viser sig, at hunden har en mangel, har køber krav på et nedslag i prisen, eller – hvis mangel er alvorlig – alle pengene retur, mod at hunden leveres tilbage til opdrætter (ophævelse af handlen).
Prisnedslaget ligger normalt mellem en tredjedel og halvdelen af prisen, afhængigt af hvor alvorlig manglen er. Hvis manglen er så alvorlig, at hunden ikke kan leve et rimeligt liv eller slet ikke kan bruges til det formål, der er aftalt (f.eks. jagt eller avl), kan køber normalt ophæve handlen.
Opdrætter har i visse situationer ret til at lade hunden operere for egen regning fremfor at give et nedslag i prisen. Opdrætter har normalt også ret til at få hunden undersøgt hos en anden dyrlæge end købers.
Garanti og ansvarsfraskrivelse.
Opdrætter og køber kan aftale, at bestemte typer af fejl skal vurderes på en bestemt måde, ved at opdrætter giver en særlig garanti eller modsat fraskriver sig ansvaret for bestemte fejl.
En garanti giver mere, end købeloven bestemmer, f.eks. en forsikring mod fejl, som ellers ikke er mangler (f.eks. skønhedsfejl hos en familiehund). En ansvarsfraskrivelse giver mindre, f.eks. at opdrætteren ikke giver mere end en tredjedel nedslag i prisen ved mangler, uanset hvilke mangler der er tale om.
Opdrætter og køber skal selvfølgelig sikre sig, at man er enige om indholdet af en garanti eller en ansvarsfraskrivelse, og disse forhold skal skrives ind i købsaftalen.
Reklamation.
Køber skal reklamere hurtigt over eventuelle mangler og under alle omstændigheder senest 2 år efter handlen. Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis der er givet garantier på mere end 2 år.
Hvis der ikke er tale om forbrugerkøb, kan Forbrugerklagenævnet ikke behandle sagen, og man må derfor anlægge almindeligt civilt søgsmål imod sælgeren, hvis man ikke på anden måde kan komme overens om sagen.
Husk Dyrefondets medlemsservice: Juridiske spørgsmål – også vedrørende køb og salg af dyr – kan sendes til Dyrefondet og besvares vederlagsfrit.
1 april, 2005 1 Kommentar
Før du køber Hvalpe
Før du beslutter dig for at købe en Hovawart hvalp, anbefaler
DKK`s Hovawart Klub, at du gør følgende:
Se de voksne hunde, inden du ser på hvalpe!
Du skal være sikker på, af Hovawarten er den rigtige race for
dig. Hvis du ikke tidligere har set en Hovawart, bør dit første
møde med racen være en voksen Hovawart.
Hvis du først har set hvalpene, er det næsten sikkert, at du
straks falder for dem. Hovawart hvalpe er som alle andre hundehvalpe dejlige,
men du bør tænke på, at det at anskaffe sig en hund, er
en beslutning for de næste 10 – 15 år af dit liv.
Besøg mere end én opdrætter!
Det er vigtigt, at du har 100 % tillid til opdrætteren. Det er derfor
en god ide, at besøge mere end én opdrætter. Det er denne,
der har ansvaret for, at hvalpene er godt rustet til at kunne fungere tilfredsstillende
i sin nye familie. Du bør danne dig et indtryk af opdrætterens
troværdighed og se på de forhold, som hvalpene opdrættes
under. Du bør endvidere se, hvordan de voksne dyr har det, og du bør
se deres papirer. Såfremt begge forældre er danskejede, skal de
begge have en stambog fra DKK, og du bør sikre dig, at hvalpene stambogsføres
i DKK.
En seriøs opdrætter vil kun glæde sig over din interesse
for de papirer og resultater, som avlsdyrene har opnået.
Se begge forældredyr
Hvis opdrætteren ikke selv ejer den hanhund, der er far til hvalpene,
bør du få oplyst ejerens telefonnummer og kontakte denne for en
aftale om at få lov til at se hanhunden.
Mange danske opdrættere benytter udenlandske hanhunde, og her vil det
ofte ikke være muligt at se hanhunden. I stedet kan du bede om at se
hanhundens papirer, eller du kan søge oplysninger om ham hos DKK.
Moderen skal du under alle omstændigheder se. Hun skal være venlig
og tillidsfuld og må på ingen måde være aggressiv,
sky eller nervøs. Denne observation er meget vigtig, da moderen præger
hvalpene i de første 8 uger, og da forældredyrenes adfærd
giver et fingerpeg om, hvordan hvalpene vil udvikle sig.
Studer hvalpene grundigt
Du bør se hvalpene i deres vante omgivelser, ellers kan du ikke vurdere,
hvordan opdrætteren sikrer, at hvalpene præges ordentligt. Den
hvalp, du har udset dig, skal være glad, tillidsfuld, sund og velplejet – og
den skal være racetypisk.
Du bør vente med at vælge hvalpen til den er fyldt 6 – 7 uger,
idet du ikke tidligere kan vurdere dens væsen – det kan opdrætteren
heller ikke.
De fleste opdrættere, der opdrætter under DKK får ved 7 – 8
ugers alderen besøg af repræsentant, der kontrollerer hvalpene
og laver en hvalpetest på den enkelte hvalp. Denne test er et velegnet
redskab til at finde den hvalp, der passer bedst til din familie.
Få opdrætterens skriftlige garanti!
Du bør sikre dig en skriftlig aftale i forbindelse med købet
af hvalpen. Kennel Kaarup bruger en standard aftale fra DKK, som vi anbefaler
dig at rekvirere. Du er med denne i hånden godt rustet til at stille
alle vigtige spørgsmål i forbindelse med bl.a. garantier.
Uanset om du har en skriftlig aftale med opdrætteren eller ej, så gælder
købelovens regler også her, og ifølge denne har du på hvalpen.2 års
reklamationsret
Hofteledsdysplasi!
(HD)
HD-status A og B er efter den danske skala HD-fri.
Hos DKK må man kun bruge hunde der har HD A eller B, alle andre må ikke indgå i avlen.
5 marts, 2005 Ingen Kommentarer
Valg af hund
At købe en hund må aldrig være et resultat af en pludselig indskydelse – et impulskøb. Anskaffelse af et nyt familiemedlem bør altid være velovervejet og gennemtænkt – ellers risikerer man i stedet for usigelige glæder, at få skuffelser og problemer.
Det er en dårlig idé, at vælge race ud fra hundens udseende alene. Det er meget bedre at vælge en race ud fra egne eller andres erfaringer med hundens temperament og psyke. En bestemt race kan have en størrelse og et udseende, som kan virke appellerende, men hunden er måske avlet frem med særlig vægt lagt på f.eks. jagtegenskaber og vil derfor egne sig dårligt som almindelig familiehund.
Hvilken race skal jeg vælge. (Hovawart)
Opstil dine krav og ønsker til din nye hunds egenskaber. Tag hensyn til hvad hunden skal “bruges” til (jagt/brugs/familiehund). Tag hensyn til dine boligforhold, tid til pasningen og dine familieforhold (børn). Hunden er ikke en modegenstand, men et individ, som skal tilpasses dine specielle behov, forhold og ønsker.
Temperament, sundhed og egenskaber er vigtigere end udseendet. Det er derfor klogt at sætte sig grundigt ind i hunderacernes specielle temperament, inden du træffer dit valg. De fleste opdrættere vil helt naturligt fremhæve de gode egenskaber ved netop den race de opdrætter. Det er derfor bedre at søge et uvildigt råd hos din dyrlæge, som har stor erfaring med hundenes egenskab den race de opdrætter. Det er derfor bedre at søge et uvildigt råd hos din dyrlæge, som har stor erfaring med hundenes egenskab den race de opdrætter.
Tæve eller hanhund.
Har man ikke haft hund tidligere, skal man nok ikke lige vælge en stor dominerende hanhund. Tæver er gennemgående lidt nemmere at “styre”. Men valget beror naturligvis også på, hvad man ønsker sig af hunden.
Hvordan anskaffes hunden?
I Dansk Kennel Klub kan man rekvirere en hvalpeliste, som fortæller hvor man lige nu kan købe racehunde. Man kan også se efter annoncer i dagspressen. Mange gode familiehunde formidles på denne måde. Men pas på “hundehandlerne”, som blot opdrætter hundene for pengenes skyld. Vær altid kritisk og forlang at se begge forældrene eller i det mindste moderen. Forlang også at se hele kuldet og forhør dig hvordan opvækstbetingelserne har været.
Hvalpene præges på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Den familieopdrættede hund kan have nogle væsentlige fordele frem for en hvalp, som er “produceret” i en storkennel. For eksempel kan det betyde meget, at hvalpen har haft tæt kontakt med børn og i øvrigt har haft tæt omgang med mennesker de første 8 leveuger. Jo mere isoleret hvalpen har levet sine første måneder, jo større er risikoen for tilpasningsproblemer senere i livet.
Økonomi
Ud over foderudgiften, som svinger fra nogle få til 10-20 kr. om dagen – afhængig af hundens størrelse, er der udgifter til mærkning og registrering, evt. klipning eller trimning, lovpligtig ansvarsforsikring, forskelligt udstyr og sygdomsforebyggelse (vaccinationer, tandrensninger m.v.) og dyrlægebehandlinger i tilfælde af sygdom. Det kan tilrådes at tegne en sygeforsikring til dækning af uventede dyrlægeudgifter. Det vil være tilrådeligt, at følge et hvalpekursus, hvor hund – og ikke mindst ejer – lærer de mest basale færdigheder i opdragelsen. Alt i alt må man påregne mindst 100 kr. om måneden som et gennemsnit til alle disse formål.
Jura
Det er vigtigt at sikre sig en god købekontrakt. Den almindelige købelov gælder dog altid. En del sælgere giver garanti mod visse lidelser. Ofte går garantien ud på, at sælger i tilfælde af bestemte lidelser tilbyder en ny hund, men hvem vil skifte et familiemedlem ud efter et halvt eller helt års tilknytning? Sørg i stedet for at få en garanti, som giver en tilbagebetaling af en del af købesummen.
Bind dig aldrig til særlige forpligtelser overfor sælger (bestemt fodring, udstillinger o.l.). Kontakt evt. din dyrlæge inden du skriver under.
Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen
25 december, 2004 Ingen Kommentarer













