Kategori — Brugshund

Hvordan udvælges en service hund?
En servicehund skal være stærk og villig til at samarbejde med mennesker.

Når der skal findes en hvalp, som skal være servicehund, er det vigtigt, at den kommer fra en opdrætter, hvor hvalpene bliver aktiveret og socialiseret på den rigtige måde. Temperamentet fra forældredyrene er meget vigtigt og skal være i orden.
[Læs mere →]

Haslev Hundevenner

Hvem er vi

Haslev Hundevenner er en gruppe brugshundeentusiaster, der kombinerer målrettet hundetræning med hygge og socialt samvær

Der trænes primært efter brugshunde prøveprogrammer (begynderprøver, IPO etc.), men der forekommer jævnligt “alternative” indslag i træningen som fx. feltsøg, skovture samt temasøndage. Der bliver naturligvis også trænnet meget lydigehed, det er for alle hunde, vi har Hovawart, dobbermann og andre racer

Træningspladsen er beliggende lige udenfor Haslev:

Slettehavevej 63, Nielstrup, 4690 Haslev

Træningstider: Søndag kl. 10:00 til ca. 14.00

samt Torsdag eftermiddag (primært selvtræning)

Schæferhundeklubben har træningspladsen resten af ugen

Kontaktperson: Kaj Schmidt

NB: Haslev Hundevenner optager ikke flere hundeførere med hale eller ørekuperede hunde; uanset hundens race og alder

Hundeklub hvor man træner brugshunde i ipo.

Desværre er klubben nu lukket, det er den bedste klub jeg nogen sinde har trænet i, men vi fik ikke tilgang af nye medlemmer, og da vi lejet pladsen, så kunne det ikke løbe rundt, flere af de gammele medlemmer er nu enten i Haslev, eller Næstved, og nogen er hold helt op med at træne.

Konditionstræning af brugshunde kan sjældent ske ved udelukkende at træne indenfor politihundeprogrammet.
Den konditræning som sker ved rundering og sporarbejde er langt fra intensiv nok til at forbedre hundenes kondition.
Derfor konditræner mange brugshundefolk deres hunde ved hjælp af
løbe-, svømme- eller cykelture. Alle metoderne er brugbare, men som
med alt andet er det vigtigt at vide, hvad man skal være opmærksom
på inden man går i gang, eftersom uvidenhed på området kan betyde
at træningen gør skade fremfor gavn.
Indtil videre er der kun indsat et indlæg omkring cykeltræning af brugshunde, men med tiden
vil siden formentlig også komme til at indeholde et træningsprogram til svømning.
Forbedring af hundes kondition kan hurtigt opnås ved hjælp af cykeltræning. De fleste brugshunde vil uden forudgående cykeltræning let kunne løbe 6-7 km eller mere med 12 km/t uden problemer, rent konditionsmæssigt.
Problemet er dog, at hundens poter først skal vænnes til at løbe på asfalt, hvorfor træningsturenes længde skal starte
relativt lavt og så langsomt øges i takt med at poterne hærdes.
Følgende program skal ses som et forslag til en træningsplan du kan lægge for din hund op
til vigtige konkurrencer eller prøver. Mange hundeførere indenfor Politihundeforeningen har
vel oplevet, at deres hund står ved en genstand, for enden af en runderingsbane på en varm
dag, ude af stand til at give en ordentlig halsgivning på grund af utilstrækkelig kondition.
Har du oplevet det, eller vil du undgå at det sker, kan du med fordel cykeltræne din hund.
Forudsætninger for at cykeltræne efter dette program

1. Hunden er sund og rask. Her tænkes især på hofteledsdysplasi og hjertefejl. Er du i tvivl så spørg først din dyrlæge.
2. Hunden er i Hovawart størrelse.
3. Hunden er over 1 ½ år.
4. Hund og fører kan sammen bevæge sig forsvarlig i trafikken. Træn, inden I begiver jer ud i trafikken, på et sikkert
område og lad hunden vænne sig til cyklen, således at hunden ikke er bange for cyklen, lær hunden at løbe i snor
på højre side af cyklen, øv jer i at standse op og starte.

Vær opmærksom på følgende inden hver træningstur
1. Hundens poter skal være uden skader – se efter om den halter når den løber på sten eller asfalt.
Brug eventuelt potevoks for at forebygge slitage.
2. Udendørstemperaturen skal være under 20 grader ellers er asfalten for varm. På varme dage
kan der trænes morgen eller aften.
3. Hunden må ikke have spist indenfor 5 timer før turen og heller ikke have drukket for store mængder
vand lige inden.
4. Sørg for at hunden er luftet inden turen da du ellers risikerer at styrte på cyklen, hvis hunden brat
standser op for at besørge.
Vær opmærksom på følgende under hver træningstur

1. Kør omkring 12 km/t på hele turen. Cykel aldrig hurtigere end at hunden kan/vil følge med.
Hunden må kun løbe i trav på turen. Brug en cykelcomputer ! (koster ca. 60 kr.)

2. Lad ikke hunden løbe inde i græsrabatten, da du ikke vil kunne se (og undgå) skarpe
sten og glasskår.

3. Kig ofte efter om hunden begynder at halte. Hvis det sker, undersøger du poterne for torne,
skår og vabler og trækker cyklen hjem.

4. Hold eventuelt små pauser på turen hvis hunden halser meget (meget forpustet) og giv
eventuelt hunden lidt vand.

5. Vent til ca. 2 timer efter turen med at fodre hunden ellers er der fare for en mavevending.
Cykeltræningsprogram
Programmet er opbygget således at hunden på 2 måneder kan trænes op til at kunne løbe
12 km på 1 time. Det kræver at man hver anden dag har tid til at køre en cykeltur, der i
starten tager 10 minutter og til sidst 60 minutter. Hvis man springer nogle dage over kan
det meget vel være nødvendigt at gå tilbage i programmet.

Gengivet efter tilladelse fra Kim Østrup Jeppesen

HUNDESPORT.
DCH’s konkurrence/ familietræning
DcH’s konkurrenceprogram
DcH’s konkurrenceprogram er delt op i 4 klasser med øvelser af forskellig sværhedsgrad.

For alle klasserne gælder, at der er masser af spændende ting at arbejde med for hund og fører. Nogle øvelser kræver kun få ganges indlæring, før hunden kan dem, andre kræver intens tankevirksomhed hos hunden, og der kan gå lang tid, før øvelserne er i orden. Men så meget gladere er både du selv og hunden, når det lykkes.

De fire klasser kaldes: C, B, A og Eliteklassen.

C-klassen
Denne klasse er beregnet for nye hunde og hundeførere, som har gennemgået et begynderkursus og for hunde og hundeførere, som ikke tidligere ved to konkurrencer inden for samme kalenderår har opnået 110 points eller derover i C-klassen. Hvis hund og fører opnår 2 x 110 points eller derover inden for samme kalenderår, rykker de op i B-klassen.

B-klassen
Dette er begynderklassen for trænede hundeførere og klassen for hunde og førere der i C-klassen har opnået 2 x 110 point eller derover inden for samme kalenderår. I denne klasse kan man max opnå 200 points.

En hund som ved to konkurrencer inden for samme kalenderår opnår 160 point eller derover, rykker op i A-klassen.

A-klassen
Denne klasse er for hunde og hundeførere der ved to konkurrencer inden for samme kalenderår i B-klassen har opnået 160 point eller derover. Her gælder, at hvis hunden i to konkurrencer inden for samme kalenderår får 260 points eller derover, rykker den op i Eliteklassen.

E-klassen
Denne klasse er – som navnet antyder – programmets fornemste.

Hvert år afholder DcH en landsdækkende Eliteturnering med 15 deltagere. Det kræver både dygtighed og tålmodighed hos hund og fører at komme med i denne fornemme turnering. De 3 bedst placerede i Eliteturneringen et år er fødte deltagere i det følgende års turnering. De sidste otte udtages på grundlag af de tre bedste resultater, som hundene har opnået i foregående konkurrencesæson. Her er tit “kamp til stregen” og stor spænding hos de implicerede, når resultaterne skal gøres op, for det er en ære at komme med i denne udsøgte kreds af hundeførere. Turneringen løber over fem konkurrencedage, der arrangeres af DcH’s 6 kredse på skift.

Brugshundens karakteregenskaber

Når vi nu efter omhyggelige og modne overvejelser har besluttet os for at anskaffe en brugshund, skal vi primært sørge for at den hund vi køber, hverken er bange, fej, nervøs, hidsig, sky eller frygtsom. En sådan hund passer ikke ind i vores verden. Desuden kan hunde med disse væsens mangler ikke rettes op, selv ikke gennem den bedste opdragelse. De er nemlig lige så arvelige som hårfarven og kropsbygningen. Derfor skal vi nøje kende og iagttage hundens vigtigste karakteregenskaber. Man skal lægge særlig meget vægt på et sikkert væsen, da det er grundlaget for et godt resultat i dressurarbejdet. Den indre sikkerhed er afhængig af intensiviteten i de tre grundlæggende karakteregenskaber. Konstitution, drift og instinkt anlæg, samt intellektuelle evner.

A) Konstitutionen
Konstitutionen kan i særlig høj grad afløses af hundens reaktionsvillighed. Den danner bl.a. grundlaget for, om hunden har temperament om den er hård eller blød, og om den er udholdende.

Temperamentet:
Dette ytrer sig i hundens psykiske bevægelighed og i intensiteten af dens reaktioner i forhold til de forskellige påvirkninger fra omverdenen. Det vil sige: Jo livligere hunden er og jo mere intenst den reagerer overfor påvirkninger udefra, desto mere temperament har den. Jo sløver og mere uinteresseret hunden er, jo mindre temperament har den.

Hårdheden:
Denne er udtrykket for evnen til at klare ubehagelige følelser og oplevelser, uden at de efterlader væsentlige indtryk her og nu eller senere. Det vil sige: Hunden er forholdsvis ufølsom overfor smerte straf, nederlag i en kamp o.s.v.

Følsomheden:
Dette er den egenskab, der efterlader ubehagelige følelser og foruroligende oplevelser som stærke og varige indtryk. Det vil sige: Den er meget følsom og blød, men ikke pylret.

Udholdenheden:
Denne indebærer dels evnen til at fuldføre en driftshandling, uden at blive afledt og uden at blive hurtig træt, og dels evnen til at kunne klar fysiske og psykiske anstrengelser uden at vise nogen tydelig form for træthed.

Drifts – og instinkt anlæg
Ved opbygningen af brugshundens uddannelse er først og fremmes drifterne af stor betydning. De er den vitale drivkraft i hundens handlemåde og udløser derigennem de primære reaktioner overfor forhold i omverdenen. Alle drifter kan der ved føres tilbage til de to grundlæggen de drifter: Selvopholdelsesdriften og arts opholdelsesdriften. Disse drifter omfatter de arts typiske drifter som jagtdrift, spordrift, støverdrift, byttedrift, bringe-bytte-hjem-instinktet , bevægelses- og legedriften aktivtetsbehovet, flugtinstinktet, selvforsvarsdriften, flokdriften, selvhævdelse, disciplininstinktet, samarbejdsevnen, kampdrift, skarphed, beskyttelsesdrift, vagtinstinkt hjemstavnsbinding, kønsdrift og plejedrift. Af disse drifter er det dog kun følgende, der har særlig betydning for brugshundeuddannelsen.

Spordriften:
Denne er forankret i jagtdriften og ytrer sig dels i at ville optage dyre eller menneskespor, og dels i at ville følge sporet, glad og udholdende og med dyb næse.

Byttedriften:
Denne er ligeledes i familie med jagtdriften og ytrer sig i viljen til at tage et bytteobjekt, fastholde det og dræbe det.

“Bringe-bytte-hjern” -instinktet.
Dette er viljen at tage bytte objekter eller dele af dem op, slæbe af med dem, gemme dem, grave dem ned eller bringe dem hjem.

Bevægelses og legedriften og aktivitetsbehovet:
Disse drifter har deres rødder i den konstitution og den kondition hunden befinder sig i. Det er en mere eller mindre intensiv trang til at slippe de fysiske og psykiske energier fri i form af en eller anden form for aktivitet eller bevægelse. Legedriften er i sin udprægede form kun til stede hos unge hunde indtil 6 mdr. og ellers delvist i bevægelsesdriften og aktivitetbehovet.

Flokdriften.
Denne ytrer sig hos hunden i dens bestræbelser for at slutte sig sammen i en flok af andre hunde og/eller mennesker. Den vil så føle sig knyttet til flokken, og der vil den også afreagere de reaktioner der er knyttet til de sociale drifter. De vigtigste sociale drifter i en flok er:

Selvhævdelse:
Denne viser sig i hundens bestræbelser på indenfor flokken at opnå højere rangorden, helst at blive Flokfører.

Disciplininstinktet:
Dette er hundens evne til at kunne underordne sig den der har højere rang end den selv, efter at den har oplevet og lært at respekterer den stærkeres autoritet.

Samarbejdsevnen.
Denne er hundens vilje til at indordne sig i en flok og til at lystre dér der har den højere position i flokken. Den psykiske forudsætning herfor er disciplin-instinktet.

Forsvarsdriften :
Denne er hundens bestræbelser på at forsvare sig mod en fysisk eller psykisk trussel eller mod en åbenlys aggression.

Kampdriften :
Denne er hundens bestræbelser på at måle sine egne kræfter med rivalens eller fjendens, enten i leg eller for alvor.

Forudsætningerne for en udpræget kampdrift er:
- Fornemmelsen af den fysiske styrke
- Den indre sikkerhed og et vældigt gåpåmod
- Trangen til at hævde sig selv
- En vis hårdhed
- En udpræget seksualadfærd.

Flugtinstinktet.
Dette er hundens bestræbelser for at unddrage sig faren ved at vise flugtadfærd.

Skarphed:
Dette er hundens evne til at reagere aggressivt på en tilsyneladende eller virkelig truende påvirkning fra omgivelserne. Man skelner mellem den uønskede og den Ønskede skarphed på følgende måde:

- Den uønskede skarphed er uacceptabel, da den bunder i flugtinstinktet og hos nervøse og bange hunde resulterer i nødtvungent selvforsvar – Den Ønskede skarphed er baseret på en udpræget selvhævdelse og kampdrift, kombineret med et vældigt gåpåmod og en medfødt, let pirrelig og fjendtlig grundholdning.

Beskyttelsesdriften:
Denne er villigheden til at beskytte og forsvare et flokmedlem, der trues af en fjende. Den forudsætter kampdrift, et vældigt gåpåmod og den Ønskede skarphed. Tilligemed et sikkert væsen hører beskyttelses driften til de mest betydningsfulde karakteregenskaber hos vore: brugshund.

C )De intellektuelle evner
De intellektuelle evner omfatter brugshundens indlæringsformåen og dens associations- og kombinationsevner. Det er anlæg, der er udpræget i højere eller mindre grad, og de ytrer sig i uddannelsen ved en varierende indlærings- og opfattelsesevne.

D )Væsenssikkerhed.
Som nævnt tidligere er hundens væsenssikkerhed afhængig af intensiteten af det under a), b) og c) nævnte grundlag. Væsenssikkerheden er brugshundens mest værdifulde karakteregenskab. Forudsætning herfor et sundt nervesystem, helst en lav flugttendens, ikke unaturlig angst, en god opfattelsesevne og en indre styrke Hunden udmærker sig ved et vældigt gåpåmod og frygtløshed.

Sammenfattende kan vi konstatere, at de forskellige karakteregenskaber er bestemmende for hundetypen. Generelt skelner man mellem følgende 4 grundtyper, hvis adfærd er relativt ens i de tilsvarende situationen

l. Den frygtløse kamp glade hund med vældigt gåpåmod og med der ønskede skarphed. Den udmærker sig ved et sikkert væsen, en udpræget trang til at hævde sig, en udpræget kampdrift kombineret med den ønskede skarphed. Har den tillige forsvardrifter er det der ideelle brugshund.

2. Den frygtløse, ikke skarpe hund med vældigt gå påmod, med en mærkbar kampdrift, som ikke er udpræget. Den udmærker sig ved et sikkert væsen frygtløshed kun lidt udviklet kampdrift og en generel grundholdning af venlig og fredelig karakter. Den er nok det hele taget den “klogeste” type hund.

3. Den usikre bange hund med udpræget selvforsvarsdriften og uønskedet skarphed. Den udmærker sig ved en aggressivitet, der er baseret på angst og mistro, ingen kampdrift, men stærke flugt og selv forsvarsinstinkter.

4. Den usikre, bange hund, der ikke er skarp. Den styres af stor angst og flugt tendens, den mangler enhver form for kampdrift, er en del nervøs, men har et udpræget disciplininstinkt. For at vi ikke vælger den forkerte hund, burde vi ved hjælp af tabel Teste brugshunden, før vi køber den.