Brugshundens karakteregenskaber
Når vi nu efter omhyggelige og modne overvejelser har besluttet os for at anskaffe en brugshund, skal vi primært sørge for at den hund vi køber, hverken er bange, fej, nervøs, hidsig, sky eller frygtsom. En sådan hund passer ikke ind i vores verden. Desuden kan hunde med disse væsens mangler ikke rettes op, selv ikke gennem den bedste opdragelse. De er nemlig lige så arvelige som hårfarven og kropsbygningen. Derfor skal vi nøje kende og iagttage hundens vigtigste karakteregenskaber. Man skal lægge særlig meget vægt på et sikkert væsen, da det er grundlaget for et godt resultat i dressurarbejdet. Den indre sikkerhed er afhængig af intensiviteten i de tre grundlæggende karakteregenskaber. Konstitution, drift og instinkt anlæg, samt intellektuelle evner.
A) Konstitutionen
Konstitutionen kan i særlig høj grad afløses af hundens reaktionsvillighed. Den danner bl.a. grundlaget for, om hunden har temperament om den er hård eller blød, og om den er udholdende.
Temperamentet:
Dette ytrer sig i hundens psykiske bevægelighed og i intensiteten af dens reaktioner i forhold til de forskellige påvirkninger fra omverdenen. Det vil sige: Jo livligere hunden er og jo mere intenst den reagerer overfor påvirkninger udefra, desto mere temperament har den. Jo sløver og mere uinteresseret hunden er, jo mindre temperament har den.
Hårdheden:
Denne er udtrykket for evnen til at klare ubehagelige følelser og oplevelser, uden at de efterlader væsentlige indtryk her og nu eller senere. Det vil sige: Hunden er forholdsvis ufølsom overfor smerte straf, nederlag i en kamp o.s.v.
Følsomheden:
Dette er den egenskab, der efterlader ubehagelige følelser og foruroligende oplevelser som stærke og varige indtryk. Det vil sige: Den er meget følsom og blød, men ikke pylret.
Udholdenheden:
Denne indebærer dels evnen til at fuldføre en driftshandling, uden at blive afledt og uden at blive hurtig træt, og dels evnen til at kunne klar fysiske og psykiske anstrengelser uden at vise nogen tydelig form for træthed.
Drifts – og instinkt anlæg
Ved opbygningen af brugshundens uddannelse er først og fremmes drifterne af stor betydning. De er den vitale drivkraft i hundens handlemåde og udløser derigennem de primære reaktioner overfor forhold i omverdenen. Alle drifter kan der ved føres tilbage til de to grundlæggen de drifter: Selvopholdelsesdriften og arts opholdelsesdriften. Disse drifter omfatter de arts typiske drifter som jagtdrift, spordrift, støverdrift, byttedrift, bringe-bytte-hjem-instinktet , bevægelses- og legedriften aktivtetsbehovet, flugtinstinktet, selvforsvarsdriften, flokdriften, selvhævdelse, disciplininstinktet, samarbejdsevnen, kampdrift, skarphed, beskyttelsesdrift, vagtinstinkt hjemstavnsbinding, kønsdrift og plejedrift. Af disse drifter er det dog kun følgende, der har særlig betydning for brugshundeuddannelsen.
Spordriften:
Denne er forankret i jagtdriften og ytrer sig dels i at ville optage dyre eller menneskespor, og dels i at ville følge sporet, glad og udholdende og med dyb næse.
Byttedriften:
Denne er ligeledes i familie med jagtdriften og ytrer sig i viljen til at tage et bytteobjekt, fastholde det og dræbe det.
“Bringe-bytte-hjern” -instinktet.
Dette er viljen at tage bytte objekter eller dele af dem op, slæbe af med dem, gemme dem, grave dem ned eller bringe dem hjem.
Bevægelses og legedriften og aktivitetsbehovet:
Disse drifter har deres rødder i den konstitution og den kondition hunden befinder sig i. Det er en mere eller mindre intensiv trang til at slippe de fysiske og psykiske energier fri i form af en eller anden form for aktivitet eller bevægelse. Legedriften er i sin udprægede form kun til stede hos unge hunde indtil 6 mdr. og ellers delvist i bevægelsesdriften og aktivitetbehovet.
Flokdriften.
Denne ytrer sig hos hunden i dens bestræbelser for at slutte sig sammen i en flok af andre hunde og/eller mennesker. Den vil så føle sig knyttet til flokken, og der vil den også afreagere de reaktioner der er knyttet til de sociale drifter. De vigtigste sociale drifter i en flok er:
Selvhævdelse:
Denne viser sig i hundens bestræbelser på indenfor flokken at opnå højere rangorden, helst at blive Flokfører.
Disciplininstinktet:
Dette er hundens evne til at kunne underordne sig den der har højere rang end den selv, efter at den har oplevet og lært at respekterer den stærkeres autoritet.
Samarbejdsevnen.
Denne er hundens vilje til at indordne sig i en flok og til at lystre dér der har den højere position i flokken. Den psykiske forudsætning herfor er disciplin-instinktet.
Forsvarsdriften :
Denne er hundens bestræbelser på at forsvare sig mod en fysisk eller psykisk trussel eller mod en åbenlys aggression.
Kampdriften :
Denne er hundens bestræbelser på at måle sine egne kræfter med rivalens eller fjendens, enten i leg eller for alvor.
Forudsætningerne for en udpræget kampdrift er:
- Fornemmelsen af den fysiske styrke
- Den indre sikkerhed og et vældigt gåpåmod
- Trangen til at hævde sig selv
- En vis hårdhed
- En udpræget seksualadfærd.
Flugtinstinktet.
Dette er hundens bestræbelser for at unddrage sig faren ved at vise flugtadfærd.
Skarphed:
Dette er hundens evne til at reagere aggressivt på en tilsyneladende eller virkelig truende påvirkning fra omgivelserne. Man skelner mellem den uønskede og den Ønskede skarphed på følgende måde:
- Den uønskede skarphed er uacceptabel, da den bunder i flugtinstinktet og hos nervøse og bange hunde resulterer i nødtvungent selvforsvar – Den Ønskede skarphed er baseret på en udpræget selvhævdelse og kampdrift, kombineret med et vældigt gåpåmod og en medfødt, let pirrelig og fjendtlig grundholdning.
Beskyttelsesdriften:
Denne er villigheden til at beskytte og forsvare et flokmedlem, der trues af en fjende. Den forudsætter kampdrift, et vældigt gåpåmod og den Ønskede skarphed. Tilligemed et sikkert væsen hører beskyttelses driften til de mest betydningsfulde karakteregenskaber hos vore: brugshund.
C )De intellektuelle evner
De intellektuelle evner omfatter brugshundens indlæringsformåen og dens associations- og kombinationsevner. Det er anlæg, der er udpræget i højere eller mindre grad, og de ytrer sig i uddannelsen ved en varierende indlærings- og opfattelsesevne.
D )Væsenssikkerhed.
Som nævnt tidligere er hundens væsenssikkerhed afhængig af intensiteten af det under a), b) og c) nævnte grundlag. Væsenssikkerheden er brugshundens mest værdifulde karakteregenskab. Forudsætning herfor et sundt nervesystem, helst en lav flugttendens, ikke unaturlig angst, en god opfattelsesevne og en indre styrke Hunden udmærker sig ved et vældigt gåpåmod og frygtløshed.
Sammenfattende kan vi konstatere, at de forskellige karakteregenskaber er bestemmende for hundetypen. Generelt skelner man mellem følgende 4 grundtyper, hvis adfærd er relativt ens i de tilsvarende situationen
l. Den frygtløse kamp glade hund med vældigt gåpåmod og med der ønskede skarphed. Den udmærker sig ved et sikkert væsen, en udpræget trang til at hævde sig, en udpræget kampdrift kombineret med den ønskede skarphed. Har den tillige forsvardrifter er det der ideelle brugshund.
2. Den frygtløse, ikke skarpe hund med vældigt gå påmod, med en mærkbar kampdrift, som ikke er udpræget. Den udmærker sig ved et sikkert væsen frygtløshed kun lidt udviklet kampdrift og en generel grundholdning af venlig og fredelig karakter. Den er nok det hele taget den “klogeste” type hund.
3. Den usikre bange hund med udpræget selvforsvarsdriften og uønskedet skarphed. Den udmærker sig ved en aggressivitet, der er baseret på angst og mistro, ingen kampdrift, men stærke flugt og selv forsvarsinstinkter.
4. Den usikre, bange hund, der ikke er skarp. Den styres af stor angst og flugt tendens, den mangler enhver form for kampdrift, er en del nervøs, men har et udpræget disciplininstinkt. For at vi ikke vælger den forkerte hund, burde vi ved hjælp af tabel Teste brugshunden, før vi køber den.
